Ukraine efterlyser klarhed om tiden efter en våbenhvile med Putin

Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil ikke stoppe sin krig med invasionen af Ukraine.

Han forbereder en bredere konflikt og hvirvler Kina, Nordkorea og Iran stadig længere ind i den russiske krigsmaskine.

Så langt er Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og lederne af de europæiske lande enige i deres analyse.

Men når det kommer til våbenhvile og en mulig fred, kom der i denne uge forskellige meldinger fra Zelenskyj og de europæiske ledere.

På EU-topmødet i Bruxelles torsdag gav flere EU-ledere udtryk for, at tiden nu alene er til at fokusere på at forsyne Ukraine med våben til fortsat krig frem for at tale om fredsforhandlinger og tiden efter en våbenhvile.

Den holdning blev udtrykt af både Natos generalsekretær, Mark Rutte, EU's udenrigschef, Kaja Kallas, og statsminister Mette Frederiksen (S):

- Jeg ved godt, at det er hårdt, at vi bliver ved med at tale om flere og flere våben, for vi ønsker fred. Men vi ser ikke tegn på, at Rusland ønsker fred.

- Derfor bliver vi nødt til at stille Ukraine i en bedre situation. Det kræver mere luftforsvar, flere våben, og at flere lande investerer i den ukrainske forsvarsindustri, sagde Mette Frederiksen.

Med Donald Trumps valgsejr i USA er presset for en våbenhvile dog steget.

Trump ønsker at afslutte krigen hurtigt. Samtidig har Zelenskyj præsenteret sin "sejrsplan", der åbner for våbenhvile, mod at de frie dele af Ukraine optages i Nato.

Men det er for tidligt at fokusere på fredsforhandlinger, mener Mette Frederiksen.

- Jeg synes, man tager tingene i en forkert rækkefølge. For hvis man begynder at forhandle fred nu, så vil det være til fordel for russerne. Det skal vi under ingen omstændigheder.

- Det er der enighed om blandt de europæiske lande. Og jeg tror faktisk også, at det gælder amerikanerne: At man vil stille ukrainerne så godt som muligt, og det kræver flere donationer, sagde Mette Frederiksen.

Hun ville ikke oplyse, om der blev diskuteret sikkerhedsgarantier til Ukraine efter krigen, da hun sammen med en mindre gruppe af EU-lande onsdag aften mødte Zelenskyj hjemme hos Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Analysen på EU-topmødet er, at Europa nu skal forberede sig på, at Trump bliver indsat som præsident den 20. januar.

Den bedste måde at overbevise Trump om at fortsætte USA's militære støtte til Ukraine går i europæisk tankegang gennem et benhårdt fokus på at vise, at Europa allerede leverer våben frem for at tale fred.

Men der er netop brug for klarhed om tiden efter en våbenhvile, mener Zelenskyj:

- Vi kan ikke leve med en frossen konflikt på vores grænse. Folk skal vide, hvad der vil ske, når det slutter. Man vil vide, hvad der sker i morgen, hvis man laver våbenhvile i dag, sagde Zelenskyj.

Han fastslog, at sikkerhedsgarantier fra europæiske lande ikke vil være nok for Ukraine, der brændende ønsker at blive medlem af Nato.

- Det er umuligt kun at diskutere dette med Europa. Sande garantier for os nu eller i fremtiden er Nato, sagde Zelenskyj, der derfor ønsker USA's involvering i samtaler.

Zelenskyj mener også, det er vigtigt, at diskussionerne om en mulig udenlandsk fredsbevarende styrke finder sted nu.

Flere Nato-lande, heriblandt Ungarn og Slovakiet, har tidligere afvist at optage Ukraine i Nato. En beslutning, der i givet fald kræver enstemmighed blandt Nato-landene. Det kan åbne for en fredsbevarende styrke i stedet.

Forud for møderne i Bruxelles talte Zelenskyj med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der var den første til at tale om europæiske tropper til Ukraine.

- Vi arbejdede videre med præsident Macrons initiativ om tilstedeværelse af styrker i Ukraine, som kunne bidrage til at stabilisere vejen til fred, skrev Zelenskyj efter mødet med Macron på det sociale medie X.

På spørgsmålet om at sende soldater til Ukraine, sagde Mette Frederiksen onsdag:

- Jeg har svært ved at se, at det skulle være en bedre løsning. For soldater på jorden kommer med en masse risici og en masse dilemmaer.

- Et Nato-medlemskab er en forsikring. Og det er det perspektiv, vi arbejder for fra dansk side, sagde hun.

/ritzau/