Enlig uden børn? Smart arvetrick sparer dig afgiften

Du kan ikke undgå, at afgifter til staten æder en god del af din arv, hvis du ikke har arvinger, der går under begrebet "nærmeste familie" - altså børn, ægtefælle/samlever eller børnebørn. Men har du en million, som du vil testamentere til for eksempel en nevø eller niece, kan du sørge for, at de ender med at få cirka 30.000 kroner mere i hånden, hvis du gør en velgørende organisation til medarving. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Ved at gøre en velgørende forening til medarving i dit testamente kan du sikre, at dine arvinger ikke skal betale den høje afgift på 36,25 procent.

Offentliggjort Sidst opdateret

Er du enlig og uden børn, og drømmer du om, at din nevø eller gode ven en dag skal arve din formue, kan du overveje samtidig at testamentere en del af arven til en velgørende forening.

For ikke nok med, at du gør en god gerning, så kan det også komme din egentlige arving til gode.

- Man kan gøre brug af den såkaldte 30-procentsregel, fortæller Ulrik Grønborg, som er advokat med speciale i testamenter hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus.

Men det vender vi lige tilbage til.

Gør du ingenting, findes der en fastlagt arverække, som tilgodeser først forældre, så søskende og dernæst øvrige generationer.

Har du ingen slægtsarvinger, ryger pengene i statskassen.

Vil du helt selv bestemme, hvor dine penge lander, skal du lave et testamente. Heri kan du begunstige lige præcis den eller de personer, du ønsker.

- Vi oplever mange, der gerne vil begunstige niecer og nevøer direkte, fortæller Ulrik Grønborg.

Uanset hvem der arver, skal der betales afgifter til skattefar. Og eftersom arven ikke tilfalder nogen, der juridisk betegnes som "nærmeste familie" - altså børn, børnebørn, ægtefælle eller samlever - lander afgifterne samlet set på 36,25 procent.

Og det er her, det kan betale sig at overveje at donere 30 procent af arven til en velgørende forening. Det skal blot ske med et krav om, at foreningen betaler samtlige afgifter.

Ulrik Grønborg illustrerer med et eksempel:

Hvis du efterlader en million kroner til din niece, vil hun få cirka 670.000 kroner i hånden, når afgifterne er betalt. At beløbet lander lidt højere, end en hurtig hovedregning peger på, at det skulle, skyldes, at der er et bundfradrag.

Hvis du derimod lader en velgørende forening få 30 procent af arven med det krav, at de betaler afgifterne for din niece, vil din niece få 70 procent - altså 700.000 kroner.

De 300.000 kroner, foreningen arver, er fritaget for afgifter. Til gengæld skal foreningen betale bo- og tillægsboafgiften af de 700.000 kroner, som din niece har fået. Det løber op i cirka 220.000 kroner, når der tages højde for bundfradrag.

Når afgifterne er betalt, står foreningen tilbage med godt 80.000 kroner, og din niece har fået 30.000 kroner mere, end hvis ikke den velgørende forening var med i ligningen.

Og hos foreningerne er der stor opbakning til tiltaget, fortæller Ann Marie Panduro, som er chefjurist hos Hjerteforeningen og styregruppeformand for Det Gode Testamente, som er et samarbejde mellem 40 velgørende organisationer.

Her kan man få råd og hjælp, hvis man overvejer at donere en del af sin arv til velgørenhed.

- Vi oplever, at der er kommet mere opmærksomhed omkring løsningen i de seneste år, og det er positivt. Vi er rigtig glade for, at nogle mennesker tænker på os i deres testamente, siger Ann Marie Panduro.

Hun forklarer, at du sagtens kan tilgodese flere foreninger, men der skal samlet set lande omkring 30 procent af arven hos foreningerne for at sikre, at der rent faktisk bliver en reel arv, efter at afgifterne er betalt.

- Ellers risikerer vi at få en udgift ved at tage imod arven, siger hun.

Samlet set skal værdien af din arv - kontanter, ejendom og lignende - med udgangspunkt i 2020-taksterne overstige 543.420 kroner, for at det kan betale sig at bruge 30-procentsløsningen. Beløbet stiger en smule hvert år.

/ritzau fokus/