Verdens 26 fattigste lande har den højeste gæld i 18 år

De 26 fattigste lande i verden er mere forgældede, end de har været på noget tidspunkt siden 2006.

Samtidig er de blevet mere sårbare over for naturkatastrofer og andre chok. Det viser en ny rapport fra Verdensbanken.

Coronapandemien holdt næsten alle verdens økonomier i et jerngreb. Mere end fire år efter pandemiens udbrud er de fleste lande nu vendt tilbage til en mere eller mindre stabil økonomi.

Samtidig er verdens fattigste lande blevet fattigere og mere forgældede, end de var inden pandemien.

Ifølge økonomiprofessor ved instituttet for international økonomi ved CBS Torben Juul Andersen kan den høje gæld få "virkelig ubehagelige konsekvenser for de mennesker, der lever i de fattigste lande".

- I yderste tilfælde kan en for høj gæld til udlandet betyde, at et land går bankerot. Så vil de blive afhængige af andre lande i endnu højere grad, end de er nu, siger han.

Ifølge Verdensbankens cheføkonom Indermit Gill understreger rapporten, at de fattigste lande i stigende grad er afhængige af økonomisk støtte fra IDA, som er Verdensbankens udviklingsfinansieringsinstitution.

- I en tid, hvor det meste af verden simpelthen overlod de fattigste lande til sig selv, har IDA været deres vigtigste livslinje, siger Indermit Gill.

I de fattigste 26 lande ligger gennemsnitslønnen under 1145 dollar om året. Det svarer til en årlig løn på under 7800 kroner.

Samtidig er statsgælden i de lande i gennemsnit 72 procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Til sammenligning udgjorde den danske statsgæld ved udgangen af 2023 10,5 procent af den danske bnp. Det er det laveste niveau i mere end 40 år.

To tredjedele af de 26 fattigste lande har væbnede konflikter i landet eller svært ved at opretholde ro og orden.

Det gør det selvsagt sværere for dem at opbygge eller opretholde stabile økonomier.

Ligeledes har naturkatastrofer tæret hårdt på de fattigste økonomier.

Ifølge rapporten kan man tilregne konsekvenser af naturkatastrofer en årlig tilbagegang på to procent af bnp i årene mellem 2011 og 2023.

Der er intet nyt i, at klimakatastrofer kan være en udfordring for de fattigste lande. Skovbrande, oversvømmelser og orkaner kan ødelægge store områder, som det kræver ressourcer at genopbygge.

Ifølge Torben Juul Andersen kan klimakatastrofer ramme fattigere lande hårdere, da man ikke kan flytte ressourcer fra andre dele af landet.

- I fattigere lande kan en naturkatastrofe ramme hele den nationale økonomi på én gang.

- Så er man nødt til at få penge og ressourcer udefra for at genopbygge landet. På den måde er fattige lande mere sårbare, siger Torben Juul Andersen.

For de mere velhavende lande ser det anderledes ud. Ifølge professoren kan naturkatastrofer i de lande være positive for økonomien på lang sigt, fordi genopbygning er med til at sikre produktion og vækst.

En af grundene til den stigende gæld kan også findes i andre landes økonomiske håndtering af coronapandemien.

Efter pandemien strøg inflationen til tops. For at kompensere valgte mange lande at hæve renten for at sænke forbruget. Formålet var at sænke inflationspresset.

- Hvis et land er afhængig af import til livsfornødenheder, så rammer det endnu hårdere, hvis andre lande hæver renten for at regulere inflationen, siger Torben Juul Andersen.

Landenes gæld steg på grund af den højere rente. Samtidig havde de sværere ved at låne penge.

- På den måde har de mærket konsekvenserne af den pengepolitik, vi har ført, siger han.

/ritzau/