Ukraine vil etablere et særligt tribunal for at retsforfølge Putin

Foreløbig er det stadig artilleriet og ikke juristerne, der bruges som våben i krigen i Ukraine.

Men en dag tier våbnene, og så flytter striden mellem Ukraine og Rusland over i domstolene.

Og står det til Ukraines regering, skal Ruslands præsident, Vladimir Putin, placeres på anklagebænken i et særligt tribunal.

Her skal han sidde sammen med sine ledende officerer. De skal alle anklages for at have indledt krigen ved at blæse til angreb på Ukraine den 24. februar.

Arbejdet med tribunalet ledes af Andrij Smirnov. Han er vicedirektør i præsident Volodymyr Zelenskyjs administration.

- Sådan en domstol er den eneste måde, hvor vi kan sikre, at de kriminelle, der indledte krigen, hurtigt stilles til regnskab, siger Smirnov til AFP.

- Verden har en kort hukommelse. Derfor vil vi have tribunalet til at begynde at arbejde næste år.

Tribunalet skal undersøge Ruslands "aggressionsforbrydelse", som ukrainerne siger.

Det er en vending, der står i Rom-statutten fra 1998. Den er det juridiske grundlag for Den Internationale Straffedomstol.

Der blev brugt en lignende vending ved retsopgøret i Nürnberg i Tyskland og Tokyo i Japan efter Anden Verdenskrig. Da hed det "forbrydelser mod freden".

Imidlertid kan Den Internationale Straffedomstol ikke bruges i det her tilfælde. Hverken Ukraine eller Rusland har ratificeret Rom-statutten.

Så der skal et særligt tribunal til.

Ukraine er godt klar over, at Putin næppe møder op i sådan et tribunal.

Men domstolen skal sikre, at Putin og omkring 600 russere, som ukrainerne regner for medansvarlige for angrebet, stemples som kriminelle, så de ikke kan rejse frit rundt i verden.

Smirnov siger, at der er lavet et udkast til en international traktat om det særlige tribunal.

Når det er underskrevet af et land, vil domstolens afgørelser blive anerkendt i landet.

Det betyder, at personer, der er dømt i domstolen, vil blive anholdt, hvis de rejser ind i landet.

Det er dog ikke klart, hvor stor opbakning tribunalet har internationalt.

Ukraines domstole er før blevet kritiseret for ikke at være uafhængige og for korruption.

AFP skriver, at Polen og de baltiske lande har udtrykt støtte til forslaget.

Reaktionerne fra Tyskland og Frankrig har været mere afmålte.

Nu er ukrainerne ikke den eneste part i konflikten med planer om et særligt tribunal.

Ruslands ledelse har begrundet sit angreb med, at Ukraine ledes af forbryderiske nazister, der forfølger russiske mindretal.

Den 25. juli sagde Aleksandr Bastrykin, leder af en russisk undersøgelseskomité, til avisen Rossijskaja Gazeta, at Rusland er i gang med at etablere et særligt tribunal.

Her skal omkring 200 ukrainere retsforfølges for forbrydelser mod menneskeheden.

Ifølge Bastrykin vil tribunalet blive ledet af en organisation, som Rusland etablerer sammen med andre lande.

Han nævner i interviewet lande som Bolivia, Iran og Syrien.

Foruden sager mod de 200 ukrainere vil tribunalet også blive brugt til at retsforfølge briter, amerikanere, canadiere og andre for at være lejesoldater på den ukrainske side.

/ritzau/

En farlig dæmonisering - ikke alle russere er bestialske bødler