Spar penge ved at høste havens frø nu og så dem næste år

Der er penge at spare, fordi det i princippet koster nul kroner og kan give en masse nye planter.

Derudover er det sjovt - både for børn og voksne - og der kan ligefrem gå sport i at høste frø fra egen have eller bevare mormors gamle staude.

Kort sagt: Der er masser af grunde til at høste frø.

- Man kan nærmest lave en slags genbank fra egen have, konstaterer Lila Towle, der er mangeårig frøsamler, specialist i frø og gamle sorter og forhenværende formand i Foreningen Frøsamlerne.

Men frø er ikke bare frø, og man skal være strategisk omkring såvel høst som opbevaring.

Nøgleordene er, at frøene skal være fuldmodne og tørre.

- Og heraf er det allervigtigste, at de er tørre, for ellers forgår de, og så kan resten være ligemeget, siger Lila Towle.

Et eksempel kunne være bønner og ærter, som sætter deres frø i bælge.

De skal helst høstes så tilpas sent på sæsonen, at bælgene er tørre, hårde og gullige.

- Man kan ikke høste frø midt på sæsonen, for hvis frøene plukkes for unge, så modner de ikke videre - og så bliver det ikke til noget, siger Lila Towle.

Andre planter sætter deres frø i frøstande, forklarer Jesper Carl Corfitzen, der er gartner, landskabsarkitekt og selvstændig haverådgiver.

- Klip frøstandene af, når de begynder at visne, og nogle af kapslerne strækker sig, siger han.

Lad herefter frøstandene eftertørre på et bord, en plade eller i bunden af et par spande.

Frøstandene må bare ikke ligge i lag, når de tørrer, for så kan de mugne.

- Så der skal være plads og luft, siger Jesper Carl Corfitzen.

Efter nogle uger skal frøene gerne sorteres fra plantedelene.

Det gøres ved at putte de tørre frøstande i et klæde eller en stofpose, som bankes med en grydeske.

Ryst indholdet ud på en bakke.

- Herefter kan man puste og ryste skaldelene forsigtigt væk, mens de tunge frø vil blive liggende - lidt som når man vasker guld, forklarer Jesper Carl Corfitzen.

På den måde undgår du ørentviste og utøj og hælder kun de "rene" og tørre frø på glas.

En tredje kategori er de planter, som ikke sætter frøstande, men derimod sætter frø indeni.

Det kunne være tomat, agurk, squash eller peberfrugt.

- Her må man prøve sig frem. Det er eksempelvis let nok at skrabe frøene ud af en tomat, en melon eller en peberfrugt, men det kan være rigtigt svært at høste frø fra radiser, forklarer Lila Towle.

Uanset hvad skal frøene igen tørres grundigt, inden de pakkes væk.

Husk altid at skrive navn og dato på posen eller glasset, for du kan helt sikkert ikke huske til næste år, hvad der var i.

- Herefter skal frøene opbevares køligt og skyggefuldt, forklarer Lila Towle.

Hvis du slet ikke når at høste frø, er der en sidste mulighed.

Kortlivede urter såsom fingerbøl, akeleje og kongelys vil nemlig ofte sætte bittesmå, nye kimplanter til foråret, forklarer Jesper Carl Corfitzen.

De sætter sig typisk i nærheden af planten og kan med forsigtighed graves op og plantes ud andre steder.

- Med tiden får du øje for de små babyer, som dukker op og har spredt sig fra havens øvrige planter. Men det forudsætter, at du ikke bare luger alting væk, siger Jesper Carl Corfitzen.

/ritzau fokus/