Dommer Anne Bundgaard har plads ved bordenden som formand, når Ungdomskriminalitetsnævnet skal behandle sager. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Et parallelt retssystem, Ungdomskriminalitetsnævnet, har nu virket i otte måender.
Peter GadePeterGade
OffentliggjortSidst opdateret
LOLLAND-FALSTER - Arbejdet her adskiller sig væsentligt fra arbejdet som dommer i byretten. Her skal man slet ikke se på arten af kriminaliteten eller tage hensyn til eventuelt forurettedes retsfølelse. Man skal alene vurdere, hvad der kan bringe den unge ud af kriminalitet.
Sådan forklarer byretsdommer ved Retten i Nykøbing, Anne Bundgaard, om sin nye funktion. Sammen med kollegaen Ole Stryhn er hun udpeget som formand for Ungdomskriminalitetsnævnet i Nykøbing F. retskreds. De suppleres af ansatte ved politi og i kommunernes socialforvaltning.
Her trådte loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i kraft. Den blev vedtaget i Folketinget for at standse fødekæden af helt unge til banderne.
Et tidligere forsøg med at sænke den kriminelle lavalder til 14 år er opgivet. I stedet har man nu oprettet Ungdomskriminalitetsnævnet, hvor man kan gennemføre sanktioner mod børn helt ned til 10 år. Den kaldes derfor sine steder for børnedomstolen.
Men det er ikke en domstol. Der vedtages alene sanktioner, der har til hensigt at få børn og unge væk fra den kriminelle vej.
Annonce
Nævnet har nu fungeret i over otte måneder, og Anne Bundgaard oplyser, at man holder et møde i gennemsnit en gang om ugen, så man nu har haft cirka 40 sager til behandling.
I hele politikredsen, som også indeholder Næstved retskreds, har der været 76 unge, der har fået deres sager behandlet
- Det er meget forskellige afgørelser, vi når frem til, siger Anne Bundgaard.
Nogle gange kan man nøjes med en vedtagelse af en straksreaktion, som kan gå ud på, at den unge skal gå i seng på et bestemt tidspunkt eller passe sin skolegang.
Andre gange er der brug for langt mere alvorlige indgreb. Således har Anne Bundgaard været med til at anbringe en ung på en institution udenfor hjemmet.
En ny kriminalforsorg for unge kontrollerer, at indgrebene bliver fulgt.
Den unge har mødepligt, og det samme har deres forældre. De kan hentes af politiet ved udeblivelse.
Anne Bundgaard finder absolut, at arbejdet i nævnet giver god mening.
- Hvis vi kan hjælpe de unge ved en social indsats, uden at de får en plet på straffeattesten, kan det måske hjælpe dem videre.
1. januar trådte loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i kraft, så den har nu virket i over otte måneder. Formålet med loven er at forebygge ungdomskriminalitet blandt børn og unge i alderen 10 til 17 år. For de 15-17 årige anvendes loven på unge, der er dømt for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet. Sager henvises af anklagemyndigheden For de 10-14 årige anvendes loven på børn, der er mistænkt for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Her anvises sager af politiet. Der er oprettet et ungdomskriminalitetsnævn i hver retskreds i landet. Ungdomskriminalitetsnævnet består af en formand, der er dommer, repræsentanter fra politiet med indsigt i kriminalitetsforebyggende arbejde og repræsentanter fra kommunerne med indsigt i sager om social støtte til udsatte børn og unge. Nævnet afsiger ikke domme, men afgørelser, der kan være straksreaktioner eller forbedringsforløb. Unge, der henvises, har pligt til at møde, og det samme har deres forældre. I sager vedrørende 10-14-årige har nævnet sagkyndig bistand fra en børnesagkyndig. Det samme er tilfældet for de 15-17-årige, hvor der er tale om anbringelser udenfor hjemmet.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt