Storbritannien gør klar til varmestuer på museer og biblioteker.

Liz Truss, her fotograferet i Belfast, er favorit til at vinde formandsvalget i det britiske konservative parti. Den nye formand afløser Boris Johnson som premierminister i begyndelsen af september og vil stå med den store opgave at få landet igennem krisen med inflation og høje energipriser. (Arkivfoto). Foto: Clodagh Kilcoyne/Ritzau Scanpix

Briterne frygter det værste i den kommende vinter. Nu gør offentlige bygninger sig klar til at agere varmestuer for frysende borgere. Også plejehjem er presset.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kulden kan synes langt væk i denne sommer, hvor varmen bare bliver ved og ved.

Men om lidt kommer den første efterårsmåned, og snart går vi med vanter og huer.

Det bliver en vinter, som på grund af inflation og høje energipriser bliver dyrere, end de fleste i Europa kan huske.

Storbritannien er også ramt hårdt af de høje priser, og her kan det blive slemt.

Den 17. august offentliggjorde de britiske myndigheder inflationen for juli. Den var 10,1 procent, den højeste i landet siden februar 1982.

Inflationen for juli var 8,7 procent i Danmark.

Reuters skriver, at nogle økonomer venter, at den britiske inflation i de første tre måneder af 2023 kan ramme 15 procent.

Det bliver dyrere og dyrere for briterne at købe ind. Inflationen i juli var over 10 procent. (Arkivfoto). Foto: Frank Augstein/Ritzau Scanpix

Bank of England, den britiske nationalbank, forudsiger, at landet rammes af 15 måneders recession begyndende fra slutningen af året.

Så der venter hårde tider for de 67 millioner briter. En del af dem ventes at få problemer med at få råd til at varme deres boliger op, når vejret skifter.

Derfor forbereder offentlige og halvoffentlige institutioner som biblioteker og museer sig på, at de kan få ekstra stort rykind fra folk, der ganske enkelt kommer for at få varmen.

Avisen The Guardian skriver, at biblioteker og museer skal indgå i et netværk af bygninger, der kan fungere som varmestuer i årets koldeste måneder. Også velgørenhedsorganisationer er koblet til netværket.

Men museer og biblioteker står også over for større udgifter til energi, og ifølge avisen opfordrer de staten til at give ekstra bevillinger.

- Man vil regne med, at museer træder til i denne krise, men mange af dem vil kæmpe med at betale deres egne regninger, siger Alistair Brown, politisk chef i forbundet Museums Association.

- Folk begynder at forstå krisens omfang, og vi ønsker ikke at reducere det timetal, som museerne har åbent.

Nye trængsler på vej. Beboere på plejehjemmet Cleve Court Care Home i Bath i det sydvestlige England hilser på prins William og hertuginde Catherine den 8. december 2020, da det kongelige par var rundt for at vise respekt for beboere og ansatte under coronapandemien. Nu risikerer beboere på britiske plejehjem en frysende vinter. Foto: Paul Grover/Ritzau Scanpix

Isobel Hunter, direktør i Libraries Connected, der repræsenterer de offentlige biblioteker, opfordrer til, at regeringen giver lokale myndigheder i landet flere midler til de større energiudgifter.

- Det vil hjælpe med at sikre, at biblioteker holder åbent som et vigtigt varmt sted for lokalsamfund.

I Storbritannien er der mange private plejehjem, og de er ifølge avisen hårdt spændt for. Care England repræsenterer 4500 plejehjem og andre private plejetilbud. Nogle af dem står over for en stigning i energiudgifterne på 500 procent.

Nogle overvejer at reducere antallet af beboere eller helt at lukke.

- Plejehjem må lukke i hele landet i denne vinter, medmindre regeringen handler. Nogle plejehjem kan ikke klare det her. De kollapser, siger professor Martin Green, chef hos Care England.

The Guardian har talt med en talsmand for regeringen om situationen.

Han siger, at der stilles 3,7 milliarder pund ekstraordinært til rådighed for lokale myndigheder landet over til formålet.

Det svarer til 33,3 milliarder kroner.

- Ingen national regering kan kontrollere de globale faktorer, der skubber prisen på energi op. Men vi fortsætter med at hjælpe erhvervslivet, herunder plejehjem, med at navigere i de kommende måneder, siger talsmanden.

/ritzau/

Varmeudgifter for plejehjem

* Storbritannien har plejehjem, der drives at det offentlige, af private eller af velgørenhedsorganisationer. Konsulentfirmaet BoxPower siger, at et plejehjem typisk har betalt 700 pund per beboer per år i energiudgifter - 6125 kroner.

* Nu viser tal, at plejehjem, der har købt energi til forbrug fra oktober og et år frem, betaler 4027 pund - 27.182 kroner.

* Det er en stigning på 437 procent for et års energiforbrug per beboer.

* Den private virksomhed Brunelcare, der har 1400 beboere på sine syv plejehjem i Bristol og Somerset, har netop indgået en ny etårig kontrakt på energi. Den er på 7,7 millioner pund. Den forrige var på 1,5 millioner pund.

* Dermed er alene energiudgifterne for velgørenhedsorganisationen Brunelcare steget fra 13,13 millioner kroner årligt til 67,4 millioner kroner årligt.

Kilde: The Guardian

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu