Laseroperation af øjnene: Her er fordele og ulemper
Nærsynethed forekommer hos 20-30 procent over 18 år. Forekomsten er højere hos personer med meget nærarbejde. (Arkivfoto) Foto: Nikolai Linares/Ritzau ScanpixNikolai Linares/Ritzau Scanpix
Laseroperation kan være en genvej til et liv uden briller og linser, men operationen er ikke for alle.
Ritzau RitzauAnna Raabæk, Ritzau FOKUS
OffentliggjortSidst opdateret
Drømmer du om én gang for alle at slippe for fedtede kontaktlinser og duggede briller?
En laseroperation er en mulighed for at få perfekt syn uden de daglige hjælpemidler. Men med muligheden følger også en lille risiko, og derfor skal du tænke dig godt om, før du lægger dig på operationsbordet.
Du skal først og fremmest gøre dig klart, at det er en operation, der foretages på et egentligt raskt øje - og den kan ikke laves om bagefter, siger Per Michael Larsen, som er optometrist og formand for Optikerforeningen.
- Derudover udvikler ens syn sig stadig, selv om man bliver opereret. Hvis man var nærsynet før, vil man altså stadig have tendens til at blive nærsynet, siger han og tilføjer:
- Man har også stadig øget risiko for følgesygdommene af nærsynethed som nethindeløsning og rifter i nethinden, siger Per Michael Larsen.
Annonce
Det er typisk nærsynethed, man vil behandle med laseroperation.
Langsynethed er mere besværligt at operere med laser, så her vil man typisk operere på samme måde som ved grå står, hvor man udskifter selve linsen i øjet for at få den korrekte styrke.
For at være kandidat til operationen skal din styrke have været konstant i et år eller to, fortæller Jesper Hjortdal, som er klinisk professor på afdelingen for Øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Han forklarer, at hvis man som 19-årig har en styrke på minus to og får foretaget operationen, så man har perfekt syn, så er der ret stor risiko for, at ens nærsynethed vil tiltage med en eller to dioptrier - det, man kalder minus en eller to - i løbet af de kommende år.
Og så ender man altså sandsynligvis med et syn på minus to igen.
- Så det er ikke noget, man skal få gjort "på forhånd", i håb om at det stopper noget, siger Jesper Hjortdal.
Hvis du ikke har noget problem med briller eller kontaktlinser, ser han ikke nogen grund til at få foretaget laseroperationen.
Men det kan være en god hjælp, hvis du er generet eksempelvis i forbindelse med job eller sport.
Operationen kræver som udgangspunkt, at du har en normal hornhinde og ikke lider af nogen hornhindesygdomme.
- Man måler hornhindens tykkelse og facon meget grundigt inden. For når man foretager en laseroperation, så laver man hornhinden tyndere. Og så kan der for nogen være risiko for at udvikle sygdommen keglehornhinde.
Annonce
- Hvis man har ar på hornhinden, vil man også være tilbøjelig til at fraråde operationen, forklarer Jesper Hjortdal.
/ritzau fokus/
Nærsynethed forekommer hos 20-30 procent over 18 år. Forekomsten er højere hos personer med meget nærarbejde. (Arkivfoto) Foto: Nikolai Linares/Ritzau ScanpixNikolai Linares/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Lokale MF'ere i spidsen for nyt, stort udvalg
Friluftsbad kan endelig åbne
Stort panttyveri fra ø-butik
Ildsjæle stablede åbningsfest på benene og betalte det hele selv
Ny opgørelse: Så mange på LF har langt til offentlig transport
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik
Efterlyser vidner i sag om grov vold