Krimi

Arkivfoto: Anders Knudsen

Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi advarer flere gange om ugen borgerne mod de såkaldte kontaktbedragerier. Men nu sender politiet også en advarsel til bedragerne. 

Offentliggjort

- Hold jer hellere væk – for vi skal nok få fat i jer!

Sådan lyder advarslen fra vicepolitiinspektør Lars Steffensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi onsdag i en pressemeddelelse.

Beskeden er rettet direkte mod de såkaldte kontaktbedragere - skrupelløse forbrydere, som typisk kontakter ældre borgere under dække af at være fra banken eller forskellige myndigheder og franarrer dem penge eller andre værdier.

Advarslen kommer dels, fordi politiet stadig får mange anmeldelser af den type bedragerier, men også fordi, politiet ifølge pressemeddelelsen har relativt stor succes med at finde frem til gerningsmændene.

- I andet halvår af 2025 havde fik vi 91 anmeldelser om kontaktbedragerier med gerningssted i vores politikreds. Foreløbig er næsten tre ud af fire af disse sager opklaret og gerningsmændene er sigtet – og forventningen er, at endnu flere af disse sager bliver opklaret, siger Lars Steffensen.

Senest anholdt politiet tirsdag eftermiddag to mænd i en bil i Mogenstrup på Sydsjælland. De er sigtet for ni tilfælde af bedragerier, som er begået i perioden fra 21. maj til 8. juni i Sorø, Greve, Slagelse, Sorø, Korsør, Præstø, Rønnede og Næstved, oplyser politiet.


Drop media element here ...