Sverige er frustreret og afmægtig over for indvandrerbanders dødsvold

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson (tv), holdt fredag eftermiddag pressemøde med sin justitsminister, Gunnar Strömmer, efter at de havde mødtes med forsvarsledelsen. Svensk militær skal nu med i krigen mod banderne. Foto: 10040 Anders Wiklund/Tt/Ritzau Scanpix

Der går næppe en dag, uden at indvandrerbander i Sverige dræber hinanden - eller prøver på det. Sverige er i dyb vildrede. Nu skal militæret hjælpe politiet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Er der to lande, der ikke står sammen, er det Sverige og Tyrkiet.

Præsident Recep Tayyip Erdogan i Tyrkiet blokerer fortsat for Sveriges optagelse i Nato.

Han har bebrejdet Sverige for at beskytte personer, han kalder kurdiske terrorister.

Han har også bebrejdet svenskerne for at tillade koranafbrænding.

I øjeblikket kan svenskerne konstatere, at Tyrkiet også har indflydelse på Sverige på en anden måde end Nato-medlemskabet.

For Tyrkiet er også en form for medspiller i den blodige konflikt, der raser mellem indvandrerbander i svenske byer.

Banderne har et fristed i Tyrkiet, hvor svensk politi ikke kan nå dem.

Alene i september har bandemedlemmer dræbt 11 personer, herunder flere tilfældige personer, i Sverige. Det gør september til den blodigste måned, når det gælder drab, siden december 2019.

Der er flere bander i Sverige. De slås blandt andet om narkomarkeder. Men ifølge svenske medier næres konflikten også af regulære hævndrab.

Bander respekterer deres klaner, mere end de respekterer svenske myndigheder og lovgivning.

Uskyldige er blevet ramt i konflikten.

Myndighederne har ingen umiddelbar trøst at give befolkningen.

- Det er sandsynligt, at der sker flere voldshændelser, inden udviklingen vender, sagde Anders Thornberg, svensk rigspolitichef, på et pressemøde fredag.

Senere fredag holdt statsminister Ulf Kristersson pressemøde.

Svensk politi bliver næsten hver dag kaldt ud til skyderier, der ofte ender i drab, når indvandrerbander fører krig mod hinanden. Billedet er fra Göteborg den 31. august. (Arkivfoto). Foto: Adam Ihse/Ritzau Scanpix

Det skete efter et møde med forsvarsledelsen og Thornberg for at undersøge, om militæret kan hjælpe i bandekrigen.

Og det kan militæret godt, sagde statsministeren. En endelig beslutning om det konkrete samarbejde træffes af regeringen på torsdag.

- Politiet kan ikke klare det her job mod kriminaliteten alene, sagde han.

Militæret skal hjælpe inden for den gældende lovgivning, og senere skal en lovændring give politiet større muligheder for at få hjælp.

Det, som militæret kan lige nu, er ifølge nyhedsbureauet TT at stille personale og udrustning til rådighed for politiet.

Desuden skal politiet kunne trække på forsvarets analyse-apparat.

Tidligere har politiledelsen over for svenske medier sagt, at militæret kunne hjælpe med overvågning og bevogtning.

Anders Thornberg er Sveriges rigspolitichef. Han sagde på en pressekonference fredag, at børn selv henvender sig til banderne og beder om at blive mordere. Foto: 10430 Christine Olsson/Ritzau Scanpix

Men Thornberg har understreget, at det skal ske under politiets ledelse.

På sin pressekonference sagde Thornberg også, at en af politiets hovedopgaver nu er at hindre, at mindreårige kommer med i banderne.

En del skyderier og drab er begået af mindreårige, der får en lavere straf end voksne kriminelle.

- Vi har en situation, hvor børn kontakter de her netværk for at blive mordere, sagde han.

I øjeblikket er det ifølge SVT, Sveriges svar på DR, banden Foxtrot, der slås internt.

Der er flere bandekrige i gang, men Foxtrot er mest synlig.

En fløj er loyal over for den 36-årige Rawa Majid, en anden er loyal over for den 33-årige Ismail Abdo.

Situationen med bandekrigen er alvorlig, siger statsminister Ulf Kristersson. Han holdt torsdag en tale til nationen, hvor han bebudede, at staten Sverige nu optrapper kampen mod indvandrerbanderne. - Sverige har aldrig før set noget lignende. Intet andet land i Europa har set noget lignende, sagde han. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

De er tidligere venner, men nu hænger de i struben på hinanden.

Under bandekrigen er Abdos mor blevet skuddræbt i Uppsala.

Begge ledere er flygtet til Tyrkiet, og Tyrkiet har hidtil afvist at udlevere dem.

SVT skriver, at Tyrkiet er tilflugtssted for kriminelle svenskere. Omkring 100 kriminelle er flygtet til Tyrkiet fra lovens lange arm i Sverige.

Men der er rigeligt med bandemedlemmer tilbage i Sverige til at holde konflikten i gang. Måske omkring 30.000 personer.

Politiet siger ifølge SVT, at i området ved den svenske hovedstad, Stockholm, er 150 adresser, hvor politiet venter, at der kan blive begået drab eller drabsforsøg.

Det er adresser på bandemedlemmer, deres venner eller familier.

I torsdags skete der en eksplosion i denne bygning i Uppsala. Politiet siger, at det var en del af bandekrigen. Men den 25-årige kvinde, der blev dræbt ved eksplosionen, var et tilfældigt offer. Foto: Anders Wiklund/Ritzau Scanpix

Familier er også i skudlinjen, og de er også begyndt at flygte, skriver Aftonbladet.

/ritzau/

Dræbte i bandekrigen i Sverige

* Fra den 1. januar og frem til fredag middag den 29. september var der registreret 283 tilfælde af skyderier. 44 personer er blevet dræbt ifølge uofficielle tal.

* Politiets tal siger, at 34 er dræbt i år. I det tal er tre af de hidtil 11 dræbte i bandekonflikten i september medregnet.

* I 2022 blev der registreret 391 skudtilfælde. I 62 tilfælde blev en person dræbt.

* I 2021 blev der registreret 344 skudtilfælde. 45 personer blev dræbt.

* I 2020 blev der registreret 379 skudtilfælde. 47 blev dræbt.

Kilder: AFP, incharts.se og polisen.se.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu