FAKTA: Indviklet jura får betydning for dømt i udbyttesagen

Østre Landsret skal til januar behandle ankesagen mod britiske Guenther Klar, der er dømt for svindel med udbytteskat. Han står til at få en tillægsstraf i landsretten. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En tillægsstraf idømmes ud fra princip om, at sager skal bedømmes samlet. Det gør sig gældende i udbyttesag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når Østre Landsret skal udmåle en straf til Guenther Klar, der er dømt for svindel for 320 millioner kroner i udbyttesagen, bliver der tale om en tillægsstraf til en belgisk dom på fire års fængsel.

Læs her, hvad en tillægsstraf indebærer:

* Når en person idømmes fængselsstraf for flere lovovertrædelser, bliver der udmålt en samlet straf efter et princip, som kaldes modereret kumulation.

Dømmes der for eksempel for fem lovovertrædelser, som isoleret set ville udløse en straf på tre måneders fængsel hver, gives der derfor i praksis en straf, som er noget mindre end fem gange tre måneder.

* Loven indeholder desuden et princip om såkaldt samtidig pådømmelse. Det betyder, at en tiltalt har ret til at få behandlet de lovovertrædelser, som ligger forud for retssagen, på samme tid.

* Hvis der først rejses tiltale for lovovertrædelser, som er begået før retssagen, efter at retssagen er slut, skal spørgsmålet om skyld og straf afgøres i en ny retssag.

* Skyldsspørgsmålet afgøres som normalt, men straffen skal udmåles efter princippet om modereret kumulation, hvor de nye forbrydelser ses i sammenhæng med de allerede pådømte.

* Hvis forholdene samlet set fører til en længere straf, end der er idømt i den første retssag, skal der udmåles en tillægsstraf.

* Tillægsstraffen udmåles som forskellen mellem den straf, som den dømte fik i første omgang, og den straf, som den dømte ville have fået, hvis alle lovovertrædelser var pådømt samtidig.

Kilder: Straffeloven, Straffelovrådet, Folketinget.

/ritzau/