Anklager kræver to et halvt år for kunstige overgrebsbilleder

Sagen om de kunstigt skabte overgrebsbilleder er den første af sin art herhjemme og behandles af en dommer og to domsmænd ved Retten i Randers. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mens anklager vil straffe kunstige billeder med fængsel, taler forsvarsadvokat for ingen eller mild straf.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 29-årig mand fra Randers skal straffes med to et halvt års fængsel for at have fremstillet flere end 36.000 billeder af børnepornografisk karakter.

Det er kravet fra specialanklager Jesper Rubow, der onsdag eftermiddag kommer med sine afsluttende bemærkninger i Retten i Randers.

Her er en 29-årig mand tiltalt for at have fremstillet og udbredt 36.209 billeder af børn i seksuelle situationer.

Sagen er speciel, fordi billederne er skabt via kunstig intelligens.

Men det ændrer ikke på, at billederne er omfattet af straffelovens paragraf 235, lyder det fra anklageren.

Her forbydes det at udbrede ”seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser eller lignende”.

Det indebærer ifølge specialanklageren, at også AI-genererede billeder er omfattet.

Den 29-årige hævder, at han ikke var klar over, at det var ulovligt at fremstille fiktive billeder af børn i seksuelle situationer.

Han mener også, at de kunstige billeder har forhindret overgreb mod rigtige børn, fordi pædofile har brugt billederne som en erstatning.

Men specialanklageren køber ikke argumentet.

- Han får det til at lyde som om, han vil frelse verden. Men husk at der bag billederne er ægte børn, der har været udsat for overgreb, siger Jesper Rubow.

AI-modellerne, som manden benyttede til at fremstille billederne, bygger ifølge anklageren på rigtige billeder af misbrugte børn.

Den tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder i sagen.

Hans forsvarsadvokat, Frederik Jepsen, argumenterer for en meget mild - eller slet ingen - straf.

Den 29-årige har ikke vidst, at han gjorde noget ulovligt, og har derfor ikke haft forsæt til at bryde loven, lyder det.

Advokaten finder det heller ikke bevist, at AI-modellerne, som den tiltalte har brugt, rent faktisk tager udgangspunkt i billeder af rigtige overgreb.

Bestemmelserne i straffeloven retter sig ifølge advokaten mod "eksisterende personer".

I den aktuelle sag er der ikke nogen identificerbare ofre, og derfor er der ifølge advokaten en gråzone.

Retten ventes at afgøre sagen onsdag eftermiddag.

/ritzau/