Ukrainske kvinder er gået i gang med at rydde enorme minefelter

Minerydder Tetiana Shpak sidder på hug på det, der engang var en ufarlig valmuemark i det sydlige Ukraine.

Nu er marken fyldt med russiske miner.

For bare et par år siden ville denne scene have været umulig.

Indtil 2018 var det nemlig forbudt for ukrainske kvinder at blive mineryddere.

Erhvervet blev længe anset for at være for farligt for dem. Men den russiske invasion i februar 2022 ændrede på det.

- Jeg troede ikke, at min vej ville føre hertil, siger den 51-årige tidligere matematiklærer Tetiana Shpak. Hendes ansigt er dækket af en tyk beskyttelsesmaske.

Først hjalp hun med at bygge fæstningsværker for at holde russiske soldater ude.

Da hun efterfølgende mistede sin far under et bombardement, motiverede det hende til at hjælpe endnu mere.

Hun ville rydde miner.

Flere kvinder som hende slutter sig til minerydningshold.

Kvinder udgør nu 30 procent af rydningsholdene ifølge officielle data.

En lignende tendens har udfoldet sig i andre erhverv, der engang var domineret af mænd.

På grund af mobilisering og emigration mangler der arbejdskraft i de traditionelle mandsdominerede erhverv.

- Familien var selvfølgelig imod det i starten, siger Shpak.

Hun har arbejdet for minerydningsorganisationen Halo Trust i Snigurivka i den sydlige Mykolaiv-region i det seneste år.

Især hendes teenagedatter var "nervøs".

Men Shpak fortalte hende, at arbejdet er sikkert. Hun lokaliserer miner, mens andre hold detonerer dem.

- Nu siger min datter, at hun vil have et lignende job, når hun bliver voksen.

23-årige Valeria Ponomareva mener, at kvinder kan have fordele i arbejdet som mineryddere.

Hun er tidligere frisør og leder nu et hold mineryddere.

- Kvinder er mere opmærksomme og forsigtige. Vores arbejde er nødvendigt for Ukraines velstand, siger Ponomareva.

Ukraines kvindelige mineryddere tæller blandt andet en tidligere ballerina, en kemiker og en tandlæge, siger Halo Trust.

Ponomareva kommer fra den østlige Donetsk-region, som er et af de områder, hvor der er flest miner.

Russiske tropper lagde miner omkring Snigurivka, da landsbyen var under deres kontrol i store dele af 2022.

Andre steder har ukrainske tropper udlagt miner, som de håber vil forhindre russiske fremskridt.

Ifølge det ukrainske indenrigsministerium kan næsten en fjerdedel af landet være "forurenet med miner og eksplosive anordninger".

Ifølge officielle oplysninger er mere end 270 mennesker blevet dræbt af miner, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Men at være minerydder er ikke et let arbejde.

Minerydderne skal være metodiske, tålmodige og klar til at arbejde udenfor i al slags vejr.

Allerede i begyndelsen af juni var temperaturen langt over 30 grader.

Det er ikke let at rekruttere, siger Oleksandr Ponomarenko, som er leder af et rydningshold.

- Nogle arbejder en eller to dage og indser, at det ikke er noget for dem. Og så rejser de, siger han.

Lige nu udgør kvinder lidt under halvdelen af hans enhed. Men han håber, at andelen vil vokse.

Kvinder, som er gift med soldater, der kæmper ved fronten, er sandsynlige kandidater, siger han.

- De vil gerne selv gøre tjeneste, men så indser de, at dette job er mere sikkert.

Den opgave, de står over for, er enorm.

En gruppe på syv personer kan rydde 80-100 kvadratmeter land om dagen.

Marken i Snigurivka er på omkring 35.000 kvadratmeter.

Det betyder mindst et års arbejde mere, siger Ponomarenko.

I hele landet forventes minerydningen at tage årtier.

Og efterhånden, som fronten rykker sig, kan områder, der tidligere er blevet ryddet, måske blive minefelter igen.

/ritzau/AFP