Det første hold på den grønne linje

- Det lød som en mindre eksplosion. Så vi hoppede hurtigt ned fra lastbilerne og sikrede hele området. Og så viste det sig, at det bare var et af baghjulene på en lastvogn, som var eksploderet...

Lønning Christoffersen og Erik Bagger griner begge af den lidt aparte situation, som udspillede sig i bjergene på Cypern - og selv om det er 45 år siden, så står erindringen meget tydeligt i begges hukommelse.

I det hele taget er tiden som FN-soldat på det allerførste danske hold, der lettede fra Danmark 21. maj 1964 med kurs mod den uroplagede ø i den østlige del af Middelhavet, noget som stadig fylder meget i deres bevidsthed.

- Oplevelsen på Cypern står nok så stærkt i vores hukommelse, fordi det er kombinationen af, at vi var unge og for første gang ude på en længere rejse. Vi var væk hjemmefra og i et fremmed land med spændende opgaver. Og så var vi med på det første danske hold. Det betød også meget for os, fortæller Erik Bagger.

Han bor til daglig i Nykøbing F. men har denne eftermiddag taget turen til Stokkemarke for at bænke sig i sofaen hos Lønning Christoffersen med en kop kaffe og en stor mængde minder om tiden på Cypern som fredsbevarende soldat med blå baret på hovedet og Dannebrog på skulderen.

- Vi kommer begge fra Vestlolland og blev indkaldt som værnepligtige til regimentet i Vordingborg på samme tid midt i 1960’erne. Iøvrigt sammen med mange andre fra Lolland-Falster. Under en øvelse blev vi pludselig kaldt sammen og fik at vide, at det var vores regiment, der skulle stille med første hold til Cypern. Det var spændende, så vi drønede ud til telefonboksen - der skulle fodres med 10-ører - og ringede hjem og fortalte, at vi havde meldt os. Så da vi efter omfattende træning lettede og fløj mod Cypern, var der rigtig mange fra Lolland-Falster med i flyet, fortæller Lønning Christoffersen.

Lønning Christoffersen fra Stokkemarke - og mange andre soldater fra Lolland-Falster. Foto: Jan Knudsen

Vel ankommet til Cypern fortsatte træningen, inden det blev alvor, og briterne skulle afløses på den grønne linje i hovedbyen Nicosia - adskillelsen mellem den græske og tyrkiske del. Men selv om stemningen var anspændt, så oplevede de danske soldaer sjældent direkte faretruende situationer.

- Jeg kan ikke erindre, at der blev skudt direkte mod FN-soldaterne, men vi blev nogle gange fanget i nogle træfninger mellem de stridende parter. Så var det bare med at få dukket sig, fortæller Lønning Christoffersen.

At situationen på øen var svær at afkode for unge danske soldater, viser blandt andet en situation, hvor en tyrkisk mand på et tidspunkt lånte en økse ud til en græker, som skulle have hugget noget træ i et flodleje. Efter endt brug afleveres øksen omhyggeligt tilbage. Og senere på aftenen lå de to mænd så på hver side af floden og sigtede på hinanden med hver et gevær.

- Der foregik bestemt nogle uhyggelige ting på Cypern, men det var en konflikt, der kunne være svær at forstå. Samtidig foregik det på en idyllisk ferie-ø, og det gjorde det bare endnu mere komplekst, siger Erik Bagger.

Som FN-soldater kunne de færdes over hele øen og kom ofte tæt på civilbefolkningen, som de faldt i snak med.

- Ikke mindst med børnene. Når jeg skulle på vagt, tog jeg ofte en bunke chokolader med til ungerne. Det var de helt vilde med. Et sted var der en større gruppe børn, som fulgte os - blandt dem en pige, der hed Marina. Og jeg besluttede, at hvis jeg senere i livet fik en datter, skulle hun hedde det samme, fortæller Lønning Christoffersen - der holdt løftet til sig selv.

Trods lange vagter i bagende sol så mindes begge de tidligere FN-soldater med stor glæde tiden på Cypern. Der var mange oplevelser og et stærkt kammeratskab i kompagniet.

- Vi var også heldige at være i det kompagni, der blev rykket rundt til forskellige opgaver på øen. Så vi fik virkelig set og prøvet noget. Det gjaldt også, da vi havde orlov og tog til Beirut - Mellemøstens svar på Paris på det tidspunkt. Det var virkelig en stor oplevelse, fortæller Lønning Christoffersen.

Men alting har som bekendt en ende - også oplevelserne for hold 1 på Cypern. Et hold der siden er blevet efterfulgt af rigtig mange. 

Og Lolland-Falster har igennem tiden leveret en god del af soldaterne med de blå baretter.