Eks-chef i Højesteret ser sjusk i nogle sager om fængsling

I nogle tilfælde sker der varetægtsfængsling, selv om lovens betingelser ikke er opfyldt.

Den konklusion kommer den tidligere præsident i Højesteret, Thomas Rørdam med, da han mandag holder et indlæg på en konference på Christiansborg om varetægtsfængsling - altså indespærring af en sigtet person før dom.

Konferencen er arrangeret af tænketanken Forsete og Dansk Kriminalistforening.

"Svigt" og "sjusk" er nogle af de ord, Thomas Rørdam bruger i en gennemgang af en stribe fængslinger, som Højesteret har vurderet siden 2011.

Sagerne har det til fælles, at landsrettens kendelser er blevet underkendt og kritiseret.

Problemet er set i tilfælde, hvor begrundelsen for varetægtsfængsling angives at være, at en person på fri fod kan og vil modarbejde opklaringen.

Kendelser om varetægtsfængsling kræver en ordentlig begrundelse, fremhæver Thomas Rørdam.

- Jeg stiller mig det spørgsmål, om der er mulighed for forbedring inden for vores egne rækker. Det mener jeg, at der er, siger han.

Under debatten siger den netop afgåede formand for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, blandt andet, at der er et stort arbejdspres på dommerne i by- og landsret.

Det er ikke altid, at der tid til at lave "en dybtgående analyse".

Det får Thomas Rørdam til at bede om mikronen i Fællessalen på Christiansborg. Han har fået det indtryk, at dommere fængsler, hvis de er i tvivl.

- Det er et stort problem, hvis man i retterne har den holdning, at man hellere fængsler én for meget end én for lidt, siger Rørdam.

Svaret fra Mikael Sjöberg er, at han er blevet misforstået. Selvfølgelig skal lovens betingelser være opfyldt, og der er ikke slendrian i retterne, forsikrer han.

På konferencen fortæller forsvarsadvokat Mette Lorentzen, at to afgørelser fra Højesteret i 2023 har fået betydning.

Dommerne er blevet er mere kritiske overfor anklagemyndighedens krav om varetægtsfængsling.

Men nogle gange kan stadig være svært at finde den gode begrundelse for en fængsling.

- Vi joker blandt forsvarerne om det, siger Mette Lorentzen og peger på en ikke-eksisterende lovregel, som nogle dommere angiveligt bruger: "Vi vil ikke have det-bestemmelsen". Hun efterlyser en kulturændring.

Sidste år viste det sig, at 211 af de varetægtsfængslede personer var uskyldige. De blev frifundet, oplyser vicestatsadvokat Iren Mirmojtahedi Hagen.

I alt var der i 3361 varetægtsforløb.

Generelt er antallet af varetægtsfængslinger faldet gennem årene. Til gengæld er der blevet flere af de langvarige ophold bag tremmer. For tiden er anklagemyndigheden ved at opklare årsagen.

I øvrigt er regeringen på vej med en strafreform, hvor personfarlig kriminalitet såsom voldtægt og vold skal straffes hårdere. Det vil øge presset på fængslerne.

I den forbindelse kigger man på, om varetægtsfængsling bruges på den rigtige måde, har justitsminister Peter Hummelgaard (S) tidligere udtalt til Ritzau.

/ritzau/