Tyskerne går til valg i usikre tider med det yderste højre som joker

Der er slet ikke de sikre rammer om det tyske valg, som der plejer at være.

Den sædvanlige politiske orden i det ordentlige Tyskland er væk.

Og det endda lige fra begyndelsen, for valget til Forbundsdagen søndag er noget så sjældent i Tyskland som et valg i utide.

Olaf Scholz, socialdemokratisk kansler, kunne i efteråret ikke holde sammen på sin koalitionsregering, så den måtte give op. Der var ikke et andet flertal i forsamlingen, så præsident Frank-Walter Steinmeier har udskrevet valg et halvt år før tid.

Så er der partiet Alternative für Deutschland (AfD) ude på højrefløjen. De andre partier vil ikke samarbejde med det, så AfD-mandaterne tælles ikke med i kommende regeringsforhandlinger.

AfD er stormet frem og ligger til at blive næststørst i Forbundsdagen med 20-21 procent af stemmerne.

Onsdag sagde en YouGov-måling, at 20 procent af vælgerne stadig ikke har besluttet sig.

Så der kan komme overraskelser for tyskerne og for resten af verden, når resultatet søndag aften er klart efter valget i Europas største økonomi.

Tyske medier og målingerne er dog enige om, at Friedrich Merz er favorit til at blive ny forbundskansler.

Han er leder af det borgerlige De Kristelige Demokrater (CDU). Sammen med CSU, CDU's bayerske søsterparti, ligger CDU til at blive størst med 30 procent af stemmerne.

Som nummer tre ligger Socialdemokratiet (SPD) med 15 procent. De Grønne ligger lige efter med 13-14 procent, mens resten af stemmerne fordeler sig på mindre partier.

Så de 20 procent tvivlere kan få stor indflydelse, og et gæt kan være, at højrefløjen styrkes - både CDU og AfD.

For Tyskland er under valgkampen rykket til højre på grund af flere dødelige angreb, som asylansøgere har foretaget.

Det har bragt indvandrerpolitik op på toppen af dagsordenen, og det har fået stort set alle partier til at tale for en strammere politik.

Her er AfD på hjemmebane. Partiet blev dannet i 2013 for at få Tyskland ud af eurosamarbejdet.

Senere blev partiet indvandrerkritisk. Partiet har blandt andet talt om det, der kaldes "remigration".

Det er masseudvisning af personer med migrantbaggrund.

Som sagen står, ligger AfD til at blive Tysklands største oppositionsparti.

Fra den position kan partiet buldre mod den kommende regering, hvis den ikke leverer på valgkampens store emner, der foruden migranter er Tysklands dårlige økonomi.

AfD er også modsat de fleste andre partier, når det gælder krigen i Ukraine. AfD vil standse tysk støtte til Ukraine og er mere imødekommende over for Rusland.

For nylig har ledende personer fra USA's præsident Donald Trumps administration, herunder vicepræsident J.D. Vance, blandet sig i tysk politik og opfordret til, at AfD får en større rolle.

Philipp Köker, ekspert i tysk politik på Hannover Universitet, påpeger, at den næste regering kan afgøre, om AfD's fremtid er lys eller mørk.

- Medmindre den næste koalitionsregering leverer, særligt når det gælder leveomkostninger og inflation, kan der komme fremgang for AfD ved næste valg i 2029 eller måske tidligere, siger han til Reuters.

Alexander Clarkson, underviser i tyske forhold på Kings College London, mener, at CDU måske kan begynde at se AfD som en mulig samarbejdspartner en dag, hvis AfD modererer sin yderliggående udenrigspolitik.

- Det interessante er, om AfD kan gøre, som Giorgia Meloni gjorde i Italien, eller som Frankrigs Marine Le Pen gør. De har gradvist skruet på disse spørgsmål uden at droppe for mange indenrigspolitiske emner, siger han.

Merz og CDU har for nylig samarbejdet med AfD. Brudt "brandmuren", som de andre partier siger.

Det var i et spørgsmål om en strammere migrantpolitik, og det var i et ikke-bindende forslag i Forbundsdagen i januar.

Men Merz har siden sagt, at CDU støtter "brandmuren".

Selv om han formentlig bliver valgets vinder, kan det komme til at tage tid for ham at danne en regering, når han skal se bort fra AfD's mange stemmer.

Han skal finde koalitionspartnere, og det kan blive en broget forsamling med adskillige små partier, som kan stille store krav til Merz for at støtte ham.

/ritzau/