Tyskland markerede 80-års-dag for mislykket attentat mod Hitler

- Modstanden mod Hitler og naziregimet er en påmindelse om, at man aldrig skal give op, sagde forbundskansler Olaf Scholz, da han lørdag lagde en krans ved mindesmærket for de officerer, som deltog i et mislykket kup mod den tyske diktator den 20. juli 1944. Foto: Hannes P Albert/Ritzau Scanpix

- Beskyttelse af demokratiet er det bedste, man kan blive husket for, siger Tysklands forbundspræsident.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tyskland markerede lørdag 80-års-dagen for et mislykket attentat på Adolf Hitler.

- Modstanden mod Hitler og naziregimet er en påmindelse om, at man aldrig skal give op, sagde forbundskansler Olaf Scholz, da han lagde en krans ved mindesmærket for de officerer, som deltog i det mislykkede kup mod den tyske diktator den 20. juli 1944.

Scholz sagde ved mindehøjtideligheden i Berlin, at demokratiet lever af, at borgerne i samfundet - mænd og kvinder - engagerer sig og bekæmper menneskefjendtlighed og ekstremisme.

Den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, sagde i sin tale, at beskyttelse af demokratiet er det bedste, man kan blive husket for, og han hyldede dem, som havde kæmpet imod nazismen og nazisterne.

Ud over Steinmeier og Scholz deltog flere medlemmer af Forbundsrådet og af Forbundsdagen i mindehøjtideligheden, der blev afholdt i en indergård ved det tyske forsvarsministerium. Det var her, at officeren Claus Schenk Graf von Stauffenberg og tre andre aktører fra kupforsøget blev henrettet ved skydning om aftenen den 20. juli 1944 - få timer efter attentatet.

Officererne havde forsøgt at dræbe Hitler med en bombe i håb om at få afsluttet nazisternes styre og Anden Verdenskrig.

I alt blev omkring 200 personer henrettet eller drevet til selvmord for at have spillet en rolle i oprørsforsøget.

Steinmeier sagde, at borgerne ikke skal lad sig overvælde af had.

- Vold ødelægger demokratiet, sagde præsidenten og understregede, at Stauffenberg og hans medsammensvorne ikke var "fejlfrie helte". De var personer, som "handlede rigtigt på det rigtige tidspunkt og med stor fare for sig selv og deres familier".

Stauffenberg og kredsen af officerer omkring ham, der så sig nødsaget til at bryde deres militæred over for Hitler for Tysklands skyld - "for landets værdighed og en bedre fremtid" - var dem, der var tættest på at få gennemført et vellykket attentat på Hitler.

Det ville efter alt at dømme være lykkedes for Stauffenberg at slå Hitler ihjel med en mappe-bombe placeret under et bord, hvis ikke et bordben havde været i vejen.

Fire døde og 20 blev såret under attentatet i førerhovedkvarteret "Ulveskansen" i Rastenburg i det tidligere Østpressusen i Polen.

Hitler slap med nogle få skrammer.

/ritzau/dpa