Forsvarsadvokater vil have særlig straf i fængsler afskaffet

De nyeste tal fra Kriminalforsorgen viser, at der er sket et markant fald i brugen af strafcelle til indsatte i Danmark. Men det får ikke formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kåre Pihlmann, til at være tilfreds.

For ifølge ham burde vi slet ikke have strafcelle som disciplinærstraf i Danmark.

- Hvis vi sammenligner os med både Norge og Sverige, som er to retssystemer, der minder rigtig meget om vores, så bruger man slet ikke strafcelle i de lande, siger han til Ritzau.

Når en indsat bliver ikendt ubetinget strafcelle for at have brudt regler i fængslet ved for eksempel at udøve vold, besidde narko eller andet, udelukkes den indsatte fra fællesskabet, og personen isoleres i næsten alle døgnets timer.

Faldet i brugen af strafcelle er sket, efter at der den 4. september 2023 blev indført nye disciplinærstraffe i fængslerne.

Det viser et svar, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) har sendt til Folketingets Retsudvalg.

Ifølge Dansk Institut mod Tortur (Dignity) har Danmark et af de strengeste systemer for disciplinære straffe i Europa og har en anden praksis end Norge og Sverige, hvor loven ikke indeholder isolation som straf.

Det skriver instituttet på sin hjemmeside.

Men ifølge forbundsformanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, er det nødvendigt at straffe indsatte for at bryde reglerne.

- Vi gør det, fordi, der skal være en konsekvens, og jeg kan ikke se noget alternativ, siger han og tilføjer, at straffe i fængslet generelt ikke får de indsatte til at ændre adfærd.

Kåre Philmann mener dog, at der er muligheder for at bruge andre disciplinære straffe i fængslerne. Eksempelvis at afskære besøg eller udgang.

- Strafcelle kan skade mennesker mere varigt, for folk bliver syge af at være isoleret det meste af døgnet, siger han.

Forbundsformand Bo Yde Sørensen ser ikke på samme måde strafcelle som værende problematisk.

- Alle indsatte, der bliver ikendt en strafcelle, kender slutdatoen, som højest er en måneds tid, siger han.

Han tror desuden at faldet i brugen af straffen også skyldes mangel på personale.

Ifølge seniorforsker ved Instituttet for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing kan man godt straffe efter de nye regler om strafcelle.

- Vi har set det ud fra et menneskeretligt perspektiv, og her vurderer vi, at man godt kan straffe efter de nye regler, hvis man laver en konkret vurdering af den enkelte person, siger han.

/ritzau/