Sørgende markerer første officielle mindedag for Srebrenica-massakren

Sørgende bosniere indfandt sig torsdag ved gravene i Srebrenica for at mindes ofre, der blev massakreret af bosniske serbere i 1995.

Uhyrlighederne i byen tog fart den 11. juli 1995 - i det sidste år af borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina.

Denne dag blev byen i den østlige del af republikken erobret af de bosniske serbere.

De sendte kvinder og børn på flugt. Mænd og drenge blev tilbage.

Og så begyndte massakren. Over 8000 muslimske mænd og drenge blev i de følgende dage dræbt af serberne.

Siden har to internationale domstole betegnet massakren som den værste i Europa efter Anden Verdenskrig.

- Det er svært, når det bliver juli, siger Mevilda Hasanovic, der sidder ved sin fætters grav.

Han var 18, da han blev myrdet.

Hun fortæller, at hun mistede et dusin slægtninge, herunder sin far og sin mand. Ligene af dem blev fundet i to forskellige massegrave.

Den 54-årige kvinde savner stadig sin bror. Hans lig er ikke fundet. Heller ikke dele af det, så der er ingen grav for ham.

- Deres sjæle ved, at vi er ved siden af dem. Når jeg er her, er det, som om vi lige er blevet skilt i Srebrenica.

Torsdag var den første internationale og officielle mindedag for Srebrenica-massakren. FN's Generalforsamling vedtog i maj en resolution om at udnævne den 11. juli til officiel mindedag.

Det blev ikke modtaget lige godt alle steder. Serbien og de bosniske serbere var og er imod at udpege en mindedag for noget, som de fortsat nedtoner.

Milorad Dodik er leder af de bosniske serbere, og han har gentagne gange afvist, at det var et folkedrab, sådan som der står i resolutionen om mindedagen.

En FN-domstol har idømt de bosniske serberes politiske leder under krigen, Radovan Karadzic, og de bosniske serberes hærchef, Ratko Mladic, lange fængselsstraffe for krigsforbrydelser og folkedrab i Srebrenica.

Krigen i Bosnien-Hercegovina fra 1992 til 1995 var mellem kroater, muslimer og serbere. Den kostede omkring 100.000 mennesker livet.

Nu næsten 30 år senere er Balkan-nationen stadig delt i etniske områder.

Mindestedet er ved en stor kirkegård med ofre i Potocari lige uden for Srebrenica.

Torsdag skulle endnu 14 ofre begraves, efter at deres ligrester blev fundet i fjor og siden er identificeret.

Indtil nu er der begravet hele lig eller ligrester af 6988 ofre - de fleste i Potocari.

Serberne smed ofrene i massegrave, og der er stadig omkring 1000 savnede ofre.

Serberne forsøgte at skjule forbrydelsen ved at sprede gravene. En talskvinde for Bosniens institut for savnede personer siger, at ofrene er fundet i 87 massegrave.

/ritzau/AFP