USA lader Ukraine angribe Rusland med missiler trods Putin-advarsel

Der er ingen officiel bekræftelse fra Det Hvide Hus i Washington D.C., men den skulle være god nok.

En stribe store internationale medier som New York Times, Washington Post, Reuters og AFP citerer embedsmænd i USA's forbundshovedstad for at sige, at præsident Joe Biden og hans afgående administration nu har sagt ja til, at Ukraine må bruge langtrækkende amerikanske missiler til at ramme mål inde i Rusland.

Hidtil har Ukraine været begrænset af, at ukrainsk militær kun måtte bruge missiler til at ramme russiske mål inde på ukrainsk territorium.

Det kan ændre sig nu.

Ifølge de internationale medier menes tilladelsen at gælde de slagkraftige ATACMS-missiler med en rækkevidde på op til 300 kilometer.

Ukraine har længe bedt om tilladelse til at bruge missilerne mod russiske baser, der bruges til angreb på Ukraine.

Det menes, at tilladelsen gælder brug mod Rusland fra Kursk-området. Det er et russisk område, som Ukraine holder besat.

Der er forlydender om, at tusindvis af nordkoreanske soldater er opmarcheret ved Kursk for at hjælpe russerne med at tvinge Ukraine ud igen.

Læs mere her om ATACMS, de mulige konsekvenser og Ruslands reaktion.

* Hvorfor kommer tilladelsen nu?

Ukraine har længe argumenteret med, at når dets militær ikke kan bruge våben som ATACMS mod Rusland, er det som at føre krig med den ene hånd bundet fast på ryggen.

Ifølge oplysningerne fra de internationale medier kommer tilladelsen på grund af de nordkoreanske soldater ved Kursk, som Ukraine har holdt besat siden august.

Desuden er der frygt for, hvad Donald Trump vil gøre ved støtten til Ukraine, når han den 20. januar 2025 overtager USA's præsidentpost fra Joe Biden.

Tilsyneladende vil Biden hjælpe Ukraine, så meget han kan i sin sidste tid i Det Hvide Hus, skriver BBC.

* Hvad kan ATACMS gøre på slagmarken?

De kan ramme russiske baser og andre mål, der bruges logistisk til at hjælpe med krigen i Ukraine. Det kan være ammunitionslagre, brændstof, hærenheder, materiel.

De kan være udstyret med et sprænghoved på 227 kilo, der så rammer 300 kilometer væk.

The Independent skriver, at det er svært at skyde ATACMS ned, fordi missilet flyver meget hurtigt.

Det manøvrerer via et særligt gps-system.

Det kan også bære klyngebomber. Det betyder, at det kan sættes ind mod soldater. Missilet frigiver små bomber over et stort areal og rammer soldater og materiel.

* Hvad siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj?

Sent søndag sagde han ifølge AFP, at "der i dag er mange medierapporter om, at vi har fået tilladelse til at træffe passende foranstaltninger".

- Men angreb foretages ikke med ord. Sådanne ting bliver ikke annonceret. Missilerne vil tale for sig selv. Afgjort.

* Hvad siger Kreml?

Mandag formiddag sagde Dmitrij Peskov, talsmand for Kreml, ifølge Tass, at regeringen regner "beslutningen om at sende ATACMS-missiler dybt ind i Rusland som en kvalitativ ny eskalering af spændingerne".

Biden-administrationen pøser benzin på bålet og forsøger at eskalere konflikten, sagde han.

Han påpegede, at Vladimir Putin, Ruslands præsident, den 12. september gjorde Ruslands holdning til langtrækkende missiler klar.

* Hvad sagde Putin?

Hvis Ukraine bruger vestlige, langtrækkende missiler mod Rusland, vil USA og andre Nato-lande blande sig direkte i krigen mellem Rusland og Ukraine.

Det skyldes ifølge Putin, at de langtrækkende missiler skal bruge Nato's militære infrastruktur for at operere.

Det vil ændre hele konflikten. Rusland må træffe relevante beslutninger mod den trussel, som Rusland vil står over for, advarede Putin.

/ritzau/