De fire EU-forbehold

Den 18. maj 1993 vedtog danskerne med 56,7 procent af stemmerne Maastricht-traktaten med fire EU-forbehold: Unionsborgerskab, fælles forsvar, fælles mønt og retligt samarbejde. Forbeholdene blev i efteråret 1992 forhandlet færdig af regeringen og partierne, fordi danskerne den 2. juni 1992 med 50,7 procent af stemmerne havde afvist Maastricht-traktaten. 
 
- Unionsborgerskab: Danmark kan ikke acceptere, at unionsborgerskab afløser dansk statsborgerskab. Forbeholdet har været uden indhold, siden Amsterdam-traktaten i 1997 fastslog, at unionsborgerskabet ikke erstatter nationalt statsborgerskab. 
 
- Fælles mønt: Danmark står udenfor 3. fase i EU's Økonomiske og Monetære union (ØMU). Derfor fastholdes den danske krone i stedet for euro'en, som kronen er tæt knyttet til ved et snævert bånd for udsving i valutakursen. I september 2000 afviste et flertal af danskerne af udskifte kronen med euroen. 
 
- Fælles forsvar: Danmark deltager ikke i EU's militære samarbejde. Dermed er danske soldater blandt andet trukket fra den internationale styrke i Bosnien. Lissabon-traktaten styrker EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, så EU skal udføre flere fredsopgaver for FN. 
 
- Retligt samarbejde: Danmark deltager kun i samarbejdet, når det er mellemstatsligt, ikke overstatsligt. I Lissabon-traktaten bliver samarbejdet overstatsligt med store konsekvenser for Danmark. Vi kan f.eks. ikke deltage i terrorbekæmpelse, kampen mod trafficking (kvindehandel), politisamarbejde og asylpolitik. 
 
I Lissabon-traktaten har Danmark fået mulighed for, at vi efter en folkeafstemning kan få en britisk tilvalgsordning. Så kan vi fastholde en stram udlændingepolitik modsat EU's fælles holdning. /ritzau/