Få stoltheden frem og kvaliteten op i vores folkeskoler

Når konservative har stemt imod den socioøkonomomiske tilgang, så er det fordi vi ikke just finder, at det at putte penge efter en skole er løsningen af udfordringerne.

Vi putter en pose penge ind i skolen og det resultat vi i sidste ende kan se er, hvor godt vores børn klarer sig ved afgangseksamen. De 4 skoledistrikter ledes overordnet af en direktør, en sektorchef, 4 distriktsledere og så matrikel ledere af de enkelte afdelinger. For mig at se, så kan det faktisk være rigtig svært at se, hvor man skal placere ansvaret for det, der foregår i maskinrummet på skolen.

Børn- og skoleudvalget var i sidste periode på besøg på Rynkeby skolen tæt ved Stokholm. Her blev vi mødt af stærk lokal ledelse og høj faglighed hos lærerne. Der var på højt undervisningsniveau masser af idræt, musik og boglige fag. Der var kantine og skolesundhedspleje. Man tog afsæt i den enkelte elevs behov og der var et stort forældreinddragelse og ansvar.

Jeg troede, at vi skulle lære af vores tur og de spændende input, som vi fik.

Men nej. Vi er igang med at gøre vores folkeskolen til en social institution. Ved hjælp af socioøkonomi, så fodrer man økonomisk skolerne, men der er overhovedet ikke evidens for, at penge gavner. Tvært imod. De stærkeste resultater for elever ses på skoler, hvor lærerne i gennemsnit er dygtigere. Her klarer eleverne sig signifikant bedre til eksamen. Det gælder også, når der tages højde for elevernes sociale bagrund, målt ved forældrenes indkomst og udannelse, og for hvilken kommune skolen ligger i. En elev, der bliver undervist af en lærer med syv i gennemsnit fra gymnasiet, vil selv opnå 0.2 højere karakterer til folkeskolens afgangseksamen end en elev, der undervises af en lærer med seks i snit. Dette er interessante oplysninger, som vi kan bruge i vores folkeskole.

Når vi nu ved, at stærk ledelse og dygtige lærere vil give dygtige elever, så kan det undre mig, Tom Larsen (V) vælger en rød socioøkonomisk tilgang til at gøre vores elever dygtigere. Den tilkøbte konsulentrapport ser jeg som spild af penge.

Vil vi noget med vores folkeskole, så er det rammer og indhold vi skal kikke på. Det er god og selvstændig ledelse. Det er klasserumsledelse. Det er plads til det enkelte barn. Vi må se på lige netop det som vi byder vores børn.

Her ud over, så må vi skabe en arbejdsplads, hvor man følte sig inddraget og hørt. Følte sig klædt på til at varetage den opgave, som man står over for.

Skolen skal være et sted, hvor børn føler sig motiveret, glade for at komme i skole, og nysgerrig på læring. Hermed så vil vi opleve gode børnefællesskaber.

Jo vel. Børn på Lolland har også deres at slås med. Der findes mange skilsmissebørn, der er børnefattigdom, udfordringer på sundhed, udfordringer på forældres uddannelsesnive m.v.

Derfor havde konservative også gerne set, at man i budgettet havde forholdt sig netop til en af se store udfordringer vi har på vores egn. Nemlig børnefattigdom. Løfte med indsatser i netop de familier, hvor børnene er aller hårdest ramt. Gøre alt hvad man kan for at hjælpe netop disse forældre i arbejde.

Hvis vi skal rykke noget, så skal vi bl.a. ind i maskinrummet og arbejde med børnene. Derfor glæder jeg glæder mig over, at Fjordskolen / Byskolen afd. har sat børns beredskab på som tema i deres skole og at Østofte skole er blevet Red Barnet Ambassadørskole. Jeg glæder mig over den elevinddragelse, som konservative har sat på dagsordenen og som nu er implementeret. Det har vi gjort så godt, at det er en af vores elever, der skal holde et indlæg ved det store kommunale skoletopmøde i januar 2015 i Ålborg.

Vi skal gøre vores børn og medarbejdere stolte og glade for at bruge vores folkeskole. Det gøres ikke med penge alene, men ved værdier. Vi har dem i vores baghave. Vi har en fantastisk natur, der bl.a. kan bruges til skolehaver. Vi har en spændende lokalhistore, som kan udnyttes. Vi er igang med at samarbejde med Femarn projektet, jo der er spændende muligheder, som ikke nødvendigvis koster en herregård. Vi har rigtig meget at være stolte af. Og så må vi ikke glemme, at det var Lolland, der helt frem til ultimo 70'erne bidragede økonomisk til Københavns budget.

Konservative vil ved at sætte mennesket først og tage afsæt i, hvad der nytter for at lave en god arbejdplads for børn og voksne i folkeskolen, fortsætte vores linje med at fokusere på stærk ledelse på skolen, høj faglighed og inddragelse af brugerne.

Linda Sommer

På vegne af den konservative byrådsgruppe i Lolland kommune.

Østervang 28

4930 Maribo