Den gode luftetur

Jeg hører tit bemærkningen om, at det er synd at have en (stor) hund i en lejlighed, det er bedre, når man har hus og have.

Men når jeg tænker nærmere over det, tror jeg faktisk, at det ligesåvel kunne være vi menneskers magelighed, der gør, at vi indtager den holdning. Det er så dejligt nemt at lukke hunden ud i haven frem for at skulle klæde sig på til at gå tur, når man bor i lejlighed.

Den bedste luftetur - mindst én gang om dagen ? kunne meget vel se således ud:

Bare det, at man som ejer begynder at indstille sig på turen, iklæde sig luftetøjet, tanke op med godbidder og høm høm poser, så starter ?forventningen? om at komme af sted, og hunden vil oftest begynde at løbe rundt,og være gearet til turen.

Der skal ikke mange gange til, før vores hunde kender signalerne og forbinder dem med, at det skal ske noget godt.

Start turen afslappet, så hunden har mulighed for at snuse til alle de dufte, som er undervejs.

De samler duftindtryk fra andre hunde, der har været forbi, og på den måde får de et billede af køn, rangorden med mere på de pågældende hunde.

Er det en hund, de kender i forvejen, kan man faktisk opleve, at halen begynder at logre, mens de står og snuser.

Måske er der også andre gode spor og dufte undervejs, det kan være fra katten eller ræven, der har været forbi.

Når hunden har fået lov at snuse lidt rundt, kan der lægges et par øvelser ind, så kontakten ikke forsvinder helt i duftspor og markeringer. Det behøver ikke være lange krævende øvelser, det kan blot være sit og dæk, bare det at kontakten er der.

Der skulle gerne være mulighed for at gå et sted hen, hvor hunden kan få lov at få snoren af og løbe løs, og allerhelst møde nogle artsfæller at lege med.

Hundemøder er optimale uden snor, for der kan hundene selv vælge, hvem de vil snuse nærmere til, og de har også muligheden for at vende rundt og ?takke nej?, hvis det er en, de ikke vil kigge nærmere på. Det kan være en del mere anstrengt,hvis hundene er i snor, for det afskærer dem for muligheden af flugt, og derfor kan de være mere ?på dupperne? ,når der er snor på.

Under gåturen, hvor hunden er løs, kan man med fordel øve noget hjemkald. Med mellemrum kaldes hunden hjem, blot for at få en godbid og kontakten, og derefter løbe videre rundt på egen hånd. Det er en øvelse, der er god at holde ved lige hele hundelivet igennem, så ikke hunden kommer til at forbinde et hjemkald med, at den nu skal i snor, og friheden er forbi.

Det kan give nogle hunde en langt større reaktionstid, eller i værste fald ?manglende hørelse?. Går man tur i skoven, er det også en god idé at gemme sig bag træstammer og vente til hunden finder en ? eventuelt ved at kalde, men det skærper hundens interesse for én, samtidig med det giver hunden et billede af, at den skal holde øje med dig, og ikke omvendt.

Når hunden har leget med sine artsfæller, og det er ved at være tid til at vende næsen hjemad igen, kan der sluttes af med nogle søgeøvelser, inden snoren kommer på. Det er en god idé at tage en håndfuld tørfoder med, som kun bruges til at søge efter. Kast det hele ud på græsset, og lad hunden bruge sin næse til at finde maden. Det gør, at hunden bruger mental energi, og dermed er bedre stimuleret til at falde til ro efterfølgende.

Vælg gerne forskellige ruter at gå ad, hvis det er muligt. Jo flere forskellige steder hunden kommer, jo flere duftindtryk er der at sortere i efterfølgende, og jo bedre stimuleret er hunden.

Lav et par små øvelser igen på vej hjemad, så kontakten er der mellem duftindtrykkene.

Når hjemmet igen nås, skulle det gerne være med en tilfreds og træt hund, der stille og roligt kan lægge sig i sin kurv, og fordøje turens oplevelser og indtryk.

Har man lidt ekstra tid en gang om ugen eller deromkring, er det også en god idé at lægge et spor.

Det behøver ikke være langt og have ligget længe, det kan blot være 10 meter ligeud, hvor der er en belønning for enden.

Det kan gøres ved, at man blander en klat leverpostej med vand i en flaske, eller binder et stykke snor i et stykke kød, som man trækker af sted. Markér hvor sporet starter, og dryp eller slæb færten, læg et par godbidder for enden som belønning. Hent hunden (hvis ikke den står ved siden af bundet af), og få den til at søge sporet, og nå hen til belønningen. Når hunden så klarer det i et snuptag, kan man avancere sporet ved at lave buer og knæk på, og huske at lægge belønning for enden.

Derved får hunden brugt sin næse og synes med garanti, at det er sjovt og spændende.

Har man en hund, som nemt stresser, så undgå at lege med bolde og pinde på gåturen (og i det hele taget), sørg i stedet for, at hunden får brugt sin næse til at lave en masse søgeøvelser.

Hvis tørfoderet er for stort i stykkerne, så skær det i mindre stykker, eller kog nogle ris og bland sammen med tun, og lad hunden søge efter det.

God tur ud i efteråret.