Ukrainere ved fronten stoler ikke på russerne og tvivler på våbenhvile

Blandt soldaterne, som nyhedsbureauet AFP har besøgt ved frontlinjen, er håbet om, at Rusland vil gå med til en våbenhvile, forsvindende lille. Her ses soldater, der affyrer kanoner mod russiske styrker. (Arkivfoto). Foto: Stringer/Reuters

Russerne vil ikke overholde en 30 dages våbenhvile. Det er ukrainske soldater overbeviste om. De russiske styrker skal knækkes på slagmarken, siger soldat.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter mere end tre års krig i Ukraine er der måske udsigt til 30 dages våbenhvile.

Men de ukrainske soldater ved frontlinjen i den østlige del af landet tror ikke meget på det. Mistilliden til russerne er for stor til, at de tør sænke skuldrene bare det mindste.

I forhold til den mulige våbenhvile er bolden på russernes banehalvdel. Ukraine har efter forhandlinger tirsdag i Saudi-Arabien sagt ja til et amerikansk forslag, som russerne skal tage stilling til.

Men blandt soldaterne, som nyhedsbureauet AFP har besøgt ved frontlinjen, er håbet om, at Rusland vil gå med til en våbenhvile, forsvindende lille.

Selv hvis Rusland nikker ja, tvivler soldaterne stærkt på, at russerne faktisk vil overholde en pause i kampene.

Den 44-årige soldat, der går under navnet Malchik, forventer, at Rusland vil hævde at overholde en våbenhvile, men i virkeligheden vil finde andre måder at fortsætte angrebene mod Ukraine på.

- De vil offentligt sige, at der ikke foregår nogen kampe eller bombardementer. Men de her afskum har altid fundet en måde at angribe os på, og det vil fortsætte, siger han fra frontlinjebyen Kramatorsk.

Rusland vil trods en våbenhvile fortsætte angrebene mod Ukraine, forudser en ukrainsk soldat, som AFP har talt med. (Arkivfoto). Foto: Stringer/Reuters

- De skal knækkes på slagmarken, siger han om de russiske styrker.

Fra ukrainsk side har det siden begyndelsen af invasionen lydt, at Rusland næppe vil overholde nogen typer af fredsaftaler.

Det viser eksempler fra fortiden, lyder det.

For eksempel da drøftelser om fred slog fejl ved begyndelsen af invasionen, og da Rusland skrottede en aftale - mæglet på plads med FN og Tyrkiet - om eksport af korn i Sortehavet.

Derfor har Ukraine krævet stærke internationale sikkerhedsgarantier for at gå med til aftaler om fred eller våbenhvile.

Den 28-årige soldat Maksym Taranenko advarer om, at en 30 dages våbenhvile vil passe russerne godt.

- De kan køre kampvogne til frontlinjen, uden at nogen skyder mod dem, siger han.

Ukraine og præsident Volodymyr Zelenskyj har krævet stærke sikkerhedsgarantier for at gå med til aftaler om fred eller våbenhvile. Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters

Ukraine kan næppe drage samme strategiske nytte af det, siger han. Hvis Ukraine gør det samme, vil det blive forhindret af internationale observatører, mener han.

Også i den ukrainske hovedstad, Kyiv, er der udbredt skepsis.

Kyiv er flere hundrede kilometer fra fronten, men mærker stadig krigen med natlige drone- og missilangreb fra Rusland.

56-årige Roman Dunajevsky kalder våbenhvile for en god idé, men har en stor anke.

- Jeg tror ikke, at Rusland vil overholde den. Landet har altid brudt alle aftaler. Jeg tror, at de vil bryde den hurtigt. Allerede på anden eller tredje dag, siger han.

En varig fred kan kun opnås på en måde, som han ser det:

- Fred kommer, når Putin dør. Det er den eneste måde. Når diktatoren er væk, vil fred komme.

En kvinde i Kyiv besøger et mindested for faldne ukrainske og udenlandske soldater i krigen. Kyiv er flere hundreder af kilometer fra fronten, men mærker stadig krigen med natlige drone- og missilangreb fra Rusland. Foto: Genya Savilov/Ritzau Scanpix

Samme toner lyder fra Oleg, som ikke ønsker at oplyse sit efternavn. Russerne "overholder aldrig betingelserne i nogen aftaler".

- Men jeg mener, at der er brug for fred. Og jeg håber virkelig, at den kommer snart, siger han.

Heller ikke Oksana Jevsiukova ser noget lys i horisonten.

- Jeg tror, at det er usandsynligt, at den her 30 dages våbenhvile vil bidrage til nogen form for aftale mod fred, siger hun.

/ritzau/AFP

Krigen i Ukraine

* Rusland lancerede for over tre år siden - 24. februar 2022 - en fuldskala invasion med missilangreb på ukrainske byer. Det lykkedes Ukraine at afvise russiske styrker, der rykkede frem mod hovedstaden, Kyiv. Rusland erobrede i stedet dele af ukrainske territorier i syd og øst.

* Der har siden fra begge sider været offensiver og modoffensiver, men frontlinjen har været stort set fastfrosset de seneste par år.

* Den mest markante udvikling var i august sidste år, da ukrainske styrker trængte ind i Kursk-regionen i det sydvestlige Rusland. Det markerede det største angreb på Rusland siden Anden Verdenskrig. Der er meldinger om, at Rusland er tæt på at genvinde kontrol over Kursk.

* USA's præsident, Donald Trump, har siden sin indsættelse 20. januar presset på for en fredsaftale i Ukraine. Tirsdag mødtes topfolk fra Ukraine og USA til forhandlinger om fred. Ukraine nikkede her ja til et amerikansk forslag om 30 dages våbenhvile i krigen.

Kilder: Reuters og AFP.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu