Stort flertal af danske politikere vil udvide EU med nye lande

- Da klokken slog midnat den 1. maj 2004, brød fejringer ud på hele kontinentet. Det var ikke bare fødslen af en større union. Det var fødslen af en ny æra.

Sådan lød det højstemt fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da hun i en tale for nylig opsummerede betydningen af, at EU onsdag den 1. maj kan fejre 20-året for udvidelse af EU med 10 nye lande.

Dengang kom de tre baltiske lande - Estland, Letland og Litauen - med i EU. Det samme gjorde Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovenien, Slovakiet, Cypern og Malta.

Det var den største udvidelse i EU's historie, og den har været med til at gøre EU til en aktør på verdensscenen, mener von der Leyen.

På 20-årsdagen stiller et stort flertal af de danske kandidater til valget til EU-Parlamentet den 9. juni sig bag ønsket om at udvide EU med flere nye lande.

Partier fra SF til Venstre ønsker at udvide unionen fra 27 til 30 lande eller flere.

Der er dog nuancer mellem partierne, når det gælder tempoet, og hvilke lande der står først for.

Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, så gerne Ukraine, Moldova og Nordmakedonien med i EU som de første.

- Der er et før og et efter i forhold til krigen i Ukraine. Hvis ikke vi får landene med, så vil de inden for kort tid komme under Putins klamme hånd.

- Hvis ikke i form af en invasion så som del af en russisk interessesfære, siger Morten Løkkegaard.

Han afviser til gengæld, at Tyrkiet - som ellers er godkendt kandidatland - bliver medlem.

Alene optagelse af det krigshærgede Ukraine kan ifølge en EU-opgørelse efterlade en enorm regning på næsten 1400 milliarder kroner over syv år til de eksisterende EU-medlemslande.

Socialdemokratiets spidskandidat, Christel Schaldemose, erkender udfordringen, men siger, at udvidelsen i 2004 var godt for både landene og EU:

- Ved at give løftet om, at de 10 lande kunne komme med i EU, så valgte de at udvikle sig demokratisk.

- Hvis ikke vi i dag giver de lande, der står på den anden side af EU's grænse et EU-perspektiv, så risikerer vi, at de vender os ryggen, siger Schaldemose.

Hun mener, at de eksisterende EU-lande bliver nødt til at diskutere eksempelvis lavere landbrugsstøtte for at betale regningen for en ny udvidelse.

Det enorme slagsmål, som regningen kan udløse, har dog lagt en lille dæmper på ivren efter udvidelse blandt EU-landenes stats- og regeringschefer.

EU-Kommissionen har på den baggrund foreslået at indføre en "gradvis integration" af nye medlemslande.

Idéen er ifølge EU-Kommissionen at give mulighed for at "fremrykke visse fordele og forpligtelser ved EU-medlemskab", før et land bliver fuldgyldigt medlem.

Det vil ifølge EU-Kommissionen medvirke til, at "både EU og de fremtidige medlemsstater er velforberedte" til udvidelsen.

SF's spidskandidat, Kira Marie Peter-Hansen, mener, at en udvidelse med Ukraine og Vestbalkanlandene vil give stabilitet på det europæiske kontinent.

Men hun understreger, at udvidelsen kun kan ske, hvis landene lever op til EU-kravene:

- Det er vigtigt, at kandidatlandene er klar til medlemskab og lever op til Københavnerkriterierne om retsstat og demokrati, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Dansk Folkepartis spidskandidat, Anders Vistisen, står dermed temmelig alene med sin modstand mod udvidelse. Han mener, at udvidelsen i 2004 har afsløret risikoen for EU ved at optage nye lande.

- Historien har vist, at de advarsler, Dansk Folkeparti kom med, da vi udvidede, var berettigede. Udvidelsen har ført til mere østkriminalitet. Den har har ført til problemer med løndumping og velfærdsturisme.

- Vi kan også se, at en række af de lande, der er kommet ind, har problemer med retsstatsprincipper. Så selvom EU gerne vil fremstille det som en enestående succeshistorie, så var bekymringerne, for at landene ikke var klar, berettigede, siger Vistisen.

Hvis det står til flertallet af EU-Parlamentarikerne, så bliver Romano Prodis ord fra udvidelsesdagen den 1. maj 2004 dog formentlig til virkelighed. Dengang sagde Prodi:

- Dagens udvidelse er den femte og største i EU's historie, og det bliver ikke den sidste.

/ritzau/

V-ministre: Udlændinge skal assimilere sig værdimæssigt