USA siger farvel til Jimmy Carter med ceremonier over seks dage

Jimmy Carter fik 100 år på Jorden. Den tidligere amerikanske præsident døde den 29. december. Billedet er fra 2008 ved Det Demokratiske Partis nationale konvent i Denver, Colorado. (Arkivfoto). Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix

USA's tidligere præsident Jimmy Carter får en statsbegravelse, og amerikanerne holder ceremonier for ham i såvel hans hjemstat, Georgia, som i Washington D.C.

Offentliggjort Sidst opdateret

Både lokale i den lille flække Plains i den amerikanske delstat Georgia og det officielle USA vil i de nærmeste dage få mulighed for at tage endelig afsked med USA's tidligere præsident Jimmy Carter.

Demokraten Carter, der var præsident fra 1977 til 1981, døde den 29. december. Han blev 100 år.

Præsident Joe Biden har annonceret, at Carter får en statsbegravelse.

Det er ikke noget, der sker så ofte i USA, men det sker dog med mellemrum.

En statsbegravelse kan vare i op til ti dage, skriver BBC, og den omfatter ceremonier i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., og i den afdødes hjemstat.

Tidligere præsidenter får typisk en statsbegravelse. Det indebærer blandt andet, at man ligger på castrum doloris, også kaldet sorgens borg eller smertens leje. Det betyder, at kisten fremvises offentligt.

Seneste præsidentbegravelse var i 2018, da George H.W. Bush blev begravet.

Men også andre fremtrædende amerikanere kan blive æret.

I 2020 blev Ruth Bader Ginsburg, afdød højesteretsdommer, den første kvinde til at ligge på castrum doloris i det særlige rotunda rum under kongresbygningens kuppel.

Nu er det Carters tur. Læs her om den statsbegravelse, som ifølge Reuters og BBC er planlagt for en periode på seks dage. Det hele begynder lørdag den 4. januar:

* Plains, Georgia

Det er Jimmy Carters fødeby, og det var også her, han levede efter præsidenttiden. I Plains begynder ceremonierne lørdag.

En kortege med båren kører igennem byen og gør et ophold ved hans barndomshjem. Den fortsætter til Atlanta, Georgias hovedstad.

I Atlanta ligger Carter Presidential Center, der rummer Carters velgørenhedsorganisation, The Carter Center, og Carters Bibliotek og Museum.

Flaget på Det Hvide Hus er på halv. Præsident Joe Biden har besluttet, at flagene på føderale bygninger skal være på halv i 30 dage for at mindes Jimmy Carter. Foto: Kevin Lamarque/Reuters

Båren med Carter ligger her den 5. og 6. januar.

* Washington D.C.

Tirsdag den 7. januar flyves båren med Carter til forbundshovedstaden. Her holder det officielle USA ceremonier.

De begynder ved US Navy Memorial, som er flådens mindested i Washington D.C.

Carter blev officer i søværnet i 1946 og tjente frem til 1953 på både overfladeskibe og i ubåde.

Herfra transporteres hans båre med hestevogn til US Capitol, den amerikanske kongresbygning.

* Castrum doloris

Det kommende præsidentpar. Billedet er fra den 3. december 1976, da Jimmy Carter var valgt til at blive USA's næste præsident. Han var 52 år dengang. Hans kone, Rosalynn, var tre år yngre. (Arkivfoto). Foto: Charles Harrity/Ritzau Scanpix

Fra den 7. januar til den 9. januar ligger han på castrum doloris i bygningens rotunda rum.

Reuters skriver, at det er en tradition, at afdøde præsidenters kister ligger her.

En tradition, som begyndte med Abraham Lincoln. Han var præsident fra 1861 til 1865, da han blev dræbt ved et skudattentat i Fords Theatre i Washington D.C.

* Den kirkelige ceremoni.

Torsdag den 9. januar er der begravelsesgudstjeneste i Washingtons Nationale Katedral.

Præsident Joe Biden har erklæret dagen for en national sørgedag.

Biden taler ved begravelsen, og det sker ifølge Biden, fordi Carter i marts 2023 bad ham om det.

Nu er det Carters tur. Den seneste præsident, der blev begravet i USA, var George H.W. Bush, som fik en statsbegravelse i 2018. Billedet er fra rotunda rummet i kongresbygningen, hvor Bush lå på castrum doloris. (Arkivfoto). Foto: Yuri Gripas/Reuters

USA's nulevende ekspræsidenter og tidligere førstedamer ventes også at deltage.

Tidligere præsident Donald Trump, der også bliver USA's næste præsident den 20. januar, har bekræftet, at han kommer.

* Den egentlige begravelse

Når ceremonierne i Washington D.C. er slut, flyves båren tilbage til Georgia. Familien begraver ham under private former i Plains, hvor han skal ligge ved siden af sin afdøde hustru, Rosalynn Carter. Hun døde i 2023.

* Hvordan mindes almindelige amerikanere Carter?

Biden erklærede efter Carters død, at flagene på føderale bygninger skal være på halv i 30 dage.

Carters familie har bedt offentligheden om at undlade at sende blomster. I stedet opfordres man til at sende et beløb til The Carter Center, der arbejder for global sundhed, fred og menneskerettigheder.

Som præsident lykkedes det Jimmy Carter at få Egypten og Israel til at indgå en fredsaftale i 1979. Den holder stadig. Billedet er fra Det Hvide Hus i 1979. Til venstre står Egyptens daværende præsident, Anwar Sadat. Carter står i midten, og til højre er det Menachem Begin, Israels daværende premierminister. Alle tre er døde nu. (Arkivfoto). Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

/ritzau/

Jimmy Carter i fem punkter

USA's tidligere præsident Jimmy Carter døde den 29. december i en alder af 100 år. Han var præsident fra 1977 til 1981. Hans præsidenttid blev plaget af en række problemer, og eftertiden dømte ham som en svag præsident. Men eftertiden har også bedømt ham som USA's "bedste ekspræsident".

* Født og opvokset i den lille by Plains i delstaten Georgia. Her blev han gift i 1946 med Rosalynn Smith. Det var også her, at han døde. Han og hans kone købte i 1961 et hus i Plains. Han ejede det til sin død.

* I hans præsidenttid fik han mindst én stor succes, der stadig er synlig og har stor betydning. Han fik en fredsaftale i stand mellem Israel og Egypten.

* Jimmy Carter var en kristen mand. Han var fortaler for ligestilling, herunder kvindelige præster, og det var ikke alle i USA's kristne kirke, der brød sig om det. Hans holdning betød, at en del troende kristne forlod Det Demokratiske Parti, som Carter tilhørte.

* Efter tiden som præsident etablerede han The Carter Center. Det er en velgørenhedsorganisation, som arbejder for global sundhed, for fred og for menneskerettigheder.

* I 2002 fik han Nobels fredspris for sit mangeårige humanitære arbejde.

Kilder: AFP, Reuters, NPR og CNN.

/ritzau/

Statsbegravelse. Foto: WER/Free

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu