Tysk erstatning for nazibesættelse er på vej til tusindvis af polakker

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz (til venstre), og Polens premierminister, Donald Tusk, under mødet i Warszawa tirsdag. Foto: Michael Kappeler/Ritzau Scanpix

Der er erstatning på vej til polakker, som levede under Tysklands besættelse af Polen i Anden Verdenskrig. Det siger Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tysklands regering laver planer for erstatning til ældre polakker for Nazitysklands forbrydelser under Anden Verdenskrig.

Da holdt Tyskland Polen besat fra 1939 til 1945.

Der er ikke oplysninger om beløb, eller om hvornår pengene kommer.

Men at der er erstatning på vej til de anslået 40.000 polakker, der var i live under besættelsen, det skulle være ganske vist.

- Tyskland er bevidst om sin store skyld, om sit ansvar over for millioner af ofre for tysk besættelse og om den opgave, der vokser ud af det, sagde Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, da han tirsdag var i Polens hovedstad, Warszawa, hvor sagen blev drøftet.

Tyskland står ved sit historiske ansvar uden "men'er" eller "hvis'er", tilføjede han.

- Situationen for de ældre ofre er en stor bekymring for os, og vi vil også gøre noget ved det og handle, sagde han.

Polens premierminister, Donald Tusk, siger ifølge dpa, at han håber, at betalingen kommer "snart".

- Det her er ikke noget, der tager år. Det handler om måneder, sagde han efter mødet med Scholz.

Han siger også, at "der ikke er noget beløb, som kan kompensere for alt, hvad der blev begået under Anden Verdenskrig".

Krigsskadeserstatning har længe været en kilde til problemer mellem de to regeringer. Særligt op til det polske valg i fjor.

Inden da havde det højrenationale parti Lov og Retfærdighed (PiS) regeringsmagten.

Polen blev udsat for omfattende ødelæggelser. Landets jøder blev næsten udryddet i koncentrationslejren Auschwitz under besættelsen.

Ved valgkampen lagde PiS en meget kritisk linje for at få vælgernes opbakning. Partiet har krævet over en milliard euro i krigsskadeserstatning.

Polen blev ramt hårdt af den tyske besættelse, der begyndte i 1939. Den sovjetiske hær buldrede igennem Polen i krigens slutning. Krigen sluttede i 1945. Billedet er fra 1943. En gruppe polske jøder føres væk af tyske SS-soldater, efter at den tyske hær har nedkæmpet det jødiske oprør i ghettoen i Warszawa og ødelagt området. (Arkivfoto). Foto: Anonymous/Ritzau Scanpix

Netavisen Deutsche Welle skriver, at PiS faktisk fastholdt kravet i en periode over otte år, indtil det mistede magten ved valget i 2023.

PiS blev afløst af Donald Tusks mere midtsøgende Borgerplatform.

Tyskland har hele tiden fastholdt, at spørgsmål om krigsskadeserstatning til Polen og andre lande, som Nazityskland besatte eller førte krig i, er afgjort.

Det skete under Potsdam-konferencen i 1945 og i den såkaldte "To plus Fire"-traktat, der fastlagde rammerne for sammenlægningen af de to Tysklande, DDR og Vesttyskland.

Det var den aftale, der i 1990 formelt afsluttede Anden Verdenskrig.

I modsætning til PiS har Tusk erkendt, at spørgsmålet om erstatning formelt af afgjort.

Men han påpeger, at den hjælp, som Tyskland nu lover overlevende polakker, kan bidrage til at forbedre forholdet mellem Tyskland og Polen.

Tyskland fastholder, at spørgsmål om krigsskadeserstatning til Polen blev afgjort lige efter krigen og i 1990. Men igennem årene har Polen flere gange krævet milliarder af Tyskland. Forbundskansler Angela Merkel måtte i sine 16 år som tysk kansler også håndtere kravet. Billedet er fra 2019, da Merkel besøgte koncentrationslejren og dødslejren Auschwitz-Birkenau, som nazisterne brugte til at dræbe overvejende jøder i det tyskbesatte Polen. Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix

- En god gestus er vigtig i politik, siger han.

Det er foreløbig ikke klart, om erstatningen kommer inden for nogle "måneder", som Tusk håber.

Mediet Politico skriver, at sagen ikke er ligetil i finansministeriet i Tysklands hovedstad, Berlin.

Her er der i øjeblikket budgetforhandlinger, og kilder i koalitionsregeringen har reservationer i sagen, skriver Politico.

Der er blandt andet bekymring for, at andre lande, herunder Grækenland, også kan finde på at komme med krav om erstatning til sine ældre borgere, der levede under krigen.

/ritzau/

Tysklands og krigserstatning

* Tyskland indledte Anden Verdenskrig i Europa i 1939. I maj 1945 overgav Tyskland sig.

* Tyskland blev pålagt krigsskadeserstatning på Potsdam-konferencen i 1945 af de fire sejrsmagter, USA, Storbritannien, Sovjetunionen og Frankrig. Tysk ejendom og værdier, herunder fabrikker, var betaling.

* Sovjetunionen tog værdier i det sovjetisk-kontrollerede Tyskland. Noget af det skulle gives til Polen. Sovjet demonterede 3000 tyske fabrikker. Polen har sagt, at det måtte betale Sovjet med kul for at få tyske fabrikker.

* I 1953 frasagde det daværende kommunistiske regime i Polen sig krav om erstatning. Polen var en del af den sovjetkontrollerede Østblok.

* Vesttyskland kompenserede ofre for Holocaust.

* I 1990 blev Vesttyskland og Østtyskland (DDR) genforenet i henhold til "To plus Fire"-traktaten mellem Vesttyskland, DDR, USA, Storbritannien, Sovjetunionen og Frankrig. Tyskland siger, at traktaten formelt afsluttede krigen og kapitlet om erstatning.

Kilder: Reuters, dpa.

/ritzau/

Sejrherrerne fra Anden Verdenskrig mødtes i Potsdam i Berlin og aftalte blandt andet tysk krigsskadeserstatning. Fra venstre er det Storbritanniens daværende premierminister, Winston Churchill, USA's præsident, Harry S. Truman, og den sovjetiske diktator, Josef Stalin. Frankrig blev også regnet som en af sejrsmagterne og tilsluttede sig senere Potsdam-slutdokumentet. (Arkivfoto). Foto: Ho/Ritzau Scanpix
Krigen er slut, men landet er ødelagt. Billedet er fra en gade med ødelæggelser og krigens efterladenskaber i den polske hovedstad, Warszawa, i 1945. (Arkivfoto). Foto: Unknown/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu