Trump kan blæse Nato-løfter om militær støtte til Ukraine omkuld

Ukraine får fem avancerede luftforsvarssystemer, som kan bruges til at forsvare landet mod russiske missil- og droneangreb.

Det er det måske vigtigste resultat af det igangværende Nato-topmøde i Washington for det krigshærgede land, der i månedsvis har bedt om hjælp til at beskytte sit luftrum.

Når det gælder de øvrige løfter på Nato-topmødet, risikerer de til gengæld at blive udfordret om få måneder. Her kan Donald Trump ifølge meningsmålingerne blive USA's næste præsident.

Det kan føre til et afgørende skifte i USA's tilgang til krigen i Ukraine. Trump har gjort det klart, at han omgående vil gå i gang med en fredsløsning for at få stoppet krigshandlingerne.

Det kan betyde, at Ukraine må sige farvel til militærhjælp fra USA, afgive territorium til Rusland og se drømmen om medlemskab af Nato blive sat på pause.

Statsminister Mette Frederiksen (S) håber dog, at der kan findes en vej frem, uanset hvem der bliver den næste amerikanske præsident.

- Der er ikke noget, vi ønsker mere end fred i Ukraine. Alt det, vi har givet fra dansk og europæisk side er med ét ønske: en fredelig udvikling i Ukraine. Det fordrer, at vi får stoppet den russiske fremfærd, siger Mette Frederiksen.

Ukraine måtte dog igen se lidt af luften gå ud af Vestens løfter om militær hjælp.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, luftede i foråret en plan om et tilsagn over fem år på 100 milliarder euro til Ukraine.

Det er på topmødet blevet barberet ned til ét år og 40 milliarder euro.

Tilsagnet er samtidig ikke juridisk bindende for kommende regeringer.

Dermed kan Trump feje det af bordet, hvis han vil presse Ukraine til at forhandle om fred.

Mette Frederiksen lægger dog vægt på, at en række Nato-lande, inklusiv Danmark, har givet Ukraine bilaterale løfter om langsigtet hjælp.

- De tilsagn er afgørende for ukrainernes tryghed for, at vi er der i de næste mange år, hvis det er påkrævet, siger Mette Frederiksen.

På papiret kan Ukraine også glæde sig over, at landets vej til Nato-medlemskab ifølge topmødeerklæringen er "uigenkaldelig".

- Der er ikke noget, der kan stoppe den rejse, siger Mette Frederiksen.

Ukraine får dog som ventet ikke den ønskede invitation til medlemskab af alliancen. Det ville betyde, at Ukraine ville blive omfattet af Natos artikel fem, så Nato ville blive direkte involveret i krigen mod Rusland.

Spørgsmål: Når der ikke er en konkret invitation til medlemskab, kan Donald Trump vel bare stoppe processen, hvis han vinder valget?

- Sådan har det altid været i Nato. Et land kan blokere, fordi vi arbejder i enstemmighed. Så man kan forestille sig meget. Men vi bliver nødt til at se på, hvad realiteterne har været igennem snart to et halvt år.

- Realiteterne er et stærkere Europa og et stærkere transatlantisk samarbejde, siger Mette Frederiksen.

Udsigten til Trump som præsident har dannet bagtæppet for topmødet, hvor spørgsmålene om Joe Bidens helbred og opbakning som Demokraternes kandidat ved præsidentvalget truer med at overskygge Nato-mødet, der foregår en kilometer fra Det Hvide Hus.

Uanset om Biden eller Trump vinder nøglerne til 1600 Pennsylvania Avenue, ser Stoltenberg ingen tegn på, at USA er på vej ud af Nato.

- Den primære kritik fra Trump er ikke rettet imod Nato. Den er rettet imod Nato-allierede, der ikke har brugt tilstrækkeligt på deres eget forsvar.

- Det har ændret sig. Vi har set en markant stigning i forsvarsudgifterne i Europa og Canada, så et rekordhøjt antal allierede lande nu bruger to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar, siger Stoltenberg.

Ifølge en opgørelse fra Nato er det nu 23 ud af de 32 Nato-lande, der opfylder målsætningen. Den blev opstillet på Nato-topmødet i Wales i 2014.

- Derfor forventer jeg, at USA forbliver en stærk allieret. Uanset udfaldet af valget, siger Jens Stoltenberg.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) understreger, at Danmark fastholder samme politik over for USA, selvom Trump skulle vinde valget.

- Danmark vil arbejde sammen med USA, uanset hvem der sidder i Det Hvide Hus. Vi ønsker et stærkt transatlantisk samarbejde, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

To procent er højst sandsynligt slet ikke nok: Mere end 30 års forsømmelser lader sig ikke sådan lige indhente