Ukrainere i USA frygter at miste alt og skulle starte forfra igen

Nikita Demydov, hans hustru, Alina, og deres datter, Darina, er glade for det liv, de har skabt sig i USA. Nikita Demydov siger, at den hårde tilgang til migration fra Det Hvide Hus slet ikke stemmer overens med de oplevelser, han til daglig har i landet. Foto: Sandy Huffaker/Ritzau Scanpix

Ukrainere er glade for det liv, de har skabt for sig, efter at de er flygtet til USA fra krigen i hjemlandet. Men Trump vil droppe ordning, som har hjulpet dem.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mens russiske styrker hærgede deres hjemby, Kharkiv, blev ukrainske Nikita Demydov og hans hustru, Alina, tilbudt en udvej.

Som del af et humanitært program kunne parret og deres dengang femårige datter flygte fra krigen og komme til USA.

USA bød under den forrige administration med demokraten Joe Biden som præsident velkommen til mere end 200.000 ukrainere for at hjælpe den krigsramte befolkning.

Men Bidens arvtager, republikanske Donald Trump, vil rulle programmet tilbage, og det får ukrainere i USA til at frygte for, hvad fremtiden vil bringe.

- Vi har id-papirer og arbejdstilladelse, siger 39-årige Demydov til AFP.

Han fortæller, at han og familien har slået sig ned, og at han har startet flere små byggevirksomheder i San Diego, Californien.

- Hvis regeringen dropper programmet, vil vi miste alting igen. Endnu en gang vil vi skulle starte fra bunden.

Programmet blev sat i verden under Biden i april 2022. Formålet var at hjælpe nogle af de mange millioner ukrainere på flugt fra den russiske invasion.

Samtidig blev der lavet lignende ordninger for mennesker, der var på flugt fra autoritære regimer i Venezuela, Cuba og Nicaragua og søgte asyl ved USA's sydlige grænse.

Men i samme øjeblik Trump trådte til, lovede han at lukke grænsen og mindske migration.

Programmerne for folk fra Cuba, Haiti, Nicaragua og Venezuela er droppet. Ordningen for ukrainere er sat på pause.

En pause, som har fået titusinder af ukrainere til at leve med bange anelser for, hvad der venter.

- Programmet gav ukrainere en chance for stabilitet, siger 18-årige Ester Mirosjnytjenko, som flyttede til USA med sine forældre og otte søskende i 2022.

- Jeg kan blive nødt til at efterlade alting. Det vil være rigtig hårdt for mig. Det vil være, som om alt, jeg har opnået, bliver ødelagt, siger Mirosjnytjenko, som ikke talte engelsk, da hun ankom til USA, men nu går i et almindeligt gymnasium.

Vlad Fedorysjyn har levet i USA siden 2020 og har fungeret som en slags hjælper for tilkomne ukrainere siden krigens begyndelse. Han fortæller, at han dagligt får mellem 20 og 30 opkald fra landsmænd, der er bekymrede for, hvad der skal ske med dem. Foto: Sandy Huffaker/Ritzau Scanpix

Demydov siger, at den hårde tilgang til migration fra Det Hvide Hus slet ikke stemmer overens med de oplevelser, han til daglig har i landet, hvor han har følt sig velkommen fra dag et.

- Det amerikanske folk er glade for at have os her, siger han.

Vlad Fedorysjyn har levet i USA siden 2020 og har fungeret som en slags hjælper for tilkomne ukrainere siden krigens begyndelse.

Han fortæller, at han dagligt får mellem 20 og 30 opkald fra landsmænd, der er bekymrede for, hvad der skal ske med dem.

Mange oplever allerede konsekvensen af, at programmet er sat på pause. Nogle arbejdstilladelser er for eksempel ophørt.

- Folk er meget bekymrede.

- Det var virkelig svært for dem at finde en lejlighed, et job og etablere et liv her. Og når det her sker, så begynder de at føle sig utrygge, siger han.

18-årige Ester Mirosjnytjenko flyttede til USA med sine forældre og otte søskende i 2022. Hun frygter at skulle flytte fra USA, hvor hun går i gymnasium. Foto: Sandy Huffaker/Ritzau Scanpix

Han har svært ved at forestille sig, at andre lande, der har taget imod ukrainere, vil byde endnu flere velkommen. Men at vende hjem er heller ikke en mulighed, som det ser ud nu.

- Vil man tage tilbage til Ukraine, hvor krigen fortsætter, hvor missiler eller droner kan ramme ens hus når som helst?

- De vil bare være i sikkerhed.

/ritzau/AFP

Krigen i Ukraine

* Rusland lancerede for over tre år siden - 24. februar 2022 - en fuldskala invasion med missilangreb på ukrainske byer. Det lykkedes Ukraine at afvise russiske styrker, der rykkede frem mod hovedstaden, Kyiv. Rusland erobrede i stedet dele af ukrainske territorier i syd og øst.

* Der har siden fra begge sider været offensiver og modoffensiver, men frontlinjen har været stort set fastfrosset de seneste par år.

* Den mest markante udvikling var i august sidste år, da ukrainske styrker trængte ind i Kursk-regionen i det sydvestlige Rusland. Det markerede det største angreb på Rusland siden Anden Verdenskrig. Der er meldinger om, at Rusland er tæt på at genvinde kontrol over Kursk.

* USA's præsident, Donald Trump, har siden sin indsættelse 20. januar presset på for en fredsaftale i Ukraine. Der har den seneste tid ad flere omgange været forhandlinger i Saudi-Arabien. Foreløbig har det udmøntet i, at Rusland og Ukraine er enige om at sikre sejladsen i Sortehavet. Derudover er landene enige om at "udvikle tiltag" for at standse angreb på energiinfrastruktur.

Kilder: Reuters og AFP.

/ritzau/

Stort set i samme øjeblik Trump trådte til, lovede han at lukke grænsen og mindske migration. Det rammer også ukrainere. Foto: Francis Chung/Politico/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu