Trump forstærker EU's udfordringer og kan tynge økonomien i 2025

EU's andel af verdensøkonomien skrumper. Rusland vinder frem på slagmarken, Trump vil have Europa til at tage mere ansvar for Ukraine og egen sikkerhed, og der er dyb usikkerhed i Mellemøsten.

Begrebet skelsættende år er blevet brugt så meget, at Ricardo Borges de Castro tøver.

- Jeg er modvillig ved at bruge det ord igen, siger de Castro.

Han er senioranalytiker i tænketanken European Policy Center (EPC) og har fulgt europæisk politik i mere end et årti.

I stedet formulerer han sig på en måde, der tager de positive muligheder ud af ordet "skelsættende". Europa skal groft sagt undgå, at situationen bliver værre:

- Næste år bliver et kritisk vendepunkt for Europa, hvis vi ikke er i stand til at tackle de udfordringer, der tegner sig på kort og lang sigt, siger han.

To kriseformandskaber. Sådan betegner direktøren i Tænketanken Europa, Lykke Friis, Polen og Danmarks EU-formandskaber fra henholdsvis 1. januar og 1. juli.

- Normalt siger man, at et formandskab består af 85 procent arvegods fra det tidligere formandskab, ti procent kriser og fem procent egne synspunkter.

- Den gamle regel er blevet fuldstændigt overhalet, siger Lykke Friis.

Samtidig skal udfordringerne tackles, mens møtrikkerne rasler ud af den fransk-tyske EU-motor.

Frankrig er reelt flad med et underskud i 2024 på over seks procent, og en gæld der har rundet 112 procent af bruttonationalproduktet.

Tyskland er præget af fyringer i bilbranchen, en trukket gældsbremse og et forestående valg i februar.

- Man skal klare det uden den fransk-tyske motor. For der kommer reelt ikke nogen afklaring i Frankrig og Tyskland før hen over sommeren, siger Lykke Friis.

Frankrig ventes at holde valg til juni, og selv om tyskerne skal stemme allerede i februar, så kan det tage flere måneder, før regeringsdannelsen er på plads.

Så den normale motor i EU-samarbejdet er ved at sætte ud, netop som Donald Trump bliver sat ind som som præsident i USA den 20. januar.

Uden Frankrig og Tyskland skal lederskabet i EU især leveres af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og den nye EU-præsident, Antonio Costa.

Suppleret af EU's nye udenrigschef, Kaja Kallas, er EU-toppen nu mere samlet om tilgangen til Trump, Ukraine og Mellemøsten.

Det kan gøre en forskel, når den traditionelle fransk-tysk akse er sat ud af spillet, mener eksperterne.

Det politiske flertal er dog også skiftet i EU. Mens det proeuropæiske centrum stod stærkt for 10-15 år siden, så er midten skrumpet.

- Det gør det svære at finde konsensus, siger Ricardo Borges de Castro

Højrefløjen er vokset, og det vil skærpe EU's migrationspolitik. Først med et udspil om hjemsendelser fra EU-Kommissionen i begyndelsen af det nye år.

Mange EU-lande har også været hurtige til at bekendtgøre, at syrere bør rejse hjem, hvis der bliver fred i Syrien efter Assad-styrets fald.

I forhold til Trump er det især hans tanker om told på europæiske varer og hurtig fred i Ukraine, der bekymrer.

EU-toppen og flere EU-landes ledere er dog åbne for at købe mere amerikansk gas og olie for at ændre handelsbalancen, så den i højere grad bliver til USA's fordel. Dermed kan toldmure og handelskrig formentlig undgås.

- Jeg mener, at Ukraine bliver den største udfordring for Europa. Det vil den være fra starten af året, og den kan påvirke alle andre emner, siger Ricardo Borges de Castro.

Et gennemgående tema bliver, hvor pengene skal komme fra. Især Ukraine, konkurrenceevne og mere forsvar for at imødekomme Trumps krav vil udløse milliardregninger.

Her kan det blive en fordel, at det netop er Polen og Danmark, der har formandskaberne i Trumps formentlig hektiske første år, mener Lykke Friis.

Polen bruger i procent mere på forsvar end USA. Og statsminister Mette Frederiksen (S) har åbnet for at udskrive fælles EU-gæld.

- Der skal findes en kreativ model for at kunne bruge flere penge på forsvar her og nu, for pengene er mere eller mindre brugt.

- Hverken Putin eller Trump venter på, at EU vedtager et nyt budget i 2027. Der skal findes en løsning nu, siger Lykke Friis.

Det bliver temaet for det første uformelle EU-topmøde den 3. februar.

/ritzau/