Lidt god musik gør alle mennesker glade

I musikskolens lokaler på Skolegade i Nykøbing kan man ud af de åbne vinduer høre, hvordan det 26 mand store kor laver de sidste forberedelser til næste uges koncert. Koret skal optræde med en blanding af danske, engelske samt amerikanske sange og sprede en smule glæde til beboerne på hospicet.

Ingen kan noder
Humøret er højt blandt de syv mænd og 19 kvinder, som alle er over 40 år. De yngre generationer er ikke dem, der banker på ruden for at komme ind i den musikalske varme. Dermed ikke sagt, at Ad Libitium koret er nemmere at styre, end en flok unge med fart på livet og mundtøjet. For det er de bestemt ikke. Pianist og korleder Kirsten Thorup styrer tropperne med en hård, men kærlig hånd. 
- Ok, lige lidt ro på. Vi tager ’New York, New York’ fra starten af, siger Kirsten Thorup, mens koret leder efter teksten i ringbindene ved fødderne foran stolen.
Noderne er ligegyldige, for dem er der ingen, der kan.
- Mænd, er I klar?, spørger Kirsten Thorup og slår tonen an på klaveret.
- Start spreading the news, I’m leaving todaaaay, skråler alle med.
Men de får ikke lov til at synge i lang tid, før korlederen afbryder og laver rettelser i de tre toner.
- Sopraner, I skal holde den dér, lyder det, mens Kirsten Thorup med hånden gestikulerer.

Mere tænding op til en koncert
Sangen ’New York, New York’ tæskes igennem i 20 minutter, før chefen er tilfreds og hopper videre til næste sang. Koret finjusterer flere sange, så de er topklar til næste uges optræden. Kim Larsen, B.S. Ingemann og andre klassikere udføres af Ad Libitums røster. Efter næsten halvandens times sang med en indlagt halv times kaffepause, reflekteres der over dagens seance. Ting som skal rettes og justeres. Tonerne Alt og Bas korrigeres også.

For Hanne Stilling fra Nykøbing er det altid sjovere, når en koncert venter forude.
- Jeg kan bedst lide, når det er op til en optræden. Så er der altid lidt mere fokus og tænding, forklarer 44-årige Hanne Stilling.
Hun synger tonen Alt, og er i øvrigt den yngste på holdet. Det generer hende ikke.
- Nej, det er bare skønt at komme ud at synge lidt. Det betyder ikke så meget for mig, hvor gamle vi er, afslører Hanne Stilling. 

Var træningen med en lidt anden gnist end normalt, så skjulte 71-årige Preben Juul Hansen fra Nykøbing det godt. Altid klar med en frisk bemærkning. Han glæder sig i den grad til at komme ud og optræde.
- Vi optræder 3-4 gange om året, så det er ikke så mange gange. Men det er rigtig sjovt at komme ud og synge for andre, fortæller Preben Juul Hansen, der næsten betragter koret som åndelig medicin.
- Jamen, jeg bliver sgu da glad af at synge. Jeg er pensionist, så det er skønt at komme ud i stedet for bare at sidde derhjemme, forklarer han.
Preben Juul Hansen bliver i øvrigt tit drillet, på den kærlige måde forstås, af korkollegaerne for en manglende kordisciplin. 

Preben skal styre sig
Det fik man illustreret på bedste vis under ”New York, New York”. Her kunne Preben ikke dy sig og sang derudaf nærmest freestyle-agtigt. Til stor latter for resten af koret og efterfølgende formanende ord fra Kirsten Thorup.
- Preben, nu skal du lige tage den med ro, beordrede korlederen, mens hun trak på smilebåndet.
Resten af koret var til gengæld ved at flække sammen af grin.

Anderledes disciplin bliver der, når Ad Libitium besøger hospicet på onsdag.
- Når vi optræder, så optræder vi. Så er vi fuldt koncentreret og ikke noget fis og ballade, afslutter Kirsten Thorup.