Svensk brik er endelig faldet på plads: Østersøen bliver en Nato-sø

De sidste formaliteter, før det svenske Nato-medlemskab er helt på plads, kan være klaret inden ugens udgang. Ulf Kristersson, den svenske statsminister, mener, at Rusland "med sikkerhed" ikke kan lide, at Sverige bliver medlem af forsvarsalliancen. Foto: Magnus Lejhall/Ritzau Scanpix

Efter en langvarig proces bliver Sverige medlem af Nato. Rusland bliver dermed eneste land omkring Østersøen, som ikke er medlem af forsvarsalliancen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den sidste brik i puslespillet er lagt. Sverige er nu kun formaliteter fra et længe ventet Nato-medlemskab. Og det giver panderynker i Rusland.

For med Sverige som del af forsvarsalliancen er alle landene omkring Østersøen - bortset fra Rusland - Nato-medlemmer.

Det har fået flere til at fastslå, at den strategisk vigtige Østersø nu er Natos sø. Forstået på den måde at Nato har den klare overhånd i området.

Rusland får sværere ved at manøvrere der, hvis en krig mellem Nato og Rusland skulle bryde ud.

Sveriges Nato-medlemskab gør det samtidig nemmere for Nato at udøve magt i Østersøen og forsvare de sårbare baltiske lande.

Men Rusland kan stadig true regionen fra den tungt bevæbnede eksklave Kaliningrad, der ligger klemt ind mellem Polen og Litauen langs Østersøen, og true undersøisk infrastruktur.

Det siger Minna Alander, der forsker ved Finnish Institute of International Affairs, til AFP.

- Hvis man kigger på kortet, så er Østersøen geografisk set blevet en Nato-sø.

- Men der er stadig meget arbejde at gøre for Nato.

Sverige bringer blandt andet ubåde specifikt designet til færden i Østersøen ind i Nato.

Den ekstra styrke, som Nato får med først Finland og nu også Sveriges indtræden, mindsker risikoen for, at en bredere konflikt bryder ud.

Det har Jonny Lindfors, den svenske hærchef, tidligere sagt til avisen Dagens Nyheter.

- Det bliver en ret imponerede styrke med den kombinerede kraft fra Tyrkiet i syd hele vejen op til Svalbard i Arktis.

Finland og Sverige søgte begge om medlemskab af Nato efter den russiske invasion af Ukraine.

Finland og Sverige søgte begge om medlemskab af Nato efter den russiske invasion af Ukraine. Finland trådte ind i april sidste år. Nu - næsten et år senere - er det blevet Sveriges tur. (Arkivfoto). Foto: John Thys/Ritzau Scanpix

Finland trådte ind i Nato i april sidste år. Men for Sverige har processen trukket mere ud. Landet har kæmpet med at få grønt lys fra Nato-landene Ungarn og Tyrkiet.

Ungarn gav som det sidste Nato-land ja til svensk medlemskab mandag. Nu mangler kun de sidste dokumenter formelt at blive ordnet.

Det kan være klaret allerede inden ugens udgang, skriver TT.

Med Sverige bliver Nato mere geografisk sammenhængende.

- Det er den sidste brik i puslespillet på Natos kort i Nordeuropa, som nu falder på plads, siger Robert Dalsjö, analytiker ved svenske Totalförsvarets Forskningsinstitut, til AFP.

Man kan "med sikkerhed sige", at Rusland ikke kan lide, at Sverige bliver medlem af Nato. Sådan lød det mandag fra Sveriges statsminister, Ulf Kristersson.

Fra Rusland lyder det, at afslutningen på århundreder med svensk neutralitet udgør en trussel.

Nato er blevet udvidet, efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, i februar 2022 valgte at invadere Ukraine. De to traditionelt neutrale lande Finland og Sverige besluttede at søge om Nato-medlemskab i kølvandet på invasionen. (Arkivfoto). Foto: Alexander Kazakov/Ritzau Scanpix

- Sveriges optagelse i Nato udgør en markant trussel mod russisk sikkerhed.

- Det vil gøre det nemmere for USA at indsætte styrker op mod den russiske grænse til Østersøen, som i bund og grund bliver en Nato-sø, siger Nikita Lipunov, analytiker ved Moskvas statslige institut for internationale anliggender, til det russiske nyhedsbureau Tass.

Instituttet hører under det russiske udenrigsministerium.

I Sverige er der lettelse over, at Nato-medlemskabet omsider er i hus.

- Det har været en lang rejse, siger 23-årige Josefine Wallbom, som studerer statskundskab i Stockholm, til Reuters.

- Jeg og alle andre var nok lidt skeptiske i begyndelsen. Men det føles nu som den rigtige beslutning.

/ritzau/

Sveriges lange vej til Nato-medlemskab

* Trin 1: Invitation.

Sverige og Finland bliver på Nato-topmødet i Madrid i juni 2022 formelt inviteret til at blive medlemmer af Nato.

* Trin 2: Direkte forhandlinger.

Efter at de 30 Nato-lande har godkendt, at optagelsesproceduren kan gå i gang, forhandler de to lande hver for sig med Nato.

* Trin 3: Endelig enstemmig godkendelse.

Da alle krav er forhandlet på plads, skal de på daværende tidspunkt 30 medlemslande igen godkende optagelsen.

* Trin 4: De enkelte lande skal stadfæste beslutningen om optagelse.

Optagelsen af nye Nato-lande skal som udgangspunkt godkendes parlamentarisk i de enkelte medlemslande. Det er denne del af processen, som har voldt problemer for de to nordiske lande. 

Det er især Tyrkiet, der har været skeptisk over for Sverige, som har et stort kurdisk mindretal.

Tyrkiet godkender dog Sveriges optagelse 25. januar i år. En måned senere ratificerer Ungarns parlament Sveriges ansøgning om medlemskab af forsvarsalliancen.

* Trin 5: Formel indtræden i Nato.

Efter godkendelsen skal Sverige til sidst "deponere sine tiltrædelsesinstrumenter" hos USA's udenrigsministerium, hvilket officielt vil gøre Sverige til Nato-land.

Kilder: Reuters, Nato, TT, VG og BBC.

/ritzau/

Forsvarsalliancen Nato blev dannet i 1949

* Nato er en politisk og militær alliance. Den består af 31 medlemslande fra regionen omkring den nordlige del af Atlanterhavet. Senest blev Finland optaget i 2023. Sverige bliver medlem nummer 32.

* Nato står for North Atlantic Treaty Organization (Nordatlantisk Traktatorganisation på dansk).

* Nato blev etableret i 1949 - få år efter Anden Verdenskrigs afslutning. I 1955 oprettede Sovjetunionen og dens satellitstater Warszawapagten som modstykke til Nato.

* Kernen i det militære samarbejde er, at Natos medlemslande er forpligtet til at forsvare hinanden, hvis de skulle blive angrebet militært. Et angreb på en allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede. Dette er sikret af artikel fem - den såkaldte musketered - i Washington-traktaten fra 1949.

Kilder: Nato, Ritzau.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu