Umri er den anden landsby i området, der er blevet flyttet for at få mere plads til tigrene.
Men der er stadig 11 landsbyer med samlet over 2500 indbyggere tilbage. De ligger alle sammen i Nationalparken Sariska, der er tiltænkt tigrene.
- Vi arbejder på at flytte fire landsbyer mere i løbet af de kommende fem år, fortæller Somasekhar, der arrangerede flytningen.
Beboerne i landsbyerne kan ikke tvinges ud. I stedet må myndighederne købe dem ud med land, penge og husdyr.
Tigeren nåede at forsvinde helt i Rajasthan-provinsen, før redningsplanen blev sat i værk. Nu er det i de seneste tre år lykkedes at få fem tigre tilbage i naturen omkring landsbyerne.
-For at udfylde Sariska-reservatet og vedligeholde populationen skal vi op på 80-100 tigre, siger Somasekhar.
Målet kan dog ikke opnås, så længe Sariska-reservatet er befolket. Krybskytteri og konflikter mellem de vilde dyr og indbyggerne i landsbyerne besværliggør dyrenes tilbagevenden.
Somasekhar fortæller, at landsbyboerne i et tilfælde forgiftede en tiger, der havde angrebet deres kvæg.
Forskere anslår, at Indien var hjem for 100.000 tigre omkring år 1900. Sidste år var tallet omkring 1700.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde