Tina Vindfeldt Jensen har sammen med sine brødre Hans-Henrik Hansen og Peter Jørn Hansen drevet Hotel Falster i Nykøbing i mere end 30 år og havde indgået en lejeaftale med indiske Dancenter. Aftalen blev dog annulleret på overtagelsesdagen. Arkivfoto: Claus Hansen
Hotel Falster annullerer forpagtning på overtagelsesdag: - Det føles bare ikke rigtigt
En forpagtningskontrakt omkring Hotel Falster bliver alligevel ikke til noget. Familien bag hotellet annullerede aftalen på selve overtagelsesdagen.
Hotel Falster rummer 70 værelser samt en restaurant og konfenrecelokaler.
Det blev bygget i 1986 af restauratørparret Ove Jørn Hansen og Lise Jørn Hansen.
Senere overtog parrets tre børn Tina Vindfeldt Jensen, Hans-Henrik Hansen og Peter Jørn Hansen driften.
I 2014 brændte en del af hotellet, men den blev sidenhen genopbygget.
Dancenter skulle have forpagtet Hotel Falster med virkning den 1. september 2026 - aftalen blev dog annulleret på overtagelsesdagen.
Hotel Falster har i de seneste dage ført en omskiftelig tilværelse. Og så alligevel ikke.
Tina Vindfeldt Jensen havde taget afsked med det hotel, som har været en stor del af hendes tilværelse i årtier. Men nu bliver hun.
Udtjekning og annullering
- Vi skulle have afleveret nøglerne efter udtjekning tirsdag. Men nu bliver vi alligevel. Forpagtningsaftalen er annulleret. Det hele føltes simpelt hen ikke rigtigt.
Sådan lyder det nu fra Tina Vindfeldt Jensen efter nogle hektiske og ikke mindst følelsesladede dage. Tina Vindfeldt Jensen forklarer til Folketidende, at hendes mor også er afgået ved døden tirsdag på plejehjem.
Annonce
Et vildt døgn
- Det var et vildt døgn. Det hele blev bare for meget og for rodet. Vi havde også et personale, der ikke var tilfredse med vores beslutning om at stoppe og indgå en forpagtningsaftale. Vi havde en afskedsfest for personalet fredag i sidste uge, og så blev det tirsdag og overtagelsesdag. Men her var der nogle garantier, som de nye lejere ikke levede op til. Klokken 15 tirsdag sendte vi mailen, hvor vi annullerede aftalen, og så kørte vi afsted til min mor på plejehjemmet, hvor vi fik sagt farvel til hende, siger Tina Vindfeldt Jensen.
Udover de nødvendige bankgarantier var det ifølge Tina Vindfeldt Jensen også garantier om at sende personale til Hotel Falster, som blev svigtet.
Sendte en enkelt mand
- De sendte en enkelt mand, og han var rigtig sød. Men der var mange spørgsmål, han ikke kunne svare på, og det hele blev bare så rodet. Vi mener, der er en aftale, som ikke er opfyldt. De havde lovet, at der ville være flere til at skabe en glidende overgang. Men det skete altså ikke. Vi havde en rigtig dårlig mavefornemmelse, og så tog vi beslutningen om at annullere aftalen, siger Tina Vindfeldt Jensen.
Aftalen med Dancenter var sat til fem år. Nu er der ikke udsigt til hverken nye lejere eller for den sags skyld købere.
- Det bliver der ikke noget af nu. Når vi har fået lidt mere ro på tingene, vil jeg gerne melde noget mere ud. Jeg er 65 år, og vi har ikke nogen børn til at overtage, så noget kommer der til at ske på et tidspunkt, siger Tina Vindfeldt Jensen.
Måske en ny fest
Hun tror ikke selv på, at det lige bliver de første par år, der sker ændringer i ejerforholdene. I øvrigt fortsætter hele personalet med at have deres ansættelse på Hotel Falster.
- Vi har haft et par enkelte, der er stoppet efter mange års ansættelse. Så vi skal også ud og have ansat et par nye folk, siger Tina Vindfeldt Jensen.
Annonce
Hun vil heller ikke afvise, at der - efter fredagens afskedsfest - nu skal arrangeres en fest for personalet for at markere, at Hotel Falster fortsætter med at være lige præcis, som det plejer at være.
Facetime og Teams-møder
- Men først og fremmest skal jeg have ro på kasketten.
Jeg aner heller ikke, om der kommer et efterspil. Vi har siddet og facetimet og siddet i teamsmøder med folk i Indien.
Vi må tage det, som det kommer. Men den gode mavefornemmelse bare forsvandt stille og roligt, og vi må også sige, at vi har været i det hus i så mange år, så derfor ender det her.
Det føles simpelt hen bare ikke rigtigt med den aftale alligevel, og vi stiller os aldrig i den her situation igen, siger Tina Vindfeldt Jensen.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Coop 365 akut lukket efter udslip fra fryseanlæg
Nu er det slut: Tiden er udløbet for flere nomineringer
Forsker: Stop med at belønne elevernes afleveringer
Rigspolitiet stopper for børneattester efter fejl i Kriminalregisteret
Biskop stopper efter 10 år: Her er datoen
Mest læste artikler
Brand i kendt spisested
Nu slår restaurantkæde dørene op
Mand alvorligt kvæstet i arbejdsulykke på Nordvestlolland
Hotel Falster annullerer forpagtning på overtagelsesdag: - Det føles bare ikke rigtigt
Startede som ungarbejder: Nu overtager hun butikken