Splittelse truer atter Bosnien op til søndagens valg
En valgplakat i det nordøstlige Bosnien viser Republika Srpskas leder, Zeljka Cvijanovic (til venstre), der også er serbisk kandidat til det tredelte præsidentskab, samt den nuværende bosnisk-serbiske præsident, Milorad Dodik. Foto: Elvis Barukcic/Ritzau Scanpix
Søndag går vælgerne i Bosnien til valg. Det sker på et tidspunkt, hvor den bosniske stat knager i syningerne, og de nationalistiske toner lyder mere højlydt.
Ritzau RitzauAne Nordentoft/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
I over 20 år har Milorad Dodik spillet en vigtig rolle i Bosnien som de bosniske serberes premierminister og præsident.
Først blev han set som moderat. Men med årene er han blevet mere nationalistisk og har på det seneste talt for en løsrivelse.
Dodik er i dag de bosniske serberes repræsentant i det tredelte præsidentskab. Men han lægger ikke skjul på, at han ikke bryder sig om Bosnien-Hercegovina, som landets fulde navn lyder.
- Det nuværende Bosnien er ikke acceptabelt for os, sagde han onsdag ved et valgmøde i byen Gradiska.
- Oftest er det en byrde, der forhindrer os i at opleve fremskridt, sagde han ifølge Reuters.
Annonce
Han har afvist, at muslimer og kristne kan leve sammen. Selv om de tidligere levede fredeligt som naboer i det daværende Jugoslavien.
Krigen i Bosnien sluttede for 27 år siden, men sætter stadig sit præg. De tre store befolkningsgrupper blander sig sjældent med hinanden. Partier er opdelt efter etnicitet.
Det serbiske medlem af Bosniens tredelte præsidentskab, Milorad Dodik, ved et valgmøde tidligere på ugen i den serbiske del af landet, Republika Srpska. Dodik lægger ikke skjul på, at han ikke bryder sig om Bosnien-Hercegovina og den Dayton-aftale, der ligger bag landets nuværende administrative opdeling. Dodik nægter eksempelvis at tage til regeringsmøder i Sarajevo. Foto: Armin Durgut/Ritzau Scanpix
Siden det seneste valg i 2018 har arbejdet med at liberalisere økonomien og foretage reformer på det retlige område stået stille.
I steder bruger de regerende serbiske, bosniakiske og kroatiske partier i stigende grad energi på at bekrige hinanden politisk.
Dodik og andre politiske ledere i den serbiske del af Bosnien-Hercegovina – Republika Srpska – har truet med at løsrive sig fra resten af landet.
Også katolske kroater kræver mere indflydelse.
Den største befolkningsgruppe, de muslimske bosniere, holder fast i det system, der har holdt Bosnien sammen i 27 år og forbinder Republika Srpska med den bosniske føderation.
Landets præsidentskab er tredelt, så de tre største befolkningsgrupper hver især er repræsenteret.
Det er resultat af den fredsaftale, der afsluttede borgerkrigen i landet i 1995.
Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free
Men splittelsen mellem serbere, kroater og bosniere har altid ulmet lige under overfladen. Og den er igen blevet tydelig i de seneste år og er taget til op til søndagens valg.
Annonce
- Bosnien-Hercegovina oplever den mest alvorlige politiske krise siden indgåelse af fredsaftalen, siger den politiske analytiker Ranko Mavrak til nyhedsbureauet AFP.
- De etniske splittelser er så dybe, at de nu er en reel trussel for Bosniens overlevelse og landets integritet.
På forhånd er det ventet, at de nationalistiske partier vil klare sig godt ved valget. Det gælder også Milorad Dodiks parti.
Dodik har knyttet bånd til ledere som Vladimir Putin i Rusland og Viktor Orban i Ungarn. Og han har længe talt for, at Republika Srpska skal lade sig skille fra det centrale styre i hovedstaden Sarajevo.
- Det er som to brødre, der ikke kan lide hinanden, siger pensionisten Rajko, der stemmer på Dodik.
- Det er bedre, at de ikke bor sammen, siger han med brug af en vending, der ofte høres fra Dodik.
Hundredtusinder af mennesker har forladt Bosnien-Hercegovina for at finde en bedre fremtid i udlandet.
- Det er et smukt og rigt land, og vi kunne komme videre med blot en lille smule forståelse, siger den 70-årige forretningsmand Salko Hasanefendic fra Sarajevo.
- Hvis vi opdrager vores børn nu i sådan en nationalistisk sammenhæng, kan vi ikke forvente andet end at have nye nationalister om 40 år, siger han til AFP.
/ritzau/
Bosnien-Hercegovina og Dayton-aftalen
* Bosnien-Hercegovina, der ofte blot kaldes Bosnien, består af to administrative enheder med tre etniske grupper: Republika Srpska og føderationen af bosniere (muslimer) og kroater.
* Det er resultat af en fredsaftale, der kom i stand efter tre års borgerkrig i den tidligere jugoslaviske republik i 1992-95. Aftalen blev underskrevet i Dayton i Ohio, USA, i 1995 og navngivet efter byen.
* Krigen i Bosnien-Hercegovina kostede 100.000 mennesker livet. To millioner flygtede eller blev fordrevet fra deres hjem.
* Som følge af Dayton-aftalen har Bosnien i dag et kollektivt præsidentskab, der repræsenterer de tre største etniske grupper, som var i krig mod hinanden: bosniske serbere, kroater og bosniere.
* De muslimske bosniere udgør omkring 50,1 procent af befolkningen, ortodokse serbere 30,8 procent og katolske kroater 15,4 procent. De sidste fire procent af befolkningen er romaer, jøder og andre.
Seneste artikler
Udbrændt: - Pludselig stod den bare i flammer
Guldborgsundlisten har fået ekstra tid i partistøtte-sag
Susie Jessen: Mange gode løfter, men hvor er finansieringen?
Knuth: Lars Løkke har svigtet borgerlige vælgere
Spøgelsesbilist på motorvejen: Lastbil kørte mod færdselsretningen
Mest læste artikler
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Spor blokeret på motorvej
Maribo loppemarked mister lokaler og kan lukke