Lolland Kommunes aflivning af øerne i Smålandshavet

Læs også

I oprør: Nu vil den have færgesagen til at gå om

Det bliver mere og mere synligt, hvilken strategi Lolland Kommune sigter efter, i forvaltning af øerne, og for den sags skyld resten af Lolland - det er en målrettet nedluknings-strategi. De værktøjer, der bliver anvendt overfor øboerne, er at stresse dem maksimalt. 

Hvert år lader kommunen taksterne stige og truer med indskrænkning af fartplanen og blæser på den faste fartplan, med ændringer/aflysninger i tide og utide, som om det er ligegyldigt, hvornår en færge sejler. For Askøs vedkommende, har man tilmed forlænget sejltiden, under påskud af det skulle være en besparelse? Der er ikke synlig forståelse for, at færgerne er øboernes livline for at bevare jobs og i det hele taget bestå som selvstændige samfund.

Det er underligt, at man ikke fra regeringens side sætter Lolland Kommune under administration, da de med al tydelighed viser, at de er komplet inkompetente til at drive færgefart. Hvorfor er der ikke nogen, der fokuserer på kommunens dispositioner med hensyn til: 

• En reservefærge man ikke benytter (er tilsyneladende ikke solgt) 
• En færgebestyrer der ikke indgår i vagtplanen (hvad der ville være naturligt) 
• En nybygget flot billetbygning med tilhørende personale (når man arbejder på at afskaffe fysisk billetsalg). 

Tåbelige ting

Alene dette er besparelser, som mindst udgør tre million kroner årligt. Dette er blot nogle af de tåbelige ting i Lolland Færgefart, som øboerne må finansiere.

Seneste tiltag er, at pendlere der i dag rejser med årskort til Fejø for at arbejde (cirka 40 personer), får en billetprisforhøjelse på 347 procent. Der skal ikke meget fantasi til at regne ud, hvad der sker med en virksomhed, der ikke kan skaffe arbejdskraft på grund af vanvittige billetpriser.

Dette viser med al tydelighed, at skal øsamfundene overleve, må Lolland Færgefart privatiseres eller lægges ind under staten (Transportministeriet) - under alle omstændigheder bør det ledes af kompetente folk.

Læs også

Nu er beslutningen taget: Omdiskuterede færgepriser gennemføres

Strategien er i mål

Førhen hvilede ø-færgerne økonomisk på et tredjedels princip, hvor henholdsvis: stat - amt - kommune gav tilskud, ved amternes nedlæggelse overtog staten deres andel. 

Som Lolland Kommune agerer, mener kommunen, at det skal det være en overskudsgivende forretning for kommunen i modsætning til at give deres tredjedel til færgedriften. Af de særlige bloktilskud, der gives til kommuner med små øsamfund, bliver en del brugt til andre opgaver i Lolland Kommune. Hvor blev statens intentioner om at indføre ”blå landevejs princippet” af? En færgebillet skulle svare til udgiften for den samme afstand på landevej, det vil sige cirka 80 kroner retur for en bil med to personer til Fejø, hvor prisen i dag er 240 kroner.

Lolland Kommune truer ligeledes med at købe nye færger, som efter kommunens opfattelse også skal finansieres af øboerne, med højere billetpriser og færre afgange. Hvis det lykkes, tror jeg at strategien er i mål - øsamfundene er væk.

Jeg håber, folk på Lolland og øerne tænker sig om, når de sætter deres kryds, om det er afvikling eller udvikling der skal være fremtiden.