Modstandskamp eller terror - Højesteret tager hul på ASMLA-sag

Med udsigt til at miste sit danske statsborgerskab er 43-årige Jacob Mohamed den, der har mest på spil af de tre mænd, som fredag sidder på forreste række i Højesteret.

De to andre er hans svigerfar, Habib Yabor Kabi, 54 år, og svigerfarens lillebror Tamim Farouk Beck på 45 år. De blev i marts idømt mellem seks og otte års fængsel og udvist af Danmark, da Østre Landsret afsagde dom i sagen.

Retssagen er selvsagt af stor betydning for de tre mænd, men den spiller også en betydelig rolle i forhold til den juridiske forståelse af terrorismebegrebet.

En legitim væbnet modstand om et illegitimt regime på den ene side og egentlig terrorisme på den anden er det centrale skisma i sagen.

De tre mænd, som alle har haft centrale poster i separatistbevægelsen ASMLA fra deres eksil i Ringsted sidder flankeret af talrige politifolk og på bageste række i retssalen sidder en skaldet herre fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Han har været til stede som del af sikkerhedsopbuddet ved sagen, lige fra de første retsmøder i maj 2021, som blev afviklet i en betonbygning et industrikvarter i Herfølge, hvor Retten i Roskilde havde lejet sig ind for at kunne imødekomme de høje sikkerhedskrav, der omgav sagen.

ASMLA kæmper for løsrivelse af den olierige Ahvaz-region i Iran, hvor en stor del af befolkningen er etniske arabere - som både sprogligt, religiøst og kulturelt adskiller sig fra det persiske Iran.

Mændene er dømt for fra ASMLA-hovedkvarteret i Ringsted dels at have samarbejdet med en saudiarabisk efterretningstjeneste og for at have indsamlet penge til og på anden vis fremmet militante grupper.

Derudover er de dømt for at have ytret sig billigende om et angreb på en iransk militærparade i september 2018 på en boulevard i Ahvaz.

Fredag er det specialanklager Jakob Brøgger-Nielsen fra Rigsadvokaten, som lægger ud med at ridse sagen op for de fem højesteretsdommere. På mandag er det forsvarsadvokaterne Karoline Normann, Peter Trudsø og Gert Dyrns tur.

Deres synspunkter er imidlertid allerede kendte. De fremgår af de påstandsdokumenter, som er indsendt til Højesteret forlods, og som Ritzau har fået aktindsigt i.

Karoline Normann argumenterer her blandt andet for, at selv hvis Jacob Mohamed måtte blive fundet skyldig i sagens terrorismeforhold, så bør han ikke fratages sit statsborgerskab.

For det første må man ikke gøre nogen statsløs, og der hersker så megen tvivl om, hvorvidt Jacob Mohamed har et iransk statsborgerskab også, at det alene bør begrunde en frifindelse i det spørgsmål.

Skulle det ikke være nok til at overbevise højesteretsdommerne, så skal de i stedet lade Jacob Mohamed beholde sit statsborgerskab, fordi hans handlinger var rettet mod det iranske styre - ikke det danske.

Jacob Mohamed er gift, har to små børn og venter sig et tredje. Han taler og skriver godt dansk - ifølge Karoline Normann på "et højt akademisk niveau", hans børn har danske navne, og familien har tilegnet sig dansk kultur og fejrer blandt andet jul.

Alt dette er en konkret vurdering i forhold til Jacob Mohamed, men sagen har et langt mere principielt aspekt: fortolkningen af terrorismebegrebet.

Diskussionen tager sit udspring helt tilbage i 2001, hvor Folketinget arbejdede på at indføre en terrorparagraf i straffeloven. Dengang var det tema, om paragraffen kunne ramme skævt og blive brugt mod legitime frihedskæmpere.

- Det er jo ikke nogen ny diskussion, hvornår det er en frihedskæmper, og hvornår det er en terrorist. Det tror jeg nok vi kan tackle, sagde Venstres daværende retsordfører Birthe Rønn Hornbech under førstebehandlingen af lovforslaget.

Advokat Peter Trudsø har citatet med i sit påstandsdokument, og synspunktet fra forsvarernes side må forstås sådan, at de tre ASMLA-folk ender med at blive dømt, så har man netop ikke kunnet tackle det.

Advokat Gert Dyrn nævner i sit påstandsdokument, at såvel Den Iranske Revolutionsgarde og det iranske Ministerium for Sikkerhed samt andre iranske myndigheder er opført på terrorlister i USA og EU.

Og ved at dømme de tre for terrorrelaterede forbrydelser, så bruges terrorloven til at gå det iranske regimes ærinde - ikke de demokratiske værdiers.

Anklagemyndigheden deler selvsagt ikke forsvarsadvokaternes synspunkter, og mener, at der ligesom i landsretten skal dømmes. Og ikke nok med det. Straffene skal forhøjes til mellem 10 og 12 års fængsel, lyder kravet.

Sagen fortsætter mandag, hvorefter den optages til dom. Det er endnu ikke bestemt, hvornår dommen afsiges.

/ritzau/