Teleskoper fanger sort huls voldsomme jetsøjle af opslugt materiale
Forskernes nye viden om supermassive sorte huller og de såkaldte jets, som de skyder ud, har ledt til denne illustration af fænomenet. Foto: European Southern Observatory/Reuters
For første gang har teleskoper fanget det øjeblik, hvor et supermassivt sort hul på voldsom vis sender en storm af materiale, kendt som en jet, ud i rummet.
Ritzau RitzauRasmus Schaal Linneberg/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Forskere verden over har med brug af flere teleskoper formået at fange et supermassivt sort hul midt i at skyde en storm af opslugt materiale afsted med nær lysets hastighed.
Projektet, som har benyttet 16 teleskoper forskellige steder i verden, kan give hidtil uset indsigt i, hvordan sorte huller sluger materiale og tager afsked med det igen i fænomenet, som kendes som en "jet".
Ru-Sen Lu, en af forskerne bag studiet, som er udgivet i tidsskriftet Nature, forklarer, at man for første gang kan vise, hvordan materiale, der bliver suget ind i et sort hul, bliver skudt ud igen.
- Billedet viser for første gang forholdet mellem materialet, som bliver suget ind i nærheden af det supermassive sorte huls centrum, og starten på en jet, siger han.
Et supermassivt sort hul fungerer lidt ligesom en støvsuger. Men dets ekstreme tyngdekraft gør, at hverken materiale eller lyspartikler kan undslippe dets voldsomme tyngdefelt.
Annonce
Materiale, der bliver suget ind i det sorte hul, bliver det med en sådan kraft, at det begynder at slynge rundt derinde som en tornado. En teori er, at det af og til sker med sådan en kraft, at materialet pludselig bliver skudt ud af det sorte hul med nær lysets hastighed. Det kaldes en jet.
Thomas Krichbaum, en anden af forskerne, siger, at videnskaben har villet se nærmere på fænomenet i mere end et halvt århundrede, og kalder det "begyndelsen på en spændende æra".
Billedet her er skabt af en lang række teleskoper, som har observeret det sorte hul i Messier 87-galaksen omkring 54 millioner lysår fra Jorden. På billedet kan man se det sorte hul og den jet af materiale, som bliver skudt ud af det. Foto: European Southern Observatory/Reuters
- Det hjælper med at forstå den komplicerede fysik omkring sorte huller, hvordan jets bliver sendt afsted og accelereret og forholdet mellem det indgående og udgående materiale, siger han.
Billedet er det første, som viser en jet i sin helhed, nogensinde.
Det viser basen af jetten af materiale - som er så varmt, at det bliver til plasma - der er blevet skudt ud af det sorte hul, men langsomt bliver trukket tilbage af hullets tyngdefelt.
Det sorte hul udgør centrum i galaksen Messier 87, også kendt som M87, som ligger cirka 54 millioner lysår fra Jorden.
Lysår måler distance, og et enkelt af slagsen svarer til den afstand, som lyset bruger et år på at rejse. Et lysår er cirka 9500 milliarder kilometer, og det skal man altså gange med omtrent 54 millioner for at få afstanden til M87-galaksen.
Det sorte hul udgøres af materiale, der svarer til cirka 6,5 milliarder gange vægten af Solen.
Det sorte hul i M87 er det andet, som er blevet fotograferet i forbindelse med projektet. Det sidste var det sorte hul Sagittarius A*, som ligger i centrum af Mælkevejen.
/ritzau/Reuters
Sorte huller er gigantiske tyngdefelter
* Sorte huller er punkter i universet, hvor massefylden er så høj, at det skaber et helt uimodståeligt tyngdefelt.
* Tyngdekraften er så stærk i sorte huller, at hverken lys eller masse kan undslippe dets tiltrækningskraft. Derfor fremstår sorte huller også netop som sorte.
* Det sorte hul Gaia BH1 er det tætteste på Jorden. Det ligger i Mælkevejen 1560 lysår herfra og indeholder ti gange så meget materiale som Solen.
* Det sorte hul i Messier 87 er det første, som det nogensinde er lykkedes forskere at fotografere. Det skete i 2019.
* Billederne af Messier 87 er taget af et hold af forskere, som står bag projektet EHT. Det står for Event Horizon Telescope, som referer til et teleskop, der kan fotografere den yderste kant af et sort hul.
Kilder: Space.com og den amerikanske rumfartsadministration Nasa.
Seneste artikler
Festivalleder: - Vi er dér, hvor vi skal være
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Der var sommerfugle i maven før historisk broløb
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Næsgaard-elever løber med i stor stil: - Broløbet er once-in-a-lifetime
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Kronprinsen på broen