Annonce

Trump-sejr vil presse europæiske Nato-lande til mere forsvar

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har blandt andet mødt Donald Trump i Trump Tower i New York. Zelenskyj har delt sin "sejrsplan" med den republikanske præsidentkandidat i forsøget på at opnå opbakning til blandt andet ukrainsk Nato-medlemskab efter krigen (Arkivfoto). Foto: Shannon Stapleton/Reuters

Nato-målsætning om to procent af bruttonationalproduktet til forsvar er måske ikke nok. Ukraine og Nato forbereder sig på pres fra Trump, hvis han vinder.

Ritzau Ritzau Christian Braad Petersen, Ritzau/ritzau/

Offentliggjort 23.10.2024 - 13:05 Sidst opdateret 23.10.2024 - 13:05

To uger før det amerikanske valg har Donald Trump et spinkelt forspring i de syv vigtigste svingstater. Det viser et gennemsnit af meningsmålinger fra RealClearPolitics.

Kamala Harris kan stadig vinde, men Nato forbereder sig på, at Trump kan blive den næste leder af alliancens stærkeste land.

Læs mere her:

* Hvad vil Trump ændre?

Rusland kan gøre "hvad helvede, de vil" mod Nato-lande, der ikke betaler nok for eget forsvar. Sådan lyder en af de mest opsigtsvækkende udtalelser fra Trump i valgkampen.

Annonce

Her har han også givet udtryk for, at han vil afslutte krigen i Ukraine inden en eventuel indsættelse som præsident i januar. Noget, der formentlig kun kan ske ved at afgive store landområder i Ukraine til Rusland.

* Er det valgkampsretorik eller virkelighed?

It is our task to strengthen our positions as much as possible and apply maximum pressure on Russia. This war can only be ended justly by holding a strong position.

We are grateful to everyone who defends our country on the battlefield, as well as those who work, help, and thus… pic.twitter.com/si2FLzp5N1
— Volodymyr Zelenskyy / ????????? ?????????? (@ZelenskyyUa) October 23, 2024

Det spørgsmål bliver reelt først besvaret, hvis Trump bliver præsident.

I Nato og i kredsen af regeringsledere ser man Trumps retorik som skadelig. Samtidig er der dog gradvist mere tro på, at udtalelserne er udtryk for, at Trump bevidst bruger en voldsom gadehandler-retorik, der er uset blandt statsledere og diplomater.

Trumps lejr beroliger ifølge en Nato-kilde udenlandske diplomater med, at Trump er i valgkamp. Derfor bruger han chokeffekten for at få fat i sin vælgerbase og få opmærksomhed i medierne.

De øvrige Nato-lande er dog ikke i tvivl om, at Trump som præsident vil kræve højere forsvarsbudgetter af især de europæiske allierede. Og han vil have afsluttet krigen i Ukraine.

De to krav er dog ikke uspiselige for de øvrige Nato-lande og for Ukraine, hvis blot USA forbliver i Nato og medvirker til at garantere Ukraines sikkerhed efter en fredsaftale.

* Hvad siger Nato-toppen til en Trump-sejr?

Både Natos tidligere generalsekretær, Jens Stoltenberg, og Natos nye generalsekretær, Mark Rutte, har overraskende klart givet udtryk for, at Trump i deres øjne reelt står bag Nato.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har mødt hinanden flere gange. Mette Frederiksen har gjort det klart, hun ønsker Danmark i front, når det gælder militærstøtte til Ukraine. Et bredt flertal i Folketinget står bag støtten til Ukraine og Danmarks oprustning for at nå Natos målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stoltenberg lagde vægt på, at Trump godt ved, at Nato udgør en afgørende del af USA's magt på verdensscenen. Hverken Kina eller Rusland har 31 andre lande omkring sig i forsvarsalliancen, der råder over halvdelen af verdens militær.

Annonce

Trumps kritik er ifølge Stoltenberg ikke er rettet mod Nato som organisation, men mod Nato-lande, der ikke lever op til målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.

Rutte har understreget, at han "kender Donald Trump godt" fra Ruttes tid som premierminister i Holland.

På den baggrund opfordrer hollænderen medier og allierede til at "holde op med at bekymre jer om en periode med Donald Trump" som præsident.

- Jeg ved, at han fuldstændig forstår og er enig i, at krigen i Ukraine ikke kun handler om Ukraine. Den handler også om den fremtidige sikkerhed i USA, sagde Mark Rutte på et af sine første pressemøde som ny Nato-chef.

* Hvordan forbereder Nato sig på en mulig Trump-sejr?

USA har vedtaget en lov, som skal forhindre, at en præsident egenhændigt kan trække USA ud af Nato. Det vil nu også kræve Kongressens opbakning.

Natos generalsekretær har til opgave at skabe politisk enighed blandt de 32 landes stats- og regeringschefer. Derfor går det ikke at generalsekretæren er på kant med Donald Trump, hvis han skulle blive ny præsident i USA. Alligevel har både Mark Rutte og Jens Stoltenberg været usædvanligt klare i deres udmeldinger om ikke at frygte en ny periode med Trump som præsident (Arkivfoto). Foto: John Thys/Ritzau Scanpix

Dermed er den værste trussel mod alliancen formentlig afværget, selv om Trump næppe går i de tanker.

