Taiwan og Kina bekæmper hinanden med ord inden selvstyrets nationaldag

Den 9. oktober offentliggjorde den taiwanske kystvagt en video, hvor de forfølger en kinesisk fiskebåd, der befandt sig i det taiwanske farvand. Episoden bliver af Taiwan opfattes som en provokation. Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Taiwans præsident siger nej til at være en del af Kina. Kina siger, at Taiwan eskalerer en konflikt. Taiwans nationaldag torsdag bruges til at positionere sig.

Offentliggjort Sidst opdateret

En officiel ceremoni foran præsidentpaladset, en tale fra præsident Lai Ching-te og til sidst et fyrværkerishow. Sådan er Taiwans nationaldag torsdag planlagt til at kulminere.

I søndags, flere dage inden nationaldagen, gik Taiwan i gang med at fejre sin grundlæggelse i 1912.

- Det er helt umuligt, at det kommunistiske Kina kan blive Taiwans moderland, sagde Taiwans præsident, Lai Ching-te, i en tale.

Hans argument er, at Taiwan er ældre end det kommunistiske Kina.

Der bliver langet ud med spidse bemærkninger fra begge sider i lyset af fejringen, og de stikker ikke kun til hinanden med ord.

Onsdag beslaglagde Taiwan en kinesisk fiskerbåd. Den befandt sig i selvstyrets farvand.

Finter som denne betragtes som en provokation af Taiwan, der ikke ønsker at blive forenet med Folkerepublikken Kina.

- Et af fejringens vigtigste budskaber er, at vi skal huske, at vi er et suverænt og uafhængigt land. Vi skal huske at elske og værne om vores land, sagde Lai Ching-te i talen.

Fejringen sker kun en uge efter, at Folkerepublikken Kina holdt sin nationaldag den 1. oktober og fyldte 75 år.

I den anledning opfordrede den kinesiske præsident, Xi Jinping, endnu engang til genforeningen mellem Kina og Taiwan.

- Det er en irreversibel proces. Det er et spørgsmål om retfærdighed, og det er i overensstemmelse med den folkelige vilje. Ingen kan stoppe historiens fremmarch, sagde Xi Jinping.

Folkerepublikken har anklaget Lai Ching-te for at eskalere spændingerne mellem de to parter i lyset af Taiwans nationaldag.

En talsperson for den kinesiske myndighed, der er ansvarlig for Kinas relation til Taiwan, Zhu Fenglian, har kritiseret den taiwanske præsidents udtalelser.

- Endnu en gang har han afsløret sine ondsindede hensigter om at eskalere fjendtlighederne, sagde Zhu Fenglian ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det taiwanske flag bliver vist på en storskærm i Taiwans forsvarsministerium. Kina har længe insisteret på, at Taiwan og Kina skal forenes. Taiwan nægter at blive en del af det kommunistiske Kina. Foto: Ann Wang/Reuters

Ifølge Andreas Bøje Forsby, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), har Taiwans nye præsident ikke ry for at være helt så pragmatisk anlagt som sin forgænger Tsai Ing-wen.

Hans ordvalg og retorik er generelt lidt skarpere over for Beijing, og derfor vil der være en risiko for, at han fremprovokerer en stærk reaktion fra Kina, siger Andreas Bøje Forsby.

Han har i mange år beskæftiget sig med Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Beijing har en næsten daglig militær tilstedeværelse omkring Taiwan. I løbet af de sidste to år har Kina afholdt tre runder af storstilede militære øvelser, hvor landet har indsat fly og skibe, som har omringet øen.

Spændingerne imellem de to parter er steget gradvist siden 2016. Det mener seniorforskeren.

- Spændingsniveauet er dog stadig højt, og der er ingen udsigt til, at forholdet mellem Taiwan og Kina for alvor forbedres, så længe Lai sidder på præsidentposten, siger Andreas Bøje Forsby.

En undersøgelse har konkluderet, at 64 procent af de adspurgte i Taiwan så Kinas territoriale krav som en alvorlig trussel.

Taiwans nuværende præsident, Lai Ching-te, og den forrige præsident, Tsai Ing-wen, vinker til folket under den nye præsidents indsættelse i maj i år. Den nuværende præsident har fået ry for at have en skarpere retorik end sin forgænger. Foto: Carlos Garcia Rawlins/Reuters

Derudover konkluderede den, at 67,8 procent af befolkningen ville være villige til at kæmpe for Taiwan. Det skriver Reuters.

Ifølge Andreas Bøje Forsby er det især interessant at se på udviklingen i taiwanernes selvforståelse.

- Befolkningen identificerer sig i stigende grad som taiwanere, og næsten ingen opfatter sig selv udelukkende som kinesere.

- Hovedparten identificerer sig som taiwanere, mens omkring en tredjedel af befolkningen beskriver sig selv som begge dele, siger Andreas Bøje Forsby.

Udviklingen peger på en tendens væk fra Kina, der fortsat insisterer på, at landet har krav på det taiwanske selvstyre.

/ritzau/

Kina har gjort krav på Taiwan siden 1949

* Taiwan er en ø omkring 180 kilometer øst for Kina.

* I Kinas øjne er Taiwan en kinesisk provins og en del af Kinas territorium.

* Kina har gjort krav på Taiwan gennem sin ét Kina-politik, siden kommunisterne vandt den kinesiske borgerkrig og tvang de besejrede nationalister fra partiet Kuomintang (KMT) til at flygte til øen i 1949. Dengang hed øen Formosa.

* Kina har svoret at bringe Taiwan under Beijings styre - om nødvendigt med magt.

* Taiwans regering siger, at øen er et suverænt land, der hedder Republikken Kina.

* Det regerende Demokratisk Progressive Parti (DPP), som går ind for uafhængighed, vandt sin tredje periode i træk i Taiwan i 2024, mens Kina har øget det politiske og militære pres på Taiwan.

Kilder: Kinas udenrigsministerium, Reuters, Council om Foreign Relations og Den Store Danske.

/ritzau/

Taiwan. Foto: WER/Free

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu