Vrede demokrater kigger indad og på Biden efter stort nederlag

Det var ikke nødvendigvis Kamala Harris eller den førte politiks skyld, at det gik galt for Demokraterne ved præsidentvalget.

Nej, det begyndte nok i virkeligheden at gå skævt for lang tid siden. Da der i første omgang blev peget på præsident Joe Biden på 81 år som partiets kandidat.

Den aldrende Biden skulle aldrig have stillet op.

Demokraterne skulle i stedet have haft en række kandidater at vælge imellem, så de kunne have peget på netop den person, som de fandt bedst egnet til ræset og til at besejre Donald Trump.

Det synes at være den primære analyse efter det valgnederlag, som ikke kun giver Trump og Republikanerne magten i USA.

Republikanerne har som minimum frem til midtvejsvalget om to år foruden præsidentposten også flertal i Kongressen.

Og den demokratiske kandidat fik for første gang i 20 år ikke samlet set flest stemmer, hvilket understreger, hvor dårligt det gik med at overbevise amerikanerne om det demokratiske projekt.

Harris fik pludselig ansvaret for at slå Trump på sine skuldre, da Joe Biden efter stigende pres i partiet trak sig 21. juli.

Den mudrede proces gjorde det svært for Harris, der kun fik lidt over tre måneder til at sætte sig igennem og føre valgkamp.

Hvis Biden var trådt tilbage efter midtvejsvalget for to år siden, som flere rådgivere ifølge CNN opfordrede ham til, havde den demokratiske kandidat haft langt bedre betingelser for succes, mener flere i partiet.

I hvert fald var kandidaten gået ind i de sidste uger af valgkampen, uden at amerikanerne havde brokket sig over, at de ikke vidste nok om kandidaten og vedkommendes politik, som tilfældet var med Harris, der aldrig havde brændt igennem som vicepræsident.

Og Biden kunne have indtaget en rolle som erfaren statsmand i stedet for at være en forhindring, der aldrig rigtig fandt sin plads i valgkampen og måske gjorde mere skade end gavn.

- En stor del af denne demokratiske katastrofe kan tilskrives Joe Biden. Han skulle aldrig have forsøgt at gå efter genvalg i sine 80'ere, siger Larry Sabato, der forsker i politologi ved University of Virginia, USA, til AFP.

Det var anden gang, Demokraterne opstillede en kvinde som kandidat.

Og det var anden gang, at en kvinde tabte valget til Trump.

I 2016 var det Hillary Clinton, der led samme skæbne som Harris.

Harris gav Demokraterne håb, men begik også fejl.

Hun var blandt andet for loyal mod sin chef igennem fire år og bragte ikke for alvor forandring, som vælgerne ellers hungrede efter.

Også valget af Minnesota-guvernør Tim Walz som vicepræsidentkandidat bliver der sat spørgsmålstegn ved.

Harris foretrak den folkelige Walz, selv om guvernør i Pennsylvania Josh Shapiro muligvis kunne have sikret hende sejren i den vigtige svingstat.

Og så formåede hun aldrig rigtig at få fat i vælgere i den vigtige arbejderklasse, som er bekymrede for økonomien og høje priser. Trump stod stærkest på det vigtigste emne hos vælgerne.

Strategien med at fokusere på især kvindelige vælgere slog fejl.

De kom ikke Harris til undsætning, mens demokratiske kernevælgere som latinoer og sorte i højere grad end ved valget i 2020 så Trumps vej.

Det Demokratiske Parti "har brug for en fuldkommen genstart", skriver milliardæren Bill Ackman, der ved valget bakkede op om Trump, selv om han er mangeårig demokratisk donor, på X.

Demokraterne er i fuld gang med selvransagelsen, Partiet skal finde en vej videre, nye frontfigurer og et modsvar på den republikanske medvind og Trump.

I første omgang er sigtet rettet mod midtvejsvalget i 2026. Dernæst kan partiet igen rette øjnene mod præsidentposten i 2028.

/ritzau/