Spark gang i dig selv på de mørke vintermorgener

I den mørke tid udskiller hjernen ekstra meget melatonin, som er et lysfølsomt hormon, der er med til at regulere blandt andet søvnen. Melatonin-produktionen øges i mørket og hæmmes i dagslyset, og derfor er det naturligt, at de mørke vintermåneder kan have en trættende effekt på os. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free

Ifølge en hjerne- og søvnforsker er der tre ting, som har en reel effekt på dit energiniveau i de mørke tider: lys, aktivitet og en sund morgenmad.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag den 21. december er årets allerkorteste dag målt i lys. Og selv om dagene bliver længere igen efter vintersolhvervet, går der stadig en rum tid, før vi har mere lys på himlen end mørke i løbet af et døgn.

I takt med at dagene er blevet kortere og mørkere, kan det føles tungere og tungere at komme op om morgenen.

Og det har en helt naturlig forklaring forankret i biologien, forklarer overlæge Poul Jørgen Jennum, der er professor i søvnsygdomme ved Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet.

- En lang række af vores søvnreguleringsmekanismer varierer gennem året. Lige nu er lyset på et minimum, så derfor vil vi gerne sove længere og putte os gennem vinterperioden, siger han.

I den mørke tid udskiller hjernen mere melatonin, som er et slags søvnhormon, der blandt andet regulerer døgnrytmen og gør os søvnige.

Melatonin-produktionen øges i mørket og hæmmes i dagslyset, og derfor er det naturligt, at de mørke vintermåneder kan have en trættende effekt.

Ifølge Poul Jørgen Jennum er der tre ting, som har en reel effekt på de mørke vintermorgener. Det er lys - gerne naturligt, men ellers kunstigt - bevægelse og ikke mindst en sund, solid morgenmad at sparke dagen i gang på - uden sukker.

Sukker gør én væsentligt trættere og har desuden en generel negativ sundhedseffekt.

- Stå op med det samme, spis morgenmad - helst sådan noget som havregryn eller mysli - og kom i gang med at røre dig. For eksempel ved at cykle på arbejde, så du kommer udenfor i den friske luft, siger Poul Jørgen Jennum.

Tager man tidligt på arbejde, kan det stadig være mørkt, så derfor skal man opsøge lyset.

Lys har nemlig en meget stor betydning for ens trivsel, velbefindende og energiniveau og er med til at påvirke kroppens indre ur.

For at få den gavnlige effekt af lys skal man opholde sig udenfor i dagslys i mindst 30-60 sammenhængende minutter hver dag. Sen formiddag og over middagstid er lyset kraftigst - også når det er gråvejr.

Har man ikke mulighed for at få lyset udenfor, kan kraftigt hvidt lys også gøre en essentiel forskel, siger Poul Jørgen Jennum.

- Man kan købe mange forskellige produkter til lys-stimulation - mange nyere, kraftige LED-lamper har tilsvarende effekt - og ellers sikre døgnrytmen med faste senge- og opvågningstider, morgenmad og fysisk aktivitet.

Det er overlæge Ida Hageman, som er lægefaglig vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, helt enig med Poul Jørgen Jennum i.

Der er simpelthen ikke nogen grund til at investere i alle mulige specielle produkter.

At komme op om morgenen midt i vintermørket handler om noget så banalt som at springe ud af sengen, lige så snart man vågner.

- Man kan eventuelt lægge mobilen langt væk, så man skal rejse sig op for at slukke alarmen - og lave en aftale med sig selv om, at man ikke lægger sig tilbage i sengen igen, når først man er oppe, råder Ida Hageman og tilføjer:

- Hvis man først bliver liggende, så er det nemt at blive liggende lidt længere. Så det er heller ikke noget med at sætte telefonen til et kvarter før, man egentligt skal op, så man kan snooze. Det er op med det samme.

/ritzau fokus/