Samtidig er de europæiske allierede i gang med en hastig oprustning for at opfylde Nato-målsætningen.

Derudover overvejer man så småt at øge målsætningen på næste års Nato-topmøde i lyset af den stadig stærkere alliance mellem Kina, Rusland, Iran og Nordkorea.

Nato-landene har desuden vedtaget et løfte om at give Ukraine årlig militærstøtte på 40 milliarder euro og opbygge et kommandocenter for at fremtidssikre den militære opbakning til Ukraine.

Annonce

* Hvordan forbereder Ukraine sig?

Indtil for nylig var det tabu at tale om andet end en total militærsejr til Ukraine. Men det har ændret sig med Zelenskyjs "sejrsplan".

Nu er Ukraines mål ligesom Trump at få afsluttet krigen hurtigst muligt.

USA''s vicepræsident, Kamala Harris, ventes at videreføre USA''s præsident, Joe Bidens, linje i forhold til Nato og Ukraine, hvis hun vinder. En sejr til Harris vil med andre ord gøre USA til en mere forudsigelig allieret for Nato og Ukraine. Meningsmålingerne går dog lige nu Harris imod, men med det komplicerede valgsystem i USA's 50 stater har målingerne før taget fejl, så hun har fortsat mulighed for at vinde valget (Arkivfoto). Foto: Kayo Goto/Ritzau Scanpix

Sejrsplanen hviler dog på ukrainsk Nato-medlemskab efter krigen og dermed Nato-beskyttelse mod nye russiske angreb.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, forstår Trump argumentet, men han har ikke givet et endeligt løfte.

- Det arbejder vi på, lød det fra Zelenskyj på sidste uges EU-topmøde.

/ritzau/

Trump og krigen i Ukraine øger oprustning

* På Nato-topmødet i Wales i 2014 opstillede Nato-landene en målsætning om at bruge minimum to procent af bruttonationalproduktet til militær. Dengang var det dog kun USA og to andre lande, der levede op til kravet.

* Trumps trusler om undlade at forsvare Nato-lande, der ikke betaler for eget forsvar samt Ruslands invasion af Ukraine har dog sat gang i en hastig udbygning af Nato-landenes forsvar.

* I februar i år opfyldte 18 af de 32 Nato-lande Nato-målet. Ved Natos jubilæums topmøde i Washington i juli var antallet steget til 23 lande.

* Danmark er et af de lande, der nu lever op til kravet. Danmark brugte ifølge opgørelse ved topmødet 2,37 procent af bnp på forsvar.

* Polen er det land, der bruger den største del af sit bnp på militær, nemlig 4,32 procent.

* Det land, der bruger den mindste del, er Spanien med 1,28 procent.

Kilde: Nato

/ritzau/

Zelenskyjs sejrsplan for fred

* Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fremlagde i sidste uge hovedpunkterne i sin "sejrsplan". Ud over fem offentligt omtalte punkter er der dog flere hemmeligholdte dele, som drejer som om militære bidrag og økonomi.

* Nato-medlemskab, når krigen er forbi, er første og vigtigste punkt i planen. Det skal garantere Ukraine mod nye angreb fra Rusland.

* Et styrket militær med mere luftforsvar og langtrækkende våben til brug mod mål i Rusland er andet punkt.

* Tredje punkt er en "omfattende ikke-nuklear strategisk afskrækkelsespakke". Detaljerne er ikke offentliggjort, men det militære udstyr skal ligesom Nato-medlemskabet afholde Rusland fra nye angreb.

* Yderligere sanktioner mod Rusland og mulighed for EU-landene til at investere i Ukraines efterspurgte råstoffer som uran, titanium og litium, der blandt andet bruges til elbiler, er fjerde punkt.

* Ukraine vil som det femte punkt i planen efter krigen hjælpe Nato og USA ved eksempelvis at bruge sit nu enorme militær til at afløse udstationerede amerikanske styrker i Europa.

Kilder: Reuters og Zelenskyjs tale det ukrainske parlament.

/ritzau/

Forsvarsalliancen Nato blev dannet i 1949

* Nato står for North Atlantic Treaty Organization (Nordatlantisk Traktatorganisation på dansk).

* Nato er en politisk og militær alliance. Den består nu af 32 medlemslande fra regionen omkring den nordlige del af Atlanterhavet.

* Finland blev det 31. medlem i 2023. Sverige blev medlem nummer 32 i 2024.

* Nato blev etableret i 1949 - få år efter Anden Verdenskrigs afslutning. Derfor kunne Nato tidligere i år fejre 75-års jubilæum.

* I 1955 oprettede Sovjetunionen og dens satellitstater den nu nedlagte Warszawapagten som modstykke til Nato.

* Kernen i det militære samarbejde er, at Natos medlemslande er forpligtet til at forsvare hinanden, hvis de skulle blive angrebet militært.

* Et angreb på en allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede. Dette er sikret af artikel fem - den såkaldte musketered - i Washington-traktaten fra 1949.

Kilde: Nato.

/ritzau/