Tre års kriser har skubbet 165 millioner mennesker ud i fattigdom

Coronapandemien. Stigende renter. Højere priser på dagligvarer. Krig i Ukraine.

De kriser, som verden har været igennem i de seneste tre år, har samlet set tvunget yderligere 165 millioner mennesker rundt om i verden ud i fattigdom.

Det viser en ny rapport fra FN's Udviklingsprogram (UNDP).

Siden 2020 er der kommet 90 millioner flere mennesker i den fattigdomsgruppe, som lever for mellem 2,15 og 3,65 dollar om dagen. Det svarer til mellem godt 14 og 24 kroner.

Yderligere 75 millioner mennesker verden over lever for et endnu mindre beløb - 2,15 dollar om dagen, svarende til 14 kroner og 33 øre. Det er den fattigdomsgrænse, der er fastsat internationalt.

Samtlige 165 millioner nye fattige lever i lavindkomstlande eller det, der betegnes som lavere mellemindkomstlande.

- De tal kunne faktisk have været endnu højere, hvis regeringer ikke var trådt til under covid med sociale sikkerhedsnet og mange af hjælpepakkerne, siger direktøren for UNDP, Achim Steiner, til nyhedsbureauet dpa.

Det er ikke kun for de enkelte mennesker og familier, at fattigdommen kan mærkes. Den bider også mærkbart i lokalsamfund i især verdens fattigere lande, forklarer UNDP-chefen.

- En regering, der ikke længere kan ansætte læger og sygeplejersker på hospitalerne og ikke længere kan levere medicin til sundhedsklinikker i landområderne, udhuler i bund og grund landets sociale infrastruktur.

- Det giver mindre sundhedsydelser, mindre uddannelse og ingen sociale sikkerhedsnet, der kan give midlertidig hjælp til folk, som uforskyldt ender i en situation, hvor de i bogstaveligste forstand ikke kan brødføde deres familie længere, siger Steiner.

Han peger også på, at der er en sammenhæng mellem et lands statsgæld og den øgede fattigdom i befolkningen.

Renterne er steget markant over det meste af verden. Det betyder, at fattige lande nu bruger to-tre gange så stor en andel af deres indkomst på at betale renter og afdrag, end rigere lande gør.

Og de fattigere lande bruger over dobbelt så mange penge på at betale renter på lån, end de bruger på social støtte til deres befolkninger, viser tallene fra UNDP.

Det kan sende et land ind i en nedadgående spiral.

Mange stater bruger så høj en andel af deres indtægter på at betale renter på gæld, at der ikke er penge nok til at investere i blandt andet sundhed og uddannelse, påpeger Achim Steiner.

Det vil som regel forværre fattigdommen.

Dermed er der høje menneskelige omkostninger forbundet med ikke at omstrukturere de fattigste landes gæld.

- Særligt for lavindkomstlande er gældsbyrden blevet uholdbar, siger Achim Steiner til nyhedsbureauet Reuters.

- Vi har brug for nye mekanismer, der kan forudsige og dæmpe chok, og som kan få den finansielle infrastruktur til at fungere for de mest sårbare, tilføjer han i en pressemeddelelse.

Omvendt har de lande i verden, som i de seneste tre år har brugt penge på sociale sikkerhedsnet og hjælp til de mest økonomisk pressede familier, forhindret "et betydeligt antal mennesker" i at ryge ud i fattigdom, skriver UNDP.

/ritzau/