Uden regler risikerer Månen at blive fyldt med alskens ting og sager

Vi kommer i disse år tættere og tættere på at vende rigtigt tilbage til Månen.

Der er massevis af private og internationale månemissioner, og et storstilet måneprogram ført an af den amerikanske rumfartsorganisation Nasa sigter efter at etablere en base på Månen.

Ambitionerne er store. Men menneskehedens genfundne interesse for den grå planet vækker dog også bekymring.

For mens nogle ønsker at komme til Månen i forskningens navn, ønsker andre at komme dertil af mere kommercielle årsager.

Nogle private selskaber har planer om at udnytte Månen, og det falder ikke i god jord hos alle.

Privatbyggede rumfartøjer ventes inden for de næste år at nå Månen.

Allerede nu har nogle af planerne fra private set dagens lys.

Senest da et rumfartøj fra det amerikanske selskab Astrobotic blev sendt mod Månen med blandt andet et læs fyldt med afdøde menneskers aske. Formålet var at sprede asken på Månen.

Om bord var også en enkelt dåse japansk sportsdrik, men landingsfartøjet nåede aldrig frem, så det vides endnu ikke, hvorfor sportsdrikken var med om bord. Formodningen er reklame. Også Nasa-udstyr var med.

Leslie Tennen er advokat med speciale i international rumlov. Hun har fulgt med i udviklingen med bekymret mine.

- Vi er kun i begyndelsen af udforskningen af Månen. Vi er nødt til at være forsigtige, så vi ikke forurener den. Ikke bare med biologisk og kemisk forurening, men også med affald, siger hun.

Problemet er, bemærker hun, at der på nuværende tidspunkt ikke er regler, som beskytter Månen tilstrækkeligt.

Ifølge amerikansk lovgivning må nærmest alt blive sendt til Månen, så længe det ikke "sætter offentlig sundhed og sikkerhed, amerikansk sikkerhed og USA's internationale forpligtelser på spil".

Derudover er der endnu ikke nogen standarder for, hvad der er tilladt på Månens overflade.

Nogle bekymrer sig for de manglende retningslinjer, og hvad det kan betyde for måneudforskningen. Andre ser muligheder.

Blandt disse er forretningsmanden Justin Park. Han ønsker at bygge et kristent kors på Månen, der er så stort som en toetagers bygning. Det skal laves af hærdet månejord.

Park er allerede i drøftelser med amerikanske politikere og katolske organisationer om projektet, der skønnes at koste en milliard dollar.

- Ingen ejer månen. Man kan ikke holde resten af verden tilbage, siger han.

Han mener, at for restriktive regler for måneaktiviteter vil "ødelægge en industri, før den overhovedet er kommet i gang".

I selskabet Celestis sender de allerede jordiske rester ud i rummet. Det er samme selskab, som sendte aske med landingsfartøjet mod Månen.

Administrerende direktør Charles Schafer mener, at det er en uundgåelig udvikling.

I Nasa er de foreløbig ubekymrede.

De overordnede, som førte tilsyn med Astrobotics mission, siger, at de ikke har nogen kontrol over, hvad selskaber sender med deres rumfartøjer, men at standarder kan komme i fremtiden.

- Det vil udvikle sig over tid, siger Chris Culbert, chef for Nasas afdeling for last.

- Men første skridt er en succesfuld landing. Det er, hvad vi går mest op i på disse tidligere stadier.

/ritzau/Reuters