Vælgerne i den østtyske delstat Sachsen strømmer til højrepartiet AfD
Højrefløjspartiet AfD har fremgang over store dele af Tyskland i denne tid. Særligt i den østlige del af landet. På billedet ses AfD's to ledere, Alice Weidel (til venstre) og Tino Chrupalla i Forbundsdagen i Berlin. (Arkivfoto). Foto: Bernd Von Jutrczenka/Ritzau Scanpix
Sorte udsigter for det tyske regeringsparti SPD i delstaten Sachsen. Meningsmåling siger, at partiet stemmes ud af Landdagen i Sachsen, hvor de foretrækker AfD.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Der er ikke mange socialdemokrater tilbage i den østtyske delstat Sachsen i denne tid.
Det så noget bedre ud i 1990.
Under Den Kolde Krig, da Sovjetunionen kontrollerede Østeuropa, herunder DDR, blev de østtyske delstater sløjfet, men efter genforeningen mellem de to tysklande i 1990 blev Sachsen igen en delstat.
Og ved det første delstatsvalg i 1990 blev socialdemokraterne (SPD) med opbakning fra 19,1 procent af vælgerne Sachsens største parti.
Siden er det gået støt tilbage. Nu viser en frisk meningsmåling, at SPD er i reel fare for at blive stemt ud af Landdagen i Sachsens hovedstad, Dresden, når delstaten holder valg den 1. september.
Annonce
Målingen siger, at SPD ligger til at få tre procent af stemmerne. I så fald bliver partiet ikke repræsenteret, for der er en spærregrænse på fem procent.
Det hidtil ringeste valg ved et delstatsvalg noget sted i Tyskland fik partiet ifølge netavisen tag24 i 2019 i netop Sachsen, da det fik 7,7 procent af stemmerne.
SPD leder Tysklands regering under forbundskansler Olaf Scholz. SPD er i koalition med De Frie Demokrater (FDP) og De Grønne.
Men FDP ser ifølge målingen heller ikke ud til at klare spærregrænsen i Sachsen denne gang.
Og De Grønne ligger til en tilbagegang fra 10,4 procent til syv procent.
Den nye meningsmåling er lavet af instituttet Civey for avisen Sächische Zeitung. Målingen, der har en fejlprocent på 2,9, giver stor opbakning til partiet Alternative für Deutschland (AfD).
Hvis der var valg nu, ville partiet blive størst i Sachsen.
AfD er et højrefløjsparti, der har fået gradvist større og større opbakning over de senere år, specielt i det tidligere Østtyskland.
Der er udbredt kritik af Tysklands støtte til Ukraine i krigen mod Rusland i den østlige del af Tyskland. Billedet er fra en AfD-demonstration i Dresden den 24. februar 2023 på etårsdagen for Ruslands angreb. Demonstranterne vil slutte fred med Rusland. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Det blev etableret i 2013 som protest mod euro og milliardlån til det dengang kriseramte Grækenland.
Annonce
Siden er også klimaskepsis og indvandrerkritik kommet på paletten.
I det tidligere Østtyskland er der også udbredt kritik af, at Tyskland støtter Ukraine i krigen mod russerne. Blandt særligt ældre østtyskere er der fortsat en del støtte og nostalgi, når det gælder Rusland.
Det hele er med til at sikre, at 37 procent af vælgerne i Sachsen i dag ville stemme på partiet, hvis der var valg, fremgår det af målingen.
Næststørste parti er det konservative parti CDU. Nyhedsbureauet dpa påpeger, at for en måned siden viste en måling fra samme institut, at AfD og CDU var lige store.
Det er i øvrigt ikke kun Sachsen, der holder delstatsvalg i september. Det samme gør to andre delstater, der hørte under det gamle DDR, nemlig Thüringen og Brandenburg.
Magasinet Der Spiegel skriver, at AfD i alle tre delstater nu ligger til at blive største parti.
Jörg Urban, leder af AfD i Sachsen, ses her i Dresden den 18. december, da han talte ved en demonstration, som den islam-kritiske bevægelse Pegida havde organiseret. Foto: Robert Michael/Ritzau Scanpix
Om det kan ændre noget på sammensætningen af delstatsregeringerne er ikke klart. Men indtil nu har de øvrige partier holdt AfD fra magtens fad ved at indgå regeringskoalitioner uden om højrefløjspartiet.
Sachsen ledes i dag af ministerpræsident Michael Kretschmer fra CDU, Thüringen ledes af Bodo Ramelow fra venstrepartiet Die Linke, mens Brandenburgs ministerpræsident er Dietmar Woidke fra SPD.
/ritzau/
Kort om AfD
* Partiet Alternative für Deutschland (AfD) betyder Alternativ for Tyskland. Det har to ledere, Tino Chrupalla og Alice Weidel.
* Dannet i 2013 af journalister, akademikere og forretningsfolk i protest mod tysk deltagelse i økonomiske hjælpepakker til Grækenland. Ønskede genindførelse af tyske mark i Tyskland.
* Partiets platform omfatter også klimaskepsis og kritik af indvandring.
* I 2017 sagde Björn Höcke, AfD-leder i Thüringen, at tyske historiebøger bør fokusere på tyske ofre i forbindelse med Anden Verdenskrig. Holocaust-mindesteder er "skamstøtter".
* En national meningsmåling søndag fra instituttet Insa for avisen Bild giver AfD 23 procent. Ved forbundsdagsvalget i 2017 fik det 13 procent, i 2021 10 procent.
* Tysklands andre partier afviser samarbejde med AfD.
* Tysklands efterretningstjeneste betegner partiet som et mistænkt, højreorienteret ekstremistisk parti. I delstaterne Sachsen, Thüringen og Sachsen-Anhalt kategoriseres AfD som "bekræftet" ekstremistisk parti. Det giver myndighederne en række muligheder for overvågning.
Kilder: Reuters, dpa, AFP.
/ritzau/
Tysklands forbundskansler Olaf Scholz, da han den 29. december indspillede sin nytårstale til nationen. Det nye år kan blive en giftig cocktail for hans socialdemokrater. Forud for tre delstatsvalg i det gamle Østtyskland ligger højrefløjspartiet AfD, som socialdemokraterne og de andre partier prøver at holde væk fra indflydelse, til at blive største parti. Og i Sachsen bliver hans parti måske slet ikke repræsenteret. Foto: Pool/Reuters
Seneste artikler
Friluftsbad kan endelig åbne
Stort panttyveri fra ø-butik
Ildsjæle stablede åbningsfest på benene og betalte det hele selv
Ny opgørelse: Så mange på LF har langt til offentlig transport
Forsvaret til angreb i yacht-sag: Billeder kan have fået forkerte datoer
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik
Efterlyser vidner i sag om grov vold