I Kettinge viser Troelshøj, hvad lokale kræfter kan gøre for en landsby

I Kettinge står en kunstig bakke som et konkret bevis på, hvad få mennesker kan udrette for en landsby.

Bakken ligger i en tidligere grusgrav, der nu er en grøn oase med stisystemer som løber forbi en forhindringsbane til heste og gennem tæt bevoksning med høje træer.

Parkens søer fragmenterer den, og broerne limer de små halvøer sammen igen.

Det hele begyndte, da Troels Jørgensen blev træt af at lufte sin hund langs landevejen.

Troels Jørgensen

Troels Jørgensen fandt tidligt ud af, at han ville bygge broer. Først blev han udlært murer hos sin farbror i Kettinge, siden rejste han til Horsens for at læse til ingeniør.

Han nåede at arbejde som projektleder på flere store projekter på Sjælland, før han i 1987 vendte hjem til Lolland for at arbejde i - og senere overtage - farbrorens murerfirma i Kettinge.

Virksomheden voksede, og med erfaringen fra de store projekter fik Troels Jørgensen nu både medarbejdere og maskiner til sin rådighed.

- Så gik det jo bare derudaf. Jeg fandt ud af, at der var mange gode folk her på Lolland, og at der var mange gode folk i Kettinge, siger Troels Jørgensen.

Succesen i firmaet tilskriver han blandt andet gode lokale medarbejdere. Mulighederne gav ham senere chancen for at betale Kettinge tilbage.

Grusgraven

Som entreprenør havde Troels Jørgensen et tilbagevendende problem: Overskudsjord.

Han manglede samtidig et sted at gå med hunden, og ville gerne have et område, hvor han og døtrene kunne ride.

Med hjælp fra blandt andre langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere blev der anlagt stier gennem den gamle grusgrav. Senere fik projektet ifølge Troels Jørgensen 450.000 kroner fra en grøn jobpulje, og området voksede. I dag kan man gå omkring tre kilometer rundt i det.

Da han fik børnebørn, mente han, at de skulle have en kælkebakke. Den rene overskudsjord blev begyndelsen på bakken, som har fået det uofficielle tilnavn Troelshøj.

Troels Jørgensen red en dag op på bakken og så over på Kettinge Mølle. Dér besluttede han, at den skulle være højere endnu. Sådan voksede bakken til 31,79 meter.

- Jeg kan jo ikke lade være med at gøre noget. Det er jo det, der er problemet - jeg kan jo ikke lade være med at gøre noget.

En lille brik

Grusgraven kunne Troels Jørgensen i høj grad selv skabe. Anderledes stod det til med Kettinges plads i en større kommune. Da kommunesammenlægningen i 2007 nærmede sig, frygtede han, at byen ville blive glemt.

- Dengang kommunesammenlægningen kom, så tænkte jeg, at nu bliver vi sgu sådan en lille bitte brik herude, som der ikke er nogen, der vil tage sig af.

På Dansk Mølledag i 2006 stillede han sig derfor op foran Kettinge Mølle og foreslog, at man lavede et bylav, husker han.

I 20 år har Kettinge Bylav arbejdet for byens udvikling - og overlevelse. For der har ikke altid været medvind på cykelstien i Kettinge. I februar 2000 besluttede byrådet i den daværende Nysted Kommune at lukke Kettinge Skole.

Meget senere lukkede børnehaven Humlebien, og byens Dagli’ Brugsen måtte også dreje nøglen om.

Men selvom skolen ikke stod til at redde, er det lykkedes byens borgere at holde både indkøb og børnepasning lokalt. Nogle forældre gik sammen om at starte en privat børnehave op i det gamle savværk, som nu hedder Børnehytten Kettinge.

For at holde indkøb lokalt, gik borgerne sammen i et anpartsselskab for at købe den gamle brugs-bygning, hvor der nu ligger en Min Købmand.

Pæreallé

Det tog mange år og adskillige høringssvar, men i slutningen af 2018 fik Kettinge og Frejlev endelig den cykelsti, de længe havde ønsket sig.

På Kettinge Bylavs hjemmeside står sigende, at ”den som kæmper for noget, risikerer at tabe. Den som ikke kæmper, har tabt på forhånd”. Med den mentalitet begiver bylavet sig ud i mange projekter.

En pæreallé mellem Kettinge og Frejlev blev for eksempel til, ved at bylavet selv skaffede penge og pæretræer, og da de henvendte sig til kommunen, ville den gerne hjælpe med at plante dem.

Fire frivillige skiftes til at vande pæretræerne med en stor vandtank, som står på en trailer, de har lånt af kommunen. En tur tager omkring fire timer.

Det er på mange måder sådan, samarbejdet fungerer i Kettinge. Kommunen leverer noget, men borgerne lægger også selv timerne i det. Ikke fordi hvert projekt redder landsbyen, men fordi de tilsammen er med til at gøre den til et sted, folk fortsat har lyst til at bo.

Og listen over projekter er ikke slut.