Ukraines drøm om EU har ramt vælgermuren og landbrugets protester

Udsigten til at blive medlem af EU holder håbet oppe i et krigshærget Ukraine.

Sådan har det gang på gang lydt fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Nu er Ukraines drøm dog ved at ramme en EU-mur af vælgerbekymringer og landbrugsprotester.

På denne uges EU-topmøde undlader EU-landene overraskende at give Ukraine en dato for den formelle åbning af optagelsesforhandlingerne. Det fremgår af et udkast til konklusioner fra EU-topmødet.

- Frem for speederen, så er det bremseklodsen, EU-landenes ledere benytter sig af her, siger Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.

Siden krigens begyndelse i februar 2022 har Ukraine ellers kunnet regne med en enorm velvilje.

Allerede i 2022 gjorde EU-lederne Ukraine til EU-kandidatland. Og i december 2023 sagde man så ja til optagelsesforhandlinger med Ukraine.

- Efter EU-topmødet i december var forventningen, at det bare var et spørgsmål om tid, så ville EU i marts måned beslutte sig for formelt at åbne optagelsesforhandlingerne.

- Nu må man bare konstatere, at det kommer ikke til at ske, siger Lykke Friis.

Det skaber ny usikkerhed for Ukraine. For flere EU-lande presser ifølge Lykke Friis på for, at Ukraine heller ikke formelt skal have åbnet forhandlingerne på EU-topmødet i juni.

Derefter overtager Ungarn EU-formandskabet for et halvt år fra juli.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har flere gange truet med veto mod Ukraine som EU-medlemsland. Så han vil næppe være den største forkæmper for en ny beslutning på topmøderne under det ungarske formandskab.

På spørgsmålet om, hvorfor EU-landene ikke formelt åbner for Ukraine, før Ungarn overtager EU-formandskabet, siger statsminister Mette Frederiksen (S):

- Det er noget, vi skal være enige om alle lande. Vi har støttet Ukraine hele vejen igennem, Men hvilke præcise datoer, vi ender med, er noget af det, vi skal diskutere i de kommende dage, siger Mette Frederiksen.

Lykke Friis mener, at der er tale om en ny tilgang over for Ukraine. Den er især drevet af kritiske vælgere og landbrugsprotesterne i flere lande.

- Man frygter, at det kan blive et tema, som vil koste Ursula von der Leyen (EU-Kommissionens formand, red.) og de partier, der måske synes, det ikke er så populært med udvidelsen, stemmer ved EU-parlamentsvalget.

- Det andet er, at når man begynder at blive mere konkret om udvidelsen, så pibler modstanden frem. Det står landbruget som en klar indikation på, siger Lykke Friis.

I Polen har landmænd flere gange blokeret veje og grænseovergange til Ukraine.

Det er sket som en markering af, at EU's beslutning om midlertidigt at tillade toldfrie landbrugsvarer fra Ukraines enorme landbrugssektor gør ondt på de polske landmænd.

Også i Tyskland, Frankrig og Belgien har der i de seneste måneder været voldsomme landbrugsprotester.

En optagelse af Ukraine i EU vil dog blive dyr for mange EU-lande. En opgørelse fra EU's egne embedsmænd viser, at Ukraine ville være berettiget til svimlende 186 milliarder euro over syv år, hvis landet blev optaget i EU.

Det svarer til knap 1400 milliarder kroner.

Beløbet er så stort, at det vil vende op og ned på EU's budget. Dermed vil flere eksisterende EU-lande til netto at skulle betale til EU frem for at modtage penge fra EU.

Måske derfor taler Mette Frederiksen for EU-Kommissionens nye forslag om at give en gradvis adgang til EU for nye lande. Det kan holde EU-perspektivet oppe for landene i Østeuropa, mener hun:

- Vi skal ikke arbejde med alt eller intet. Vi skal arbejde på at bringe dem tættere på os. Det kan gøres gradvist, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

EU-lande kræver øjeblikkelig humanitær pause i Gaza: - Det er et svigt af menneskeheden