Udgifterne til politiske reklamer når nye højder ved amerikansk valg

Kamala Harris blev kastet sent ind i valgkampen og bruger derfor nu ekstra mange penge på reklamer for at gøre vælgere opmærksomme på, hvilken politik hun står for. Foto: Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix

Forskere er i tvivl om, hvor meget politiske reklamer faktisk batter i USA. Det bedste for kandidaterne er umiddelbart bare at bruge så mange penge som muligt.

Offentliggjort Sidst opdateret

På tv, på sociale medier, på gader og pladser.

Politiske reklamer ses overalt i USA for tiden. Det er ikke tilfældigt.

For der bliver brugt historisk høje beløb på reklamer frem mod 5. november, hvor der foruden præsidentvalg blandt andet også er valg til Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, samt flere guvernørvalg.

Der bliver brugt skyhøje 12 milliarder dollar - over 80 milliarder kroner - på politiske reklamer. Det er næsten 30 procent højere end ved valget for fire år siden.

Det viser en opgørelse fra MediaRadar CMAG, som analyserer markedet.

Omkring en tiendedel af beløbet - cirka otte milliarder kroner - står præsidentkampagnerne for at bruge. Resten bliver brugt i forbindelse med de øvrige valg.

Tendensen med at bruge flere og flere penge på politiske reklamer går flere år tilbage.

- Den største forandring skete, da Obama (Barack Obama, USA's præsident fra 2009 til 2017, red.) førte valgkampagne i 2008, siger Mike Franz, chef i Wesleyan Media Projekt, som forsker i politiske reklamer, til AFP.

Indtil da brugte kandidater ofte regeringsbevillinger til deres kampagner. Det skete under love med strenge regler for forbruget.

Men Obama fandt ud af, at han kunne indsamle store summer via de nye muligheder, som var ved at blive udviklet på internettet.

- Internettet gjorde det meget nemt at donere penge til politiske kandidater. Det er utroligt nemt nu sammenlignet med for 20 eller 30 år siden, siger Zachary Peskowitz, professor i politik ved Emory University i Georgia, USA.

I 2010 ophævede højesteret restriktioner, hvilket banede vejen for organisationer, der kan indsamle ubegrænsede beløb til forskellige politiske aktiviteter.

En såkaldt PAC kan indsamle hundreder millioner af dollar til kandidater, og det har siden 2010 fået forbruget på politiske reklamer til at stige og stige.

Spørgsmålet er, hvor meget de mange reklamer, der kører igen og igen på tv, faktisk batter. Forskere ved det ikke helt, fortæller Mike Franz.

- Fordi det er så tæt i de vigtige svingstater, så betyder penge formentlig en hel del. Men ingen ved rigtig hvor meget.

- Jeg tror, at den sikre fremgangsmåde bare er at bruge så meget, som man kan, siger han.

Det er tv-reklamer, som der bliver brugt flest penge på. Også selv om streaming vinder frem, og færre har tv-pakker.

- Man prøver at nå ud til de mest pålidelige vælgere. De pålidelige vælgere er typisk ældre eller midaldrende og ser flow-tv, siger Geoff Pereira fra MediaRadar CMAG.

Den dramatiske præsidentvalgkamp, hvor Demokraternes vicepræsident, Kamala Harris, pludselig - med mindre end fire måneder til valget - erstattede præsident Joe Biden som partiets kandidat, har gjort, at antallet af reklamer er eksploderet.

Både i Harris-lejren og i den republikanske lejr med ekspræsident Donald Trump i spidsen.

- Harris bruger mange penge og laver mange reklamer for at fortælle sin historie, så vælgere bliver opmærksomme på hende og hendes politik, siger professor Peskowitz.

- Omvendt bruger Trump-kampagnen reklamer til at fremhæve hende på en negativ måde.

/ritzau/AFP

Historien kort fortalt

* Der bliver brugt omkring 12 milliarder dollar - over 80 milliarder kroner - på politiske reklamer frem mod valget i USA 5. november, hvor der foruden præsidentvalg blandt andet også er valg til Kongressen og flere guvernørvalg. Beløbet er tre gange højere end ved valget i 2016 og næsten 30 procent højere end ved valget i 2020.

* Omkring 1,2 milliarder dollar - cirka otte milliarder kroner - bliver brugt på politiske reklamer for de to præsidentkandidater, demokratiske Kamala Harris og republikanske Donald Trump.

* Den demokratiske præsidentkampagne brugte flere penge på politiske reklamer end Trump-lejren i både 2016 og 2020. Samme mønster tegner sig denne gang. Den republikanske kampagne vil ifølge en opgørelse bruge i alt cirka 500 millioner dollar mod Demokraternes 700 millioner dollar.

Kilde: AFP.

/ritzau/

Den demokratiske præsidentkampagne brugte flere penge på politiske reklamer end Trump-lejren i både 2016 og 2020. Samme mønster tegner sig denne gang. Foto: Zz/Andrea Renault/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix
Der er ikke kun præsidentvalg 5. november i USA. Der er også valg til Kongressen samt flere guvernørvalg. (Arkivfoto). Foto: Allison Joyce/Ritzau Scanpix
USA's tidligere præsident Barack Obamas kampagne revolutionerede ved valget i 2008 måden, hvorpå kampagner indsamler penge. (Arkivfoto). Foto: Brynn Anderson/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu