USA's tilbagetrækning fra fredsproces kan blive alvorlig for EU

Efter 100 dage med USA's præsident Donald Trump i spidsen for den frie verden er blikkene rettet stift mod den russisk-ukrainske fredsaftale, som præsidenten hævder, han forsøger at få strikket sammen.

Aftalen, som ifølge den amerikanske præsident selv skulle have været på plads efter et døgn i embedet, lader dog vente på sig.

Tirsdag oplyste Det Hvide Hus, at man er ved at miste tålmodigheden, og Trump gav processen yderligere to uger.

USA's tilbagetrækning ville være en "meget alvorlig" udvikling for Europa, mener Henrik Larsen, som forsker i EU's udenrigspolitik ved Københavns Universitet.

- Det er et tegn på, at USA ikke vil støtte europæerne og ikke vil støtte Ukraine, siger han.

Det værste scenarie for EU vil være, at Ukraine som konsekvens af forhandlingerne skal afgive store landområder, mener han.

- Det vil jo sådan set være EU’s principper og troværdighed, der så er skudt i grus. Det vil være ret slemt.

Der er flere muligheder for, hvordan USA ville kunne afslutte forhandlingerne.

Seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Flemming Splidsboel Hansen fremhæver tre scenarier.

Et af dem er, at USA indgår en separat aftale med Rusland uden om Ukraine. Det ville føre til en normalisering af det amerikansk-russiske forhold.

- Jeg betragter det som forholdsvis sandsynligt, men det er jo enormt svært at aflæse lige nu, siger han.

Et andet scenarie kan være, at USA opgiver forhandlingerne. Så står Ukraine samme sted som før.

Endnu et alternativ kan være, at USA trækker sig fra forhandlingerne og trækker den militære støtte.

I så fald ville Ukraine ifølge Splidsboel Hansen stå "et rigtig svært sted".

- Hvis USA ikke kan få en separat aftale på plads med Rusland og siger, vi gider ikke mere støtte Ukraine, er det selvfølgelig et hårdt slag for Ukraine.

- Men måske kan Ukraine i så fald paradoksalt nok ånde en lille smule lettet op, fordi man undgår, at amerikanerne laver en særaftale med Rusland, siger han.

En særaftale med Rusland kunne blandt andet indebære, at USA hæver sanktioner, genetablerer forbindelser og anerkender Krim-halvøen som russisk territorium.

Hvis Trump vælger at opgive forhandlingerne, bliver det næste spørgsmål, om en ny tredjepart vil overtage forhandlingerne.

Et bud kunne være, at Paris, London og Berlin overtager mæglerrollen. Trekløveret har vist på flere møder blandt europæiske statsledere i foråret vist en vilje til at handle.

Indtil videre har den europæiske linje lydt, at man støtter krigen, så længe Ukraine ønsker at fortsætte.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen vil en amerikansk tilbagetrækning kunne skabe splid mellem de europæiske statsledere.

- Hvis USA laver en aftale med russerne, vil der være EU-medlemslande, som siger, at nu orker vi ikke mere, nu skal det til at være slut. Så kan vi måske se en yderligere splittelse i EU i forhold til vores politik, når det gælder både Rusland og Ukraine.

Ifølge ham vil Ukraine kunne forsætte krigen uden USA's støtte i omkring seks måneder. Derefter vil det afhænge af Europas vilje til at fortsætte.

- Hvis vi vil erstatte det, skal vi virkelig gøre en indsats. Vi skal ind på lagrene og ud på fabrikkerne. Men vi kan nok mere, end vi lige tror, og end vi har gjort tidligere.

Forsker på Københavns Universitet Henrik Larsen er enig i, at Europa økonomisk kan fylde hullet.

- Men der er to ting her. Den ene er, at man ser en vis træthed i den europæiske befolkning over for krigen. Den anden er, at man ikke ved, hvor lang tid Ukraine selv kan holde til det.

/ritzau/