USA's kongres i kamp mod uret for at lave aftale og undgå nedlukning

Et møde med en stor dagsorden. Kongresledere var tirsdag aften dansk tid til møde i Det Hvide Hus med USA's præsident, Joe Biden (nummer to fra højre), og hans vicepræsident, Kamala Harris (nummer to fra venstre). Til venstre sidder Mike Johnson, leder af Repræsentanternes Hus, mens Chuck Schumer, leder af Senatet, sidder til højre. Foto: Evan Vucci/Ritzau Scanpix

USA har stadig ikke fået en finanslov for i år. Nu begynder ekstrabevillingerne at tørre ud flere steder, hvis Kongressen ikke snart kan blive enig.

Offentliggjort Sidst opdateret

De folkevalgte politikere i den amerikanske kongres har i den seneste tid udstillet deres uenighed, når det gælder spørgsmål som militærhjælp til Ukraine og penge og metoder til at standse migranter ved grænsen til Mexico.

Nu er der endnu et emne, der viser uenigheden mellem Demokraterne og Republikanerne. En uenighed, der kan ramme dybt i USA fra fredag den 1. marts.

For politikerne har endnu ikke vedtaget en finanslov for 2024. Den skulle have været vedtaget den 1. oktober, men det skete ikke.

I stedet blev Repræsentanternes Hus, der ledes af Republikanerne, og Senatet, som ledes af Demokraterne, enige om en midlertidig finansiering til at holde samfundet kørende frem til den 19. januar.

Inden da skulle de så indgå en aftale om en ny finanslov for 2024.

Det skete ikke. I stedet blev der indgået en ny aftale, som med 1,6 billioner dollar - omkring 11.000 milliarder kroner - skulle holde samfundet oven vande.

Nu begynder denne bevilling at udløbe, og der er stadig ikke aftalt en ny finanslov.

Joe Biden, USA's præsident og demokrat, har længe skubbet på for en aftale.

Tirsdag mødtes han med kongresledere for at prøve at løse problemerne. Det lykkedes ikke, men Mike Johnson, republikaner og formand for Repræsentanternes Hus, sagde efter mødet, at han er optimistisk.

- Vi skal nok få staten finansieret, sagde han.

Reuters påpeger, at problemet med finansloven og hjælpen til Ukraine hovedsagelig er intern strid hos Republikanerne, der kun har et spinkelt flertal i Huset.

Mike Johnson har nu kun kort tid til at skabe enighed i sine egne rækker. Kan han ikke samle partiet, lukker dele af USA ned fredag.

På næste torsdag holder præsident Biden sin årlige State of the Union-tale i Kongressen, og er der stadig ingen finanslov inden da, lukker resten af det føderale USA ned dagen efter, den 8. marts.

Læs mere om, hvad der kan ske.

Republikaneren Mike Johnson er formand for Repræsentanternes Hus. På billedet forlader han mødet med præsident Biden tirsdag. Foto: Leah Millis/Reuters

* Hvornår begynder nedlukningen?

Dele af den føderale sektor lukker ned fredag den 1. marts. Andre dele kan fortsætte til den 8. marts.

Hvis Kongressen ikke finder frem til en aftale, vil mange føderale agenturer lukke. De ansatte får besked på, at der ikke er penge til, at de kan arbejde. De sendes hjem.

Nogle er essentielle ansatte og må ikke forlade deres arbejde. De skal fortsætte på jobbet og arbejde gratis.

De får dog løn med tilbagevirkende kraft, når det hele en dag er løst.

* Hvad lukker så 1. marts?

Det gør blandt andet transportsektoren. Det betyder, at flykontrollører og sikkerhedsfolk i lufthavne må arbejde uden løn.

Men uddannelse af nye flykontrollører stopper, og kontorpersonale sendes hjem.

Ansatte i fødevarestyrelsen har heller ikke finansiering. De månedlige tilskud til huslejen for lavtlønnede kommer i fare.

* Hvad så med 8. marts?

Personel i militæret fortsætter som før, men omkring halvdelen af de 800.000 civilt ansatte i forsvarsministeriet sendes hjem, skriver Reuters.

Ansatte i FBI bliver på job, og de fleste grænsevagter fortsætter også med at arbejde.

Men lokale myndigheder får ikke længere føderal hjælp til at håndtere migranter.

Nationale parker lukker, men i praksis bliver det umuligt at holde besøgende ude af parkerne.

Føderale domstole fortsætter også, men hvis striden trækker ud, må domstolene på et tidspunkt skære ned i aktiviteten. Højesteret berøres ifølge Reuters ikke.

Sagerne mod tidligere præsident Donald Trump ventes ikke at blive berørt af budgetstriden.

* Hvad med de folkevalgte?

Kongresmedlemmerne, der skal vedtage en ny finanslov, vil fortsat få deres løn. Men deres ansatte vil ikke.

/ritzau/

Finanslov og gældsloft

* Der er to forskellige økonomiske begreber, der ofte truer med at blokere for driften af det føderale USA.

* Det ene er finansloven, som er problemet nu. Finansloven er et budget, der gælder for et år. Den afstikker, hvor mange penge der skal bruges og på hvad. Statens husholdningsbudget.

* USA har ikke en finanslov for 2024. Den skulle være vedtaget den 1. oktober 2023, men Kongressen kunne ikke enes. Den har givet særbevillinger for at holde det føderale USA kørende. De seneste bevillinger er ved at løbe ud, og der er stadig ikke enighed om 2024-finansloven.

* Gældsloftet er en grænse for, hvor meget gæld staten må optage. Hvis loftet rammes, må staten ikke optage mere gæld. Det kan betyde, at dele af den offentlige sektor hurtigt vil mangle penge.

* Senest kunne Kongressen i juni i fjor ikke enes om at hæve gældsloftet. En lukning af dele af den offentlige sektor begyndte at true. Der blev indgået aftale om at hæve gældsloftet. Aftalen gælder frem til 1. januar 2025.

Kilder: Reuters.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